Klage over afslag på at rejse tilsynssag om sponsorater til idræt

En klager indgav den 30. september 2014 en klage til Energiklagenævnet over Energitilsynets afvisning af at rejse en tilsynssag. Klagen vedrørte TRE-FOR Varme A/S’ og TRE-FOR El-net A/S’ eventuelle indregning af udgifter til sponsorater til idræt i deres priser. Klageren oplevede en stigning på 10 % i sin varmepris fra TRE-FOR Varme A/S og ønskede en undersøgelse af, om denne stigning skyldtes direkte eller indirekte indregning af sponsorater. Energitilsynet havde den 29. september 2014 afgjort ikke at foretage sig yderligere i sagen, efter at have indhentet oplysninger fra TRE-FOR A/S, som oplyste, at sponsoratmidler stammede fra koncernens kommercielle selskaber og ikke fra TRE-FOR Varme A/S og TRE-FOR El-net A/S. Selskabernes indberetninger til tilsynet viste heller ingen indregning af sponsoratomkostninger. Klageren fastholdt, at tilsynet burde undersøge varmeprisen og sikre, at der ikke skete overførsel af midler fra TRE-FOR Varme A/S til koncernens kommercielle del, hvilket kunne medføre en for høj varmepris. Energitilsynet anførte, at de som udgangspunkt måtte stole på de indberettede oplysninger, og at urigtige oplysninger er strafbelagt.

Retsgrundlag og praksis for tilsynssager

Energitilsynets funktion og beføjelser er beskrevet i Elforsyningsloven § 78 og Elforsyningsloven § 80. Ifølge Elforsyningsloven § 80 kan Energitilsynet behandle sager på eget initiativ eller på baggrund af en anmeldelse eller klage. Energiklagenævnets praksis, herunder afgørelse af 15. december 2008, j.nr. 1021-21, fastslår, at tilsynsmyndigheder som Energitilsynet ikke har en generel pligt til at realitetsbehandle alle henvendelser og klager. En sådan pligt opstår kun, hvis der rejses en konkret begrundet mistanke om en lovovertrædelse af betydning eller ulovlig adfærd. Dette udgangspunkt gælder, medmindre specifikke lovbestemmelser, som f.eks. Varmeforsyningsloven § 23 k, stk. 4, pålægger en pligt til at behandle klager. Energitilsynet skal dog som minimum vurdere, om en henvendelse rejser en sådan mistanke.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 29. september 2014 om ikke at rejse en tilsynssag vedrørende direkte indregning af sponsorater til idræt i TRE-FOR El-net A/S’ og TRE-FOR Varme A/S’ priser.

Begrundelse for stadfæstelse af direkte indregning

Nævnet fandt, at Energitilsynet i tilstrækkeligt omfang havde oplyst sagen til at vurdere, om der var grundlag for at realitetsbehandle klagers henvendelse vedrørende direkte omkostninger. Energiklagenævnet tilsluttede sig Energitilsynets vurdering af, at der ikke forelå en konkret begrundet mistanke om, at TRE-FOR Varme A/S og TRE-FOR El-net A/S indregnede direkte sponsoratomkostninger i deres priser. Dette blev begrundet med, at selskabernes indberetninger til Energitilsynet viste, at sådanne omkostninger ikke var indregnet, og at TRE-FOR A/S havde oplyst, at sponsoratmidler stammede fra koncernens kommercielle del. Nævnet bemærkede desuden, at indberetning af urigtige oplysninger til Energitilsynet er strafbelagt i henhold til Elforsyningsloven § 7, stk. 1 og Varmeforsyningsloven § 34, stk. 1.

Videresendelse af indirekte forhold

Energiklagenævnet forstod dog klagers klage således, at den også omfattede en anmodning om at undersøge, om TRE-FOR Varme A/S indirekte, f.eks. gennem koncerninterne aftaler, der ikke var indgået på markedsvilkår, overførte penge til den kommercielle del af TRE-FOR A/S (krydssubsidiering). Da Energitilsynet ikke syntes at have vurderet denne del af henvendelsen, videresendte Energiklagenævnet denne del til Energitilsynet til videre foranstaltning, så tilsynet kunne vurdere, om dette forhold gav anledning til at indlede en tilsynssag om TRE-FOR Varme A/S.

Søgsmålsfrist

Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter varmeforsyningsloven skal være anlagt inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.