Energiklagenævnets afgørelse om dispensation fra prisloft for AffaldPlus stadfæstes

Næstved Varmeværk A.m.b.A. (klager) indgav en klage den 28. juni 2013 over Energistyrelsens afgørelse af 11. juni 2013. Denne afgørelse gav I/S AffaldPlus+ (AffaldPlus) dispensation fra det af Energitilsynet fastsatte prisloft for 2013, hvilket forhøjede AffaldPlus' prisloft fra 100 kr. pr. GJ til 108 kr. pr. GJ.

Baggrund for prisloftforhøjelsen

Energitilsynet fastsætter årligt prislofter for affaldsforbrændingsanlæg i henhold til prisloftbekendtgørelsen. Dansk Affaldsforening ansøgte den 4. februar 2013 om dispensation på vegne af 19 affaldsforbrændingsanlæg, herunder AffaldPlus. Baggrunden var indførelsen af en forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler pr. 1. februar 2013, som forhøjede affaldsvarmeafgiften med 8,4 kr. pr. GJ. Da de eksisterende prislofter var baseret på regnskabsårene 2010 og 2011, afspejlede de ikke denne nye omkostningsstigning.

Energistyrelsens beregning

Energistyrelsen imødekom ansøgningen for AffaldPlus og forhøjede prisloftet til 108 kr. pr. GJ. Beregningen baserede sig på, at forsyningssikkerhedsafgiften udgjorde 10,1 kr. pr. GJ årligt, men kun skulle betales i 11 måneder i 2013. Energistyrelsen anvendte følgende metode:

10,1/1,2 ∙ 11/12 = 7,7 kr. pr. GJ, som blev afrundet til 8 kr. pr. GJ.

Klagers synspunkter

Klager mente, at Energistyrelsen burde have anvendt en anden beregningsmetode, da varmeproduktionen varierer over året. Klager foreslog en beregning baseret på normalfordelingen af varmeforbruget udtrykt i graddage, hvilket ville resultere i et prisloft på ca. 107 kr. pr. GJ. En forhøjelse til 108 kr. pr. GJ ville medføre en meromkostning på 800.000 kr. for klager i 2013.

AffaldPlus' og Energistyrelsens bemærkninger

AffaldPlus tilsluttede sig Energistyrelsens beregningsmetode og anførte, at klagers opgørelse af varmefordelingen var ukorrekt, da den inkluderede gasproduceret varme, som ikke skulle indgå i prisloftet for affaldsvarme.

Energistyrelsen erkendte, at dens metode medførte en underestimering af værdien af den lavere afgift i januar 2013, da varmeproduktionen ikke er jævnt fordelt. Dog mente styrelsen, at klagers graddage-metode overestimerede værdien, da den primært dækker rumopvarmning og ikke procesformål eller varmetab. Energistyrelsen fandt sin simple forholdsmæssige beregning mindst problematisk, da den vurderede, at usikkerheden var inden for rammerne af andre beregningsmodeller.

Retsgrundlag

Sagen blev behandlet i henhold til den tidligere gældende prisloftbekendtgørelse, Bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006 om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg, da leveringsaftalen mellem klager og AffaldPlus var indgået før den nugældende bekendtgørelse trådte i kraft. Prisloftbekendtgørelsen er udstedt i medfør af Varmeforsyningsloven § 20, stk. 4.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 11. juni 2013 om dispensation fra prisloftet for AffaldPlus.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at Energistyrelsens dispensation ikke var i strid med formålet med Varmeforsyningsloven § 20, stk. 4. Bestemmelsen har til formål at understøtte princippet om omkostningsægte fordeling af omkostninger og beskytte varmekunder mod urimelige priser. En stigning i energiafgifterne, der medfører en hævelse af prisloftet, er i overensstemmelse med dette princip og sikrer, at varmeforbrugerne alene bærer de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen.

For så vidt angår beregningsmetoden, vurderede Energiklagenævnet, at Energistyrelsens anvendte metode var egnet til at fastsætte forhøjelsen af prisloftet. Nævnet anerkendte, at der var flere mulige beregningsmetoder, herunder klagers forslag, men fandt, at alle metoder indeholdt usikkerheder. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at en simpel forholdsmæssig beregning, som den Energistyrelsen anvendte, var acceptabel.

Afgørelsens hjemmel

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.