Energiklagenævnets afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afgørelse af 7. marts 2012, hvorved klagerens ejendom blev pålagt tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S. Baggrunden for afgørelsen var et projektforslag fra Silkeborg Varme A/S, godkendt af Silkeborg Byråd den 27. februar 2012, om fjernvarmeforsyning af Funder, Lysbro og Funder Kirkeby. Området var tidligere udlagt til individuel naturgasforsyning, og projektet indebar en ændring af områdeafgrænsningen. Kommunen godkendte ændringen af områdeafgrænsningen den 8. juni 2011, hvilket ikke blev påklaget. Efterfølgende blev der ansøgt om godkendelse af tilslutningspligt for eksisterende og nye bebyggelser i området. Kommunen sendte ansøgningen i høring den 9. juni 2011, hvoraf det fremgik, at tilslutning for eksisterende bebyggelse skulle ske inden ni år, og at kommunen var indstillet på at godkende tilslutningspligten for at fremme fjernvarmens udbredelse og sikre en samfundsøkonomisk fordel. Klageren fremkom ikke med bemærkninger under høringsperioden. Efter modtagelse af afgørelsen af 7. marts 2012 spurgte klageren, om tilslutningspligten stadig gjaldt, hvis et pillefyr blev installeret, og om dispensation var mulig. Kommunen bekræftede tilslutningspligten og oplyste, at en ansøgning om fritagelse skulle have været indsendt under høringen.

Kommunens begrundelse for tilslutningspligt

Silkeborg Kommune begrundede pålægget om tilslutningspligt med flere hensyn, herunder:

• Klima og energiudnyttelse: Visionen om en CO2-neutral varmeforsyning inden 2030 og stop for fossile brændsler. Fjernvarmeværker er mere fleksible og kan anvende forskellige brændsler (flis, biogas, sol, vind, affald) samt fungere som buffer for vindmøllestrøm. Dette giver en bedre energiudnyttelse end individuel naturgasforsyning.
• Samfundsøkonomi: Etablering af fjernvarme i området havde en beregnet samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr.
• Brugerøkonomi: Beregninger viste, at hovedparten af forbrugerne ville opnå billigere eller uændrede udgifter til varmeforsyning.
• Investeringssikkerhed: Pålæg af tilslutningspligt var en forudsætning for, at Silkeborg Fjernvarme A/S ville investere 76 mio. kr. i nye ledninger og dermed sikre en tilstrækkelig høj tilslutningsgrad.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var ulovlig og burde ophæves, med følgende hovedargumenter:

• Klimahensyn: Pålægget tilsidesatte klimahensyn ved at fjerne borgernes mulighed for at investere i alternative, CO2-neutrale energiformer. Klageren mente, at biogas ville erstatte naturgas inden 2030 og kunne distribueres i eksisterende rør, hvilket kommunen burde afvente.
• Samfundsøkonomiske beregninger: Klageren bestred de samfundsøkonomiske beregninger og mente, at værket havde manipuleret med tallene, og at alle omkostninger ikke var medregnet, hvilket gjorde beregningerne uigennemskuelige.
• Værkets kapacitet og økonomi: Klageren hævdede, at værket ikke havde kapacitet til at forsyne de nye områder uden en stor renovering og udbygning, hvilket ville medføre store økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Desuden ville kampagnetilbud reducere engangsbetalinger, som skulle dækkes af eksisterende forbrugere.
• Brugerøkonomi: Klageren anførte, at oplysningerne om brugerøkonomi var ukorrekte, da de ikke tog højde for følgeskader ved installation af fjernvarme, og at beregninger fra HMN Naturgas I/S viste, at færre end halvdelen af forbrugerne ville have økonomisk incitament til at vælge fjernvarme.
• Finansiering: Mange borgere ville ikke kunne skaffe pengene til tilslutningen, selv med nedsat kampagnepris.
• Egen investering: Klageren havde for ca. tre år siden investeret i et nyt naturgasfyr.

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 7. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S. Nævnet videresendte dog sagen til Silkeborg Kommune for behandling af klagerens ansøgning om forlængelse af tilslutningsfristen.

Energiklagenævnets vurdering af sagsbehandlingen

Energiklagenævnet fandt, at Silkeborg Kommune burde have partshørt de berørte grundejere over de opdaterede brugerøkonomiske beregninger for 2012, som kommunen havde inddraget i sin afgørelse. Selvom beregningerne ikke afveg væsentligt fra 2011-beregningerne, var brugerøkonomien et hovedhensyn. Manglende partshøring ville normalt føre til ophævelse af afgørelsen. Dog fandt nævnet, at sagsbehandlingsfejlen var repareret, da klageren under klagesagens behandling for Energiklagenævnet var blevet bekendt med de nye oplysninger og havde haft mulighed for at kommentere dem. Derfor fandt nævnet ikke anledning til at ophæve afgørelsen på grund af denne fejl. Nævnet bemærkede desuden, at de opdaterede beregninger ikke ændrede projektforslagets karakter i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8.

Energiklagenævnets vurdering af projektforslaget

Nævnet fastslog, at Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12 giver kommunalbestyrelsen et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt som et styringsmiddel i varmeplanlægningen. Beslutningen skal baseres på saglige hensyn som miljø, varmepris og sikring af investeringer. Nævnet fandt, at Silkeborg Kommunes afgørelse var baseret på saglige hensyn, herunder miljøhensyn, bedre og mere fleksibel udnyttelse af energiressourcer samt sikring af værkets investeringer. Projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, herunder om brugerøkonomi. Nævnet understregede, at hverken Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 6 eller andre bestemmelser kræver positiv brugerøkonomi for pålæg af tilslutningspligt. Kommunens underretning af grundejere om projektforslaget og meddelelse om godkendelse og pålæg af tilslutningspligt var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 4, 5 og 20, stk. 1.

Nævnet bemærkede, at pålæg af tilslutningspligt og ændring af områdeafgrænsning er to separate projekter. Klagerens indvendinger vedrørende de samfundsøkonomiske beregninger for konverteringsprojektet kunne ikke behandles i denne klagesag, da afgørelsen om konverteringsprojektet ikke var påklaget inden for fristen i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29, stk. 2.

Dispensation fra tilslutningspligten

Energiklagenævnet forstod klagerens henvendelse som en anmodning om forlængelse af tilslutningsfristen i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Nævnet henviste til sin praksis, hvorefter kommunalbestyrelsen har et vidt skøn ved vurderingen af, om der bør meddeles dispensation eller forlængelse af fristen. Særlige individuelle forhold, såsom tidspunktet for installation af et individuelt forsyningssystem, omkostninger og forventet restlevetid, kan udgøre et særligt forhold, der kan medføre forlængelse af tilslutningsfristen. Nævnet understregede, at Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 ikke giver et retskrav på dispensation, men at kommunen skal foretage en konkret vurdering, hvis der foreligger oplysninger, der giver anledning hertil. På denne baggrund videresendte Energiklagenævnet sagen til Silkeborg Kommune i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 2, så kommunen som rette myndighed kunne behandle ansøgningen om forlængelse af tilslutningsfristen. Kommunens afgørelse herom vil kunne påklages til Energiklagenævnet.