Energiklagenævnet afviser klage over tinglysning af forblivelsespligt på ejendom

Den 12. januar 2017 modtog Energiklagenævnet en klage fra en klager vedrørende Tønder Kommunes oplysning om at igangsætte tinglysning af en forblivelsespligt til fjernvarmeforsyningen på klagers ejendom. Klager overtog ejendommen i 1989, og omkring år 2000 overgik den fra el-opvarmning til fjernvarme.

Kommunens afgørelse

Den 24. november 2016 godkendte Tønder Kommune et projektforslag om forblivelsespligt for 343 ejendomme, herunder klagers. Afgørelsen blev meddelt klager den 3. januar 2017, hvoraf det fremgik, at kommunen efter klagefristens udløb ville igangsætte tinglysningen af forblivelsespligten. Kommunen havde forinden gennemført partshøring, hvor klager gjorde indsigelse mod tinglysningen. Kommunen begrundede afgørelsen med et ønske om at sikre Skærbæk Fjernvarmes og dermed samtlige forbrugeres varmeøkonomi og fandt, at ingen af de partshørte opfyldte betingelserne i Bekendtgørelse om tilslutning af m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 eller Bekendtgørelse om tilslutning af m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17 for fritagelse.

Klagers synspunkter

Klager ønskede, at forblivelsespligten ikke blev tinglyst på ejendommen, med følgende argumenter:

• Tinglysningen strider mod Grundlovens § 73, stk. 1, der beskytter den private ejendomsret.
• Klager blev ikke oplyst om tinglysningspligten ved beslutningen om forblivelsespligten og følte sig vildledt af kommunen.
• Klager har altid betalt for fjernvarmen.
• Klager følte sig snigløbet, da oplysningen om tinglysning først kom efter godkendelsen af forblivelsespligten.

Energiklagenævnets praksis

Energiklagenævnet har tidligere behandlet lignende sager:

• I sag j.nr. 21-273 af 5. juli 2005 (Kalundborg Kommune) afviste nævnet en klage over tinglysning af tilslutningspligt. Nævnet udtalte, at tinglysningen ikke i sig selv havde retsvirkninger, og at beslutningen om tinglysning ikke havde karakter af en forvaltningsretlig afgørelse.
• I sag j.nr. 1021-13-105 af 24. juni 2014 (Randers Kommune) udtalte nævnet vejledende, at det ikke har kompetence til at behandle klager over, hvordan kommunalbestyrelsen forholder sig til tinglysning i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning af m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1.

Energiklagenævnet afviste klagen over Tønder Kommunes tinglysning af forblivelsespligten på klagers ejendom.

Begrundelse for afvisning

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager ønskede at klage over selve tinglysningen af forblivelsespligten. Energiklagenævnet konstaterede, at en kommunes tinglysning af en tilslutnings- eller forblivelsespligt ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og dermed ikke er omfattet af nævnets kompetence. Dette følger af nævnets praksis og Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Tinglysningen af forblivelsespligten har desuden ikke selvstændige retsvirkninger over for klager. Da nævnet alene har kompetence til at behandle klager over afgørelser efter varmeforsyningsloven og regler udstedt i medfør heraf, kunne klagen ikke behandles.

Klagemuligheder

Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 2. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4 og Bekendtgørelse om tilslutning af m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 5.