Afgørelse vedrørende dækning af bilskade under friskadeforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Lokal Forsikring G/S vedrørende dækning af en bilskade opstået under et stormvejr. Kernen i sagen er uenigheden om, hvorvidt skaden skal dækkes under bilens friskadedækning uden selvrisiko, eller under den generelle kaskodækning med en højere selvrisiko.

Sagens omstændigheder

Den 20. oktober 2023 blev forsikringstagerens bil beskadiget på en mørk skovstrækning under et stormvejr. Ifølge forsikringstageren blev bilen ramt af flyvende eller nedstyrtende grene, hvilket resulterede i en flækket kofanger og mindre lakskader på forskærmen. Forsikringstageren anmeldte skaden og forventede dækning under friskadeordningen, som var tilkøbt med virkning fra 1. oktober 2023.

Lokal Forsikring G/S afviste imidlertid, at skaden var omfattet af friskadedækningen, og fastholdt, at den skulle dækkes under bilens kaskodækning med en selvrisiko på 4.203 kr. samt et rykkergebyr på 100 kr. Forsikringstageren indbetalte selvrisikoen under protest og indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren fastholdt, at skaden skyldtes nedstyrtende grene, der faldt fra træerne eller blev slynget ud i luften, og ikke grene, der allerede lå på vejen. Klageren mente, at selskabet havde vildledt ved tegning af friskadedækningen, idet selskabet var bekendt med klagerens skadeshistorik og kørselsmønster (natkørsel i skovområder). Klageren anførte desuden, at selskabets sagsbehandling havde været utilfredsstillende, herunder manglende telefonnotater, forsinket behandling af klagen og en varslet præmiestigning, som klageren mente var relateret til skaden. Klageren ønskede selvrisikoen og rykkergebyret tilbagebetalt. Klageren påpegede også, at det følger af Færdselslovens regler omkring lygteindstillingerne, at køretøjets lygteindstilling skal blive på vejbanen og ikke oppe i himmelen, hvilket gjorde det umuligt at undvige flyvende genstande.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholdt, at skaden ikke var omfattet af friskadedækningen, men af kaskodækningen. Selskabet henviste til klagerens egen skadeanmeldelse, hvor det fremgik, at bilen blev ramt af en gren, der blev "slynget ud på vejen", samt taksatorrapporten og fotos, der viste skader lavt på bilen, hvilket ifølge selskabet var foreneligt med påkørsel af grene, der allerede lå på jorden. Selskabet argumenterede, at friskadedækningen kun dækker "nedstyrtning af genstande" og ikke genstande, der allerede er på jorden og derefter kastes rundt. Selskabet afviste at have vildledt klageren og oplyste, at en ny police med friskadedækningen var sendt til kunden. Vedrørende præmiestigningerne anførte selskabet, at disse var baseret på en generel analyse af kundedata før skaden og ikke var relateret til den konkrete skade. Selskabet oplyste endvidere, at klagesager ikke har opsættende virkning på inkassoprocedurer.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse for afgørelsen

Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at skaderne på bilen er sket ved nedstyrtning af genstande. Nævnet har lagt vægt på placeringen af de reparationskrævende skader, som befandt sig lavt og tæt på vejbanen. Denne placering indikerer, at skaderne skyldes grene, der allerede var blæst til jorden og derefter kom flyvende fra siden eller forfra. Grene, der kastes rundt af blæst, efter de først har ramt jorden, kan ikke betegnes som "nedstyrtende" i forsikringsbetingelsernes forstand. Nævnet henviser til sin praksis i sagerne 52.188 og 80.630.

Nævnet har også lagt vægt på klagerens egen skadesanmeldelse, hvor klageren har beskrevet, at bilen blev ramt af en "større gren der blev slynget ud på vejen" og "rammes bilen på forskærm højre side, af endnu et smæk, og mærker at en gren kortvarigt trækkes med ved højre forhjul". Dette understøtter selskabets fortolkning af skadesårsagen.

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 18.1.4, at der ikke skal betales selvrisiko ved skader som følge af nedstyrtning af genstande på køretøjet. Nævnet finder dog, at klageren ikke har sandsynliggjort, at skaden faldt ind under denne dækning. Selskabet var derfor berettiget til at opkræve selvrisikobeløbet og rykkergebyret.

Rådgivning og præmiestigninger

Vedrørende klagerens anbringender om vildledning og fejlbehæftet rådgivning finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at selskabet har givet tilsagn om, at friskadedækningen ville omfatte påkørselsskader som den anmeldte. Da der ikke foreligger optagelser af telefonsamtaler, og klagerens beskrivelse af forløbet ikke i sig selv giver grundlag for at statuere, at selskabet har handlet ansvarspådragende, kan nævnet ikke kritisere selskabets rådgivning.

Angående præmiestigningerne bemærker nævnet, at selskabet efter forsikringsbetingelsernes punkt 6.2 kan foretage præmieændringer med virkning fra hovedforfald. Det fremgår af varslingsbrevet, at præmiestigningen gælder fra næste gang forsikringerne fornyes og afspejler klagerens skadeshistorik. Selskabet har oplyst, at prisvarslingerne er foretaget ud fra en analyse af alle kunder med henblik på at opretholde en lønsom portefølje, og at de data, der lå til grund for prisvarslingen, var fra før den aktuelle skade. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets præmiestigninger.

Klageren får ikke medhold.