Afslag på fuld dækning for tagudskiftning trods ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning af skader på et tag under en ejerskifteforsikring med basisdækning, tegnet i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen den 17. marts 2023 og tegnede en 5-årig ejerskifteforsikring hos DBF baseret på en tilstandsrapport fra september 2022. Kort efter overtagelsen, den 23. marts 2023, anmeldte klageren, at der dryppede vand fra taget. Klageren anførte, at taget var lagt forkert, hvilket havde medført skade på eternitpladerne på grund af utilstrækkelig udluftning i loftrummet. Det tømrerfirma, der lagde taget i 2012, erkendte at have lagt det forkert.

Klagerens påstand

Klageren ønskede fuld dækning af udgiften til at lægge et helt nyt tag, hvilket blev anslået til 53.460 kr. ekskl. moms. Klageren havde modtaget et tilbud på 28.633,25 kr. inkl. moms for udskiftning af rygninger og etablering af tagrumsventilation og ønskede de resterende 24.826,75 kr. dækket af forsikringen.

Selskabets (DBF) opfattelse og argumenter

DBF besigtigede ejendommen den 10. maj 2023 og konstaterede mangelfuld tætning ved skruer og bølgeklodser samt at rygningen ikke lå tæt til i overlægget. Der var desuden ikke etableret tilstrækkelig ventilation i tagrygningen og udhænget.

DBF anerkendte at dække udskiftning af rygningen og etablering af ventileret rygning. Selskabet opgjorde erstatningen til 28.633,25 kr. inkl. moms, baseret på klagerens eget indhentede tilbud. DBF foretog en aldersnedskrivning på udgifterne til udskiftning af rygningen og fradrag for udgifterne til nye rygningselementer (6.263,00 kr.), da klageren havde fået disse dækket af tagproducenten Swisspearl. Den samlede erstatning før selvrisiko udgjorde dermed 22.370,25 kr.

DBF afviste at dække arbejdslønnen forbundet med udskiftning af tagpladerne, der fremstod med revner. Selskabets konsulent havde konstateret, at der var tale om overfladerevner, som ikke var gennemgående, og at der ikke var konstateret vandindtrængen gennem tagpladerne. Tilstandsrapporten anmærkede, at tagpladerne havde revner flere steder, men den bygningssagkyndige vurderede, at omfanget på tidspunktet for rapportens udarbejdelse var så begrænset, at der ikke skønnedes at være nærliggende risiko for skade.

DBF henviste til forsikringsbetingelsernes pkt. 4.1, der angiver, at forhold beskrevet i tilstandsrapporten ikke er dækket, medmindre de er "klart forkert beskrevet". DBF mente, at klageren ikke havde godtgjort, at forholdet var klart forkert beskrevet. Selskabet henviste også til pkt. 3.1 og 3.5 i forsikringsbetingelserne vedrørende dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade. DBF fastholdt, at klageren ikke havde påvist en dækningsberettigende skade ud over det, selskabet allerede havde dækket.

Nævnet har gennemgået sagen og finder, at klageren ikke har bevist, at selskabets erstatningstilbud er utilstrækkeligt til at udbedre skaden i henhold til forsikringsbetingelserne, når der tages hensyn til oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet har derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabet har opgjort erstatningen med udgangspunkt i det tilbud af 17. august 2023, som klageren selv har indhentet. Selskabet har skønsmæssigt foretaget afskrivning for den del af arbejdslønnen, der relaterer til udskiftningen af rygningen. Desuden har selskabet foretaget fradrag for udgifterne til rygningselementerne, da klageren har fået disse dækket fra anden side (Swisspearl).

Det fremgår af tilstandsrapporten, at der stedvis er revner i tagpladerne. Nævnet vurderer, at disse forhold ikke kan siges at være "klart forkert beskrevet" i tilstandsrapporten, idet beskrivelsen hverken er misvisende eller klart ufyldestgørende. Klageren har således ikke på grundlag heraf haft mulighed for at tage forholdets reelle karakter, omfang eller betydning i betragtning. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist at dække arbejdsløn, der relaterer til udskiftningen af tagpladerne.

Efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler bevisbyrden for et kravs rigtighed og størrelse den, der rejser kravet. Det er således klagerens bevisbyrde at godtgøre, at den af selskabet tilbudte udbedringsmetode er utilstrækkelig. Nævnet bemærker endvidere, at håndværksmæssige mangler ved udførelsen af en bygningsdel ikke i sig selv udgør en skade i forsikringsretlig forstand; det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.