Afslag på årsbaseret nettoafregning stadfæstet, da klager ikke havde indgået en bindende købsaftale inden skæringsdatoen

En klager indgav den 11. februar 2016 en klage til Energiklagenævnet over Energinet.dk's afgørelse af 12. januar 2016. Afgørelsen afviste klagers anmodning om årsbaseret nettoafregning for egenproduceret elektricitet fra et solcelleanlæg. Energinet.dk begrundede afslaget med, at det ikke kunne lægges til grund, at der var indgået en bindende aftale om køb af solcelleanlægget inden skæringsdagen den 19. november 2012, jf. Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet § 21, stk. 1, nr. 2.

Sagens forhistorie

Klager havde tidligere klaget over Energinet.dk's afslag på årsbaseret nettoafregning, hvor afslaget i første omgang skyldtes manglende rettidig nettilslutning. Energiklagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling hos Energinet.dk den 29. juni 2015, da anlægget blev anset for rettidigt anmeldt.

Energinet.dk's fornyede vurdering

Ved den fornyede sagsbehandling vurderede Energinet.dk, at betingelsen om indgåelse af en bindende købsaftale ikke var opfyldt. Klager havde fremlagt et tilbud på køb af solcelleanlægget dateret den 18. oktober 2012, underskrevet uden håndskreven dato. Desuden blev der fremlagt en erklæring dateret den 1. september 2014 fra klager og sælger, der bekræftede, at tilbuddet blev underskrevet af klager den 22. oktober 2012. Energinet.dk fandt, at denne efterfølgende erklæring, udfærdiget under den verserende sag, ikke kunne tillægges bevismæssig betydning, og at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en bindende aftale inden fristen.

Klagers synspunkter

Klager ønskede, at solcelleanlægget skulle omfattes af overgangsordningen om årsbaseret nettoafregning frem til den 19. november 2032. Klager anførte, at erklæringen fra den 1. september 2014, underskrevet af klager og elektrikeren, måtte anses for holdbar dokumentation for, at aftalen var indgået rettidigt den 22. oktober 2012. Klager fremhævede, at behovet for en sådan erklæring først opstod under sagen ved Energinet.dk.

Energiklagenævnets begrundelse

Energiklagenævnet bemærkede, at betingelserne i Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet § 21, stk. 1 skal fortolkes restriktivt, da der er tale om en overgangsordning. Nævnet henviste til sin praksis, hvor ordrebekræftelser og fakturaer kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for en forudgående bindende købsaftale, mens tilbud alene ikke er tilstrækkeligt. Efterfølgende erklæringer, udfærdiget under en klagesag, kan ikke tillægges bevismæssig betydning.

Nævnet kontaktede klager telefonisk den 8. marts 2016. Klager oplyste her, at solcelleanlægget aldrig var blevet sat op, og at handlen ikke var gennemført, da klager var usikker på muligheden for at komme med i ordningen om årsbaseret nettoafregning. Klager forklarede, at sælgeren, en elektriker, havde reserveret anlægget til klager, hvis klager blev optaget i ordningen. På baggrund af sagens fakta og klagers eget udsagn fandt Energiklagenævnet, at der ikke var indgået en bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlægget forud for skæringsdagen den 19. november 2012.

Energiklagenævnet stadfæstede Energinet.dk's afgørelse af 12. januar 2016 om afslag på årsbaseret nettoafregning.

Begrundelse for stadfæstelse

Nævnet fandt, at klager ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der var indgået en bindende og ubetinget købsaftale om solcelleanlægget inden skæringsdagen den 19. november 2012. Dette blev yderligere underbygget af klagers egen forklaring om, at handlen aldrig var gennemført, og at anlægget kun var reserveret under forudsætning af optagelse i nettoafregningsordningen.

Retsgrundlag

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet § 21, stk. 5, jf. elforsyningsloven § 89, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. elforsyningsloven § 89, stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse, jf. elforsyningsloven § 89, stk. 7.