Afvisning af pensionsordningsoverførsel fra Industriens Pension

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager, der ønsker at overføre sin inaktive arbejdsmarkedspensionsordning fra Industriens Pension til et andet selskab eller en investeringskonto.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at pensionsordningen er inaktiv og "bare står og bliver mindre og mindre", og beskriver situationen som "bondefangeri". Klageren ønsker at samle sine pensionsopsparinger for at undgå unødvendige omkostninger og mener at have ret til frit at vælge placering af sin pension. Klageren henviser til Finanstilsynets påbud til PensionDanmark (2021) og PKA (2024) samt Finanstilsynets rapport fra november 2022 som støtte for sin sag.

Selskabets påstande og argumenter

Industriens Pension afviser overførslen med henvisning til sine forsikringsbetingelser og overenskomstaftaler. Selskabet anfører, at klagerens pensionsordning er omfattet af de "Almindelige forsikringsbetingelser for forsikringer i Arbejdsmarkedspensionen" gældende fra 1. januar 2023. Ifølge selskabets aftalegrundlag kan en arbejdsmarkedspensionsordning kun overføres til en anden obligatorisk pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold og omfattet af jobskifteaftalen. Overførsel til en privat ordning er kun mulig, hvis medlemmet er selvstændig erhvervsdrivende og ikke har haft arbejdsmarkedsbidragspligtig lønmodtagerindtægt over 60.000 kr. de seneste 12 måneder.

Selskabet oplyser, at klageren hverken opfylder kravet om en obligatorisk ordning (da den nye er frivillig) eller kravet om minimum 10 ansatte på den nye arbejdsplads. Desuden er klageren ikke registreret som selvstændig erhvervsdrivende. Selskabet fremhæver, at begrænsningerne er sagligt begrundet i overenskomstparternes ønske om at sikre, at midlerne forbliver i kollektive ordninger med lav administration og social ansvarlighed.

Pensionsværdier

Selskabet afviser klagerens påstand om, at pensionsordningen "bare bliver mindre og mindre", og fremlægger en oversigt over pensionsværdierne:

Selskabet forklarer, at værdien af pensionsordningen vil svinge afhængigt af investeringsafkast, og at 2022 var et dårligt investeringsår generelt, mens 2023 var bedre. Selskabet fremhæver desuden, at de har branchens laveste administrationsomkostninger.

Nævnet kan ikke afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales.

Flertallets begrundelse

Flertallet finder sagen uegnet til nævnsbehandling. De mener, at en afgørelse enten bør træffes af domstolene eller af Finanstilsynet, som kan udstede et påbud, hvis selskabets forsikringsbetingelser strider mod reglerne om god skik. Det følger af nævnets vedtægters § 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet må afvise at afgøre sagen i sådanne tilfælde.

Flertallet lægger vægt på, at Finanstilsynet ikke ses at have udstedt et specifikt påbud til Industriens Pensionsforsikring. De anser det for betænkeligt alene på baggrund af Finanstilsynets generelle rapport fra 2022 at statuere, at selskabets betingelser er i strid med god skik, og at selskabets afgørelse derfor er ugyldig. En sådan afgørelse ville være et vidtgående indgreb i eksisterende kundebindinger og bør, hvis den skal træffes med henvisning til reglerne om god skik, mest hensigtsmæssigt træffes af Finanstilsynet, som er den relevante myndighed. Flertallet henviser til, at Finanstilsynet har udstedt påbud til andre pensionsselskaber, hvor vilkår på "urimelig måde hindrer medlemmerne i at flytte deres pensionsordninger til andre selskaber", jf. Lov om finansiel virksomhed § 43 og Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 4, stk. 1.

Mindretallets udtalelse

Mindretallet finder, at selskabet ikke har bevist en saglig begrundelse for at afvise overførslen af klagerens pensionsordning. De mener, at selskabets afvisning er i strid med reglerne om god skik, og at selskabet derfor burde imødekomme klagerens anmodning. Mindretallet henviser til Finanstilsynets påbud af 27/5 2021 og 14/2 2023 til andre finansielle virksomheder, som påbyder dem at ophøre med urimelige vilkår, der hindrer overførsel af pensionsordninger. De bemærker, at formålet med Finanstilsynets påbud er at lette overførsel for kunderne, og at der skal være saglige grunde til at afvise en kundes ønske om overflytning. Mindretallet finder det ikke sagligt, at selskabet afviser overførslen med den begrundelse, at klagerens nye ordning ikke opfylder selskabets betingelser (hverken obligatorisk arbejdsgiveradministreret eller privat for selvstændige), og at selskabet ikke vil give dispensation. De påpeger, at aftaler indgået i overenskomstforhandlinger ikke automatisk medfører, at vilkårene altid er i overensstemmelse med god skik. Det, som selskabet i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.