Afgørelser om anerkendelse af erhvervssygdomme: Tennisalbue og seneskedehindebetændelse

Fire sager omhandlede anerkendelse af muskuloskeletale lidelser som erhvervssygdomme. Fælles for sagerne var vurderingen af arbejdets karakter i forhold til kriterierne for erhvervssygdomme.

I den første sag søgte en 43-årig kartonnagearbejder anerkendelse af en højresidig tennisalbue. Han havde i 4 timer dagligt udført omkring 8000 slag med en 1 kg kobberhammer. Arbejdsskadestyrelsen afslog anerkendelse, da arbejdet blev anset for varieret og ikke kraftbetonet.

Den anden sag vedrørte en 28-årig kvinde med dobbeltsidig seneskedehindebetændelse i underarmene. Hendes arbejde med plottermaskiner involverede løft af 14,5 kg folieruller, montering, fremtrækning af folie og aktivering af en returknap med vedvarende tryk og yderstillinger af håndleddet. Arbejdsskadestyrelsen afslog anerkendelse med henvisning til varieret og ikke kraftbetonet arbejde.

I den tredje sag søgte en 49-årig mand anerkendelse af seneskedehindebetændelse i højre tommelfinger efter 3 ugers intensivt arbejde med at styne popler. Dette arbejde indebar klipning af 2-5 cm tykke grene med en beskærersaks, hvilket krævede betydelig kraft. Arbejdsskadestyrelsen afslog, da der ikke var aktuelle objektive tegn på lidelsen.

Den fjerde sag omhandlede en 43-årig mand med en højresidig tennisalbue fra arbejde på en savmølle. Han betjente en 5 kg sømpistol i mindst 2/3 af arbejdstiden og isatte ca. 10.000 søm pr. dag. Arbejdsskadestyrelsen fastholdt et tidligere afslag på anerkendelse, da arbejdet ikke blev anset for kraftbetonet.

Ankestyrelsen behandlede fire sager om anerkendelse af muskuloskeletale lidelser som erhvervssygdomme under Arbejdsskadeloven. De centrale vurderingskriterier var, om arbejdet var kraftbetonet og/eller varieret i henhold til erhvervssygdomsbekendtgørelsen.

Ankestyrelsens principielle vurderinger

I den første sag, vedrørende en kartonnagearbejders højresidige tennisalbue, tiltrådte Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag. Begrundelsen var, at arbejdet med hammeren kun indebar en beskeden kraftanvendelse (hammerens vægt var kun 1 kg), og at arbejdet i sin helhed blev anset for varieret, da hammerarbejdet kun udgjorde 25% af arbejdstiden, og de øvrige opgaver ikke var armbelastende.

I den anden sag, hvor en kvinde havde udviklet dobbeltsidig seneskedehindebetændelse fra arbejde ved plottermaskiner, tiltrådte Ankestyrelsen ligeledes afslaget. Vurderingen var, at arbejdet indebar forskellige funktioner og dermed en varierende belastning, og at det ikke krævede en betydelig kraftudfoldelse eller belastning af underarmenes bøjesener. Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget efter Arbejdsskadesikringsloven § 10, stk. 1, nr. 2.

I den tredje sag, om en mands seneskedehindebetændelse i højre tommelfinger efter stynning af popler, ændrede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og anerkendte lidelsen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdet var ensidigt belastende, uvant og havde indebåret en stor kraftudfoldelse og belastning af tommelfingerens bøjesene ved beskæring af 2-5 cm tykke grene. Der var tidligere fundet objektive tegn på irritation, og manden fik fortsat smerter ved belastning.

I den fjerde sag, vedrørende en mands højresidige tennisalbue fra arbejde med en sømpistol, fastholdt Ankestyrelsen afslaget på genoptagelse og anerkendelse. Begrundelsen var, at arbejdet med sømpistolen ikke blev anset for kraftbetonet, da grebet af pistolen ikke indebar en fastlåsning af håndleddet, der ikke indgik væsentlig kraft i styringen, og der ikke var drejebevægelser eller arbejde mod modstand.

Samlet set understregede afgørelserne vigtigheden af en konkret vurdering af arbejdets kraftbetoning og variationsgrad i forhold til den specifikke lidelse for anerkendelse efter Arbejdsskadesikringsloven § 9, nr. 4 og Arbejdsskadesikringsloven § 10, stk. 1, nr. 1, jf. erhvervssygdomsbekendtgørelsen.