Forældelse af krav på ejerskifteforsikring vedrørende murværksfuger

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på ejendommens facademurværk.

Klageren overtog ejendommen den 18. juni 2018. Tilstandsrapporten af 7. marts 2018 indeholdt en K2-anmærkning for løse og udfaldende fuger på facaderne, med en note om potentiel fugtindtrængning og en igangværende syns- og skønssag vedrørende defekte mørtelfuger. Ejendomsmægleren havde desuden oplyst, at forholdet var af æstetisk betydning, men burde repareres.

Den 16. maj 2019 anmeldte klageren forværring af skader i murværkets fuger til Domus Forsikring. Selskabet afviste dækning den 6. juni 2019 og fastholdt afgørelsen den 26. april 2021 efter en klagebehandling. Sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring den 3. april 2024.

Klageren påstod, at tilstandsrapporten var misvisende og klart ufyldestgørende, da den ikke gav mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter, omfang eller betydning. Ifølge klagerens byggesagkyndige burde skaden have været klassificeret som K3 eller UN (skal undersøges nærmere), da der var tale om forkert udført fugearbejde og afsyring, hvilket ville medføre, at alle fuger skulle skiftes og potentielt føre til yderligere skader på huset. Klageren henviste til rapporter fra egen byggesagkyndig og en rådgivende ingeniør, der begge understøttede, at der var tale om håndværksmæssigt forkert udført arbejde, og at fugerne ville forgå over tid.

Domus Forsikring afviste dækning med henvisning til, at kravet var forældet. Selskabet anførte, at den 3-årige forældelsesfrist skulle regnes fra anmeldelsestidspunktet den 16. maj 2019, og at den 1-årige tillægsfrist efter afvisning den 26. april 2021 ligeledes var udløbet. Selskabet gjorde desuden gældende, at skaderne var anmærket i tilstandsrapporten med en K2-karakter, der beskriver alvorlige skader, og at selskabet havde taget et specifikt policeforbehold for disse revner/sætninger, som gav risiko for yderligere skadesudvikling og fugtskader. Dette forbehold opfordrede klageren til yderligere undersøgelse af forholdet. Selskabet mente ikke, at klageren havde dokumenteret, at tilstandsrapportens beskrivelse var klart forkert på et objektivt grundlag.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sagen.

Ankenævnet har lagt vægt på, at kravet er forældet. Dette begrundes med følgende:

• Den 3-årige forældelsesfrist, som følger af Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3, skal regnes senest fra den sagkyndige rapport indhentet af byggeskadeforsikringsselskabet af 29. oktober 2019. Denne rapport beskrev fugernes tilstand, årsager og forslag til udbedring. Forældelsen var derfor indtrådt, inden klageren indbragte sagen for nævnet den 3. april 2024.
• Den 1-årige tillægsfrist, som er fastsat i Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, løber senest fra selskabets afvisning den 26. april 2021. Denne frist var ligeledes udløbet, inden klageren indbragte sagen for nævnet den 3. april 2024.

De øvrige anbringender fra klageren har ikke kunnet føre til et andet resultat.