Afvisning af dækning for diskusprolaps efter TRX-træning: Ulykkestilfælde eller forudbestående lidelse?

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og forsikringsselskabet AIG vedrørende anerkendelse af to diskusprolapser i nakken som en dækningsberettiget ulykke.

Sagens Forløb

Klageren deltog den 4. april 2022 i en times intensiv TRX-træning. I dagene efter udviklede han tiltagende smerter i ryg, skulder og venstre arm. Den 7. april 2022 var smerterne blevet voldsomme, og han søgte skadestue den 10. april 2022. En efterfølgende MR-skanning påviste to cervikale diskusprolapser.

Klageren anmeldte skaden til sin ulykkesforsikring og anmodede om erstatning for varigt mén, da han mente, at skaden var en direkte følge af en overbelastning under træningen.

Parternes Argumenter

Klagerens påstande:

• TRX-træningen var en pludselig og voldsom belastning, der udløste et traume og forårsagede diskusprolapserne.
• Han argumenterede for, at en enkelt overdreven bevægelse kan være nok til at forårsage en sådan skade, og at symptomerne ikke nødvendigvis opstår akut.
• Han havde ingen forudgående symptomer fra nakken, der kunne forklare skaden.

Selskabets påstande:

• Der er ikke medicinsk årsagssammenhæng mellem træningen og diskusprolapserne. Skaden skyldes i stedet forudbestående degenerative forandringer (slidgigt) i klagerens nakke, hvilket blev bekræftet af lægekonsulenter og MR-skanninger.
• Hændelsen opfylder ikke definitionen på et ulykkestilfælde, da en times træning ikke er en "pludselig hændelse" i forsikringsbetingelsernes forstand.
• Symptomernes forsinkede debut (3 dage efter træningen) taler imod, at der var tale om en akut, traumatisk skade.
• Forsikringen dækker ikke skader, der skyldes sygdom eller udløsning af latente sygdomsanlæg, hvilket de anser de degenerative forandringer for at være.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og gav ikke klageren medhold.

Nævnet lagde vægt på, at bevisbyrden for skadens årsag og omfang påhviler klageren. Nævnets afgørelse var baseret på følgende centrale punkter:

• Forsinket symptomdebut: Journalen fra 10. april 2022 beskriver en "ukarakteristiske debut af smerter i venstre skulder 3 dage efter sidste træning". Ligeledes fremgår det af journalen fra 5. maj 2022, at klageren vågnede med nakkesmerter den 7. april 2022, tre dage efter træningen. Nævnet fandt, at denne forsinkelse talte imod en akut, traumatisk skade.

• Manglende traume: En journal fra 19. april 2022 anfører "Intet rygtraume/udløsende faktor", hvilket understøtter, at der ikke var tale om en pludselig, skadevoldende hændelse.

• Forudbestående degenerative forandringer: En MR-skanning fra 25. april 2022 viste klare tegn på "Diskusdegeneration og spondylose fortil i nedre 3 cervikale segmenter" samt slidgigt i ryghvirvlerne C4-C7. Nævnet vurderede, at disse forandringer var den primære årsag til diskusprolapserne.

• Forsikringsbetingelsernes undtagelse: Nævnet henviste til forsikringsbetingelserne, som undtager dækning for "begivenheder, der skyldes sygdom eller udløsning af latente sygdomsanlæg". De konstaterede degenerative forandringer blev anset for at være et sådant latent sygdomsanlæg.

Samlet set fandt nævnet det ikke bevist, at diskusprolapserne var forårsaget af TRX-træningen. De var i stedet en følge af klagerens forudbestående degenerative lidelser i nakken. De af klageren anførte argumenter kunne ikke føre til et andet resultat.