Højesteretsdom om fastsættelse af erhvervsevnetab og årsløn ved deltidsansættelse før arbejdsskade

Sagen omhandler en pædagog, A, der i februar 1995 blev udsat for en arbejdsskade. På skadestidspunktet arbejdede A på deltid (30 timer om ugen), men det blev lagt til grund, at hendes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde ikke var forringet forud for skaden, og at hun kunne arbejde på fuld tid. Hendes deltidsansættelse skyldtes familiemæssige forhold med små børn og blev anset for midlertidig.

Efter arbejdsskaden var A's arbejdsevne reduceret til 21,5 timer om ugen. Sagen drejede sig om fastsættelsen af A's erhvervsevnetab og årsløn, herunder om der skulle tages udgangspunkt i hendes faktiske deltidsansættelse eller hendes fuldtidskapacitet, samt om udsigt til forfremmelse til souschef skulle indgå i vurderingen.

Højesteret fastslog, at ved fastsættelse af erhvervsevnetab og årsløn efter Arbejdsskadesikringsloven, skal der tages udgangspunkt i skadelidtes erhvervsmæssige muligheder uden og med skaden. Dette inkluderer ikke kun arbejdskapacitet i tidsmæssig henseende, men også andre forhold, dog ikke udsigt til forfremmelse, medmindre det er godtgjort.

Erhvervsevnetab

Højesteret tiltrådte, at A's erhvervsevnetab skulle fastsættes til 40 %. Dette blev beregnet ud fra en fuld ugentlig arbejdstid på 37 timer som udgangspunkt, sat i forhold til A's arbejdsevne efter skaden på 21,5 timer om ugen. Det blev understreget, at A's deltidsansættelse før skaden var uden betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten, da hun havde fuldtidskapacitet. Påstanden om forfremmelse til souschef blev ikke anset for godtgjort i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 1 og Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 2.

Årsløn

Højesteret fastslog, at A's årsløn skulle fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen for en fuldtidsansat dagplejepædagog med den anciennitet, hun havde på skadestidspunktet. Dette skyldtes, at hendes deltidsansættelse blev anset for midlertidig og betinget af familiemæssige forhold, og at hun ville have genoptaget fuldtidsarbejde uden skaden. Årslønnen kunne ikke fastsættes med udgangspunkt i lønnen for en souschef. Dette blev afgjort i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 24, stk. 1.

Som følge af denne Højesteretsdom kasseres Principafgørelserne U-23-03 og 246-09.