Afslag på anerkendelse af psykiske lidelser som erhvervssygdomme grundet manglende dokumentation for ekstraordinær belastning og medicinsk sammenhæng

Tre sager omhandlede psykiske lidelser, der angiveligt var opstået som følge af belastende arbejdsmiljøer. I den første sag var en pædagogmedhjælper fra 1981 udsat for systematisk mobning, nedgørelse og kritik fra ledelsen i en vuggestue og et fritidshjem. Hun oplevede mangel på imødekommenhed, urimelige afslag på ferie og afspadsering, samt trusler og hånlig optræden. Kommunen bekræftede, at hun havde det dårligt og bevilgede psykologsamtaler. Hun udviklede symptomer som hovedpine, søvnbesvær, angst og grædeture, diagnosticeret som posttraumatisk belastningsreaktion og tilpasningsreaktion.

Den anden sag vedrørte en leder af en skolefritidsordning og børnehave, der oplevede langvarige samarbejdsproblemer og chikane fra skoleinspektøren. Inspektøren blev beskrevet som humørsvingende, styrende og råbende, og underkendte konsekvent lederens beslutninger. Lederen følte sig så presset, at hun kontaktede kommunalforvaltningen, som rådede hende til at undgå at være alene med inspektøren og kommunikere skriftligt. Hun udviklede symptomer som søvnløshed, isolationstendens, energiløshed samt hukommelses- og koncentrationsbesvær, diagnosticeret som kronisk depression.

Den tredje sag omhandlede en 18-årig kvindelig slagterlærling, der var udsat for mobning fra andre lærlinge på slagteriet. Hun blev kaldt øgenavne, truet, og der blev kastet ben efter hende. Hendes mester var bekendt med drillerierne og afholdt møder for at stoppe dem, men mobningen fortsatte med episoder som tøris i handsker og ødelagte knive. Hun udviklede depression med søvnløshed, håbløshed og selvmordsimpulser, diagnosticeret som forbigående belastningstilstand med depressive symptomer.

I alle tre sager stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af de psykiske lidelser som erhvervssygdomme uden for fortegnelsen. Afgørelserne var baseret på en samlet vurdering af de arbejdsmæssige belastninger og den medicinske dokumentation.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen lagde i alle sager vægt på, at der ikke var ny medicinsk erfaring, der kunne dokumentere en sammenhæng mellem de beskrevne arbejdsforhold og udviklingen af en psykisk sygdom, der kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter Arbejdsskadesikringsloven § 5 og Arbejdsskadesikringsloven § 7.

Ankestyrelsen vurderede, at de forhold, som de tilskadekomne havde været udsat for, ikke var af en så ekstraordinært belastende karakter, at de kunne anses for at have forårsaget en arbejdsbetinget psykisk sygdom. Specifikt blev det fremhævet, at:

• I sagen om pædagogmedhjælperen var de psykiske symptomer uspecifikke, og der var ikke beskrevet egentlig psykisk sygdom.
• I sagen om slagterlærlingen var de psykiske symptomer af forbigående karakter, selvom forholdene var psykisk belastende.

Ankestyrelsen var således enig i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning, da der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdets særlige art og udviklingen af en psykisk sygdom.