Energiklagenævnet hjemviser afgørelse om DONG Energy City Elnet A/S' reguleringsregnskab for 2004 vedrørende posten "Andre driftsmæssige indtægter"

Sagen omhandler en klage fra DONG Energy City Elnet A/S (herefter klager) over Energitilsynets afgørelse af 12. juni 2009. Energitilsynet havde ændret klagers reguleringspris for 2005 og reduceret posten "Andre driftsmæssige indtægter" i klagers reguleringsregnskab for 2004 med 14,1 mio. kr. Reduktionen skyldtes en formodet dobbeltindtægtsføring af reservedele.

Sagens baggrund og forløb

Klager, tidligere Københavns Forsynings Elnetvirksomhed, havde siden 2002 anvendt en forretningsmodel, hvor reservedele blev indkøbt til eget lager og derefter solgt til KE Partner A/S (nu Eltel Networks). KE Partner A/S installerede reservedelene i klagers net og fakturerede efterfølgende klager for de installerede dele. Indtægten fra salget af reservedele til KE Partner A/S, på 14,1 mio. kr., blev indtægtsført på konto nr. 14.860 under posten "Andre driftsmæssige indtægter" i reguleringsregnskabet for 2004.

Energitilsynet mistænkte, at klager havde omkostningsført de samme reservedele to gange: først ved indkøb til lager og igen ved tilbagekøb fra KE Partner A/S efter installation. Efter en anmodning om redegørelse, som Energiklagenævnet stadfæstede den 20. oktober 2008, oplyste klager, at det ikke var muligt at spore alle reservedele, men at stikprøver indikerede, at størstedelen af indtægterne stammede fra salg af reservedele til KE Partner A/S, som efterfølgende fakturerede klager for de samme dele. Energitilsynet konkluderede, at klager ikke havde sandsynliggjort, at indtægterne ikke indgik to gange, og påbød derfor en reduktion af posten med 14,1 mio. kr.

Klagers synspunkter

Klager anførte, at Energitilsynets afgørelse var ugyldig og fremførte følgende hovedargumenter:

• Forretningsmodel: Modellen var etableret i 2002 for at opretholde høj forsyningssikkerhed, ikke for videresalg, og var derfor ikke etableret under hensyntagen til den økonomiske regulering.
• Regnskabspraksis: Lagerføring af reservedele er en del af de bevillingspligtige aktiviteter. Indtægterne fra salget af reservedelene er derfor indtægter opstået i forbindelse med den bevillingspligtige aktivitet og skal indtægtsføres i overensstemmelse med principperne i Årsregnskabsloven og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 21. Dette er ikke i strid med Elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør heraf.
• Dobbeltindtægtsføring: Klager bestred, at indtægterne indgik to gange. Indtægten indgik kun én gang under "Andre driftsmæssige indtægter", hvilket var i overensstemmelse med gældende lovgivning. Da indtægtsrammen i 2004 ikke var omkostningsbestemt, påvirkede omkostningerne til køb af reservedele ikke tarifferne.
• Fejlbehæftet begrundelse: Energitilsynets begrundelse var fejlbehæftet, da klager ikke havde haft omkostninger som følge af dobbeltindtægtsføring eller opnået indtægter ved tilbagekøb. Eliminering af indtægter var ikke påkrævet, da reguleringsregnskabet for 2004 ikke var et koncernregnskab.
• Lovhenvisninger: Klager påpegede, at Elforsyningsloven § 69 vedrører nødvendige omkostninger, ikke rimelige omkostninger, som Energitilsynet havde anført.

Energitilsynets synspunkter

Energitilsynet fastholdt, at afgørelsen skulle stadfæstes, med følgende hovedargumenter:

• Hjemmel: Afgørelsen havde hjemmel i Elforsyningsloven § 69, stk. 1, som fastslår, at priser skal baseres på nødvendige omkostninger. Dobbelt omkostningsføring af reservedele var ikke en nødvendig omkostning.
• Dobbeltindtægtsføring: Energitilsynet mente, at klager både indtægtsførte salget af reservedele til KE Partner A/S og samtidig indtægtsførte en tarif, der var baseret på det foregående års omkostninger, hvilket medførte dobbeltindtægtsføring. Dette betød, at forbrugerne skulle betale for reservedelene to gange.
• Regnskabsprincipper: Princippet om ikke-indregning to gange følger af Årsregnskabsloven § 120 om eliminering, selvom den primært vedrører konsoliderede regnskaber. Energitilsynet argumenterede, at salget til KE Partner A/S med en klausul om tilbagekøb næppe var et reelt salg, og at klager påtog sig en unødvendig omkostning.
• Indtægtsrammer: Ifølge Elforsyningsloven § 70, stk. 2 skal indtægtsrammerne fastsættes, så tarifferne ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004. En for høj opgørelse af driftsindtægter i 2004 ville medføre for høje priser for forbrugerne i de efterfølgende år. Energitilsynet beregnede, at den dobbelte indregning ville medføre, at klager kunne opkræve 42,3 mio. kr. mere hos forbrugerne i årene 2005-2007.

Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet hjemviste Energitilsynets afgørelse af 12. juni 2009 til fornyet behandling. Afgørelsen blev truffet i henhold til Elforsyningsloven § 89.

Nævnet lagde til grund, at salget af reservedele til KE Partner A/S var en ydelse i tilknytning til klagers bevillingspligtige aktivitet, og at indtægterne fra salget som udgangspunkt skulle indgå i reguleringsregnskabet for 2004 i henhold til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 2, nr. 1 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 2, nr. 2. Reguleringsprisen for 2005 og fremefter beregnes på baggrund af de driftsmæssige indtægter i 2004, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 3, stk. 4.

Nævnet var enig med Energitilsynet i, at forbrugerne ikke skulle betale for de omhandlede 14,1 mio. kr. for indkøbte reservedele mere end én gang, som følge af en forkert opgørelse af for høje driftsindtægter i 2004, der ville medføre forhøjede reguleringspriser i 2005-2007.

Imidlertid fandt Energiklagenævnet, at Energitilsynets yderligere oplysninger, der skulle dokumentere den uberettigede dobbeltindtægtsførelse, ikke var tilstrækkeligt klare og fyldestgørende. Over for dette stod klagers detaljerede argumenter om, at den regnskabsmæssige behandling var i overensstemmelse med Årsregnskabsloven, Elforsyningsloven og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven. På grund af de modstridende oplysninger og Energitilsynets mangelfulde forklaring, fandt nævnet, at afgørelsen ikke havde en tilstrækkelig klar og fyldestgørende begrundelse.