Energiklagenævnets afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme i Silkeborg

Silkeborg Kommune godkendte den 27. februar 2012 et projektforslag fra Silkeborg Varme A/S om tilslutningspligt for områderne Funder, Lysbro og Funder Kirkeby. Som følge heraf pålagde kommunen den 14. marts 2012 klagerens ejendom tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S. Klageren indsendte en klage til Silkeborg Kommune den 4. april 2012, som kommunen videresendte til Energiklagenævnet den 10. april 2012.

Baggrund for projektforslaget

Silkeborg Varme A/S anmodede den 18. januar 2011 Silkeborg Kommune om godkendelse af et projektforslag for fjernvarmeforsyning i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby. Området var tidligere udlagt til individuel naturgasforsyning, og projektforslaget indebar en ændring af områdeafgrænsningen. Den 22. januar 2011 anmodede værket desuden om godkendelse af et projektforslag om tilslutningspligt for eksisterende og nye bebyggelser i området.

Silkeborg Kommune godkendte den 8. juni 2011 projektforslaget om ændring af områdeafgrænsningen fra individuel naturgas til fjernvarme. Denne afgørelse blev ikke påklaget.

Høringsproces og kommunens begrundelse

Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt blev sendt i høring hos berørte grundejere den 9. juni 2011. Høringsbrevet informerede om, at tilslutning for eksisterende bebyggelse skulle ske inden ni år, og at projektforslaget kunne ses på kommunens hjemmeside. Kommunen begrundede sin indstilling om at pålægge tilslutningspligt med, at det ville fremskynde tilslutningen og øge den samlede tilslutningsgrad, hvilket var samfundsøkonomisk fordelagtigt. Det blev også vurderet, at den gennemsnitlige forbruger ikke ville få større udgifter til opvarmning, da fjernvarmen produceres som kraftvarme, hvilket giver en bedre energiudnyttelse.

Høringsbrevet var vedlagt bilag, der uddybede varsel om påbud, økonomiske følger, retsvirkninger, regler for fritagelse og dispensation, samt en gengivelse af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17. Klageren indsendte ingen bemærkninger under høringsperioden.

Silkeborg Kommunes byråd godkendte projektforslaget om tilslutningspligt den 27. februar 2012. Dagsordenen for byrådsmødet indeholdt oplysninger om brugerøkonomien for år 2012, som ikke var inkluderet i det oprindelige høringsmateriale fra juni 2011.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at Silkeborg Kommune ikke lovligt kunne godkende projektforslaget, og at afgørelsen af 14. marts 2012 skulle ophæves. Klagerens hovedargumenter var:

• Klimahensyn: Pålæg af tilslutningspligt tilsidesætter klimahensyn, da det fjerner muligheden for borgernes investering i alternative, CO2-neutrale energiformer. Klageren mente, at biogas ville erstatte naturgas inden 2030, og at kommunen burde afvente denne udvikling.
• Samfundsøkonomi: Klageren bestred, at projektet havde en samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr., og mente, at beregningerne var manipulerede og ikke gennemskuelige. Det blev anført, at projektet aldrig ville give et positivt samfundsøkonomisk resultat ved omlægning fra naturgas til fjernvarme.
• Værkets kapacitet og økonomi: Klageren hævdede, at værket ikke havde kapacitet til at forsyne de nye områder uden en stor renovering og udbygning, hvilket ville medføre store økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Desuden ville kampagnetilbud reducere engangsbetalingerne, hvilket ville belaste eksisterende forbrugere.
• Brugerøkonomi: Klageren anførte, at kommunens beregninger for brugerøkonomien var ukorrekte, da de ikke tog højde for følgeskader ved installation af fjernvarme. Beregninger fra HMN Naturgas I/S viste, at færre end halvdelen af forbrugerne ville have et økonomisk incitament til at vælge fjernvarme.
• Finansiering: Mange borgere ville ikke kunne finansiere fjernvarmetilslutningen, selv til den nedsatte kampagnepris.

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 14. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt til klagerens ejendom.

Sagsbehandling og partshøring

Energiklagenævnet konstaterede, at Silkeborg Kommune havde inddraget nye brugerøkonomiske beregninger for 2012 i sin afgørelse, som ikke var en del af det oprindelige høringsmateriale fra 2011. Dette udgjorde en sagsbehandlingsfejl i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1, da de nye oplysninger var af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for parten. Dog fandt Energiklagenævnet, at denne fejl var blevet repareret under klagesagens behandling, idet klageren var blevet bekendt med de opdaterede oplysninger og havde haft mulighed for at kommentere dem. Da de opdaterede beregninger ikke ændrede projektforslagets karakter væsentligt, fandt nævnet ikke grundlag for at ophæve afgørelsen på grund af denne sagsbehandlingsfejl. Kommunens fremgangsmåde var ikke i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.

Vurdering af projektforslaget om tilslutningspligt

Energiklagenævnet bemærkede, at Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12 giver kommunalbestyrelsen et meget vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt. Beslutningen skal baseres på saglige hensyn, såsom miljøhensyn, varmepriser eller sikring af investeringer. Loven kræver ikke nødvendigvis, at brugerøkonomien skal være positiv.

Projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1-10. Nævnet fandt, at de anvendte standardberegningseksempler for brugerøkonomi var egnede til en generel illustration af de økonomiske konsekvenser, og at Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 6 ikke stiller krav om positiv brugerøkonomi. Kommunens behandling af projektforslaget var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 4, 5, og 20, stk. 1.

Silkeborg Kommunes afgørelse om at godkende projektforslaget var baseret på saglige hensyn, herunder miljøhensyn, bedre og mere fleksibel udnyttelse af energiressourcer, samt at tilslutningspligt var en forudsætning for værkets store investeringer i udbredelse af fjernvarmen. Energiklagenævnet understregede, at pålæg af tilslutningspligt og ændring af områdeafgrænsning er to separate projekter. Spørgsmål vedrørende de samfundsøkonomiske beregninger for konverteringsprojektet, som blev godkendt efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, kunne ikke behandles i denne klagesag, da afgørelsen om dette projekt ikke var indbragt for nævnet inden for klagefristen i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29, stk. 2.

Samlet set fandt Energiklagenævnet, at Silkeborg Kommunes behandling af projektforslaget om tilslutningspligt var sket i overensstemmelse med reglerne i tilslutningsbekendtgørelsen. Der var ingen særlige forhold, der gjorde, at klagerens ejendom konkret ikke kunne pålægges tilslutningspligt.

Mulighed for dispensation

Energiklagenævnet vejledte klageren om muligheden for dispensation fra tilslutningspligten i særlige tilfælde, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Dette kan være relevant, hvis omkostningerne ved skift til fjernvarme eller de løbende faste udgifter medfører en økonomisk urimelig situation for ejeren. Ansøgning om dispensation skal indsendes til kommunen, når tilslutningspligten er ved at indtræde, og kommunens afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 5, jf. [Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4].