Højesteret: Hel Erhvervsevnetab Erstatningsberettiget Trods Overvægt efter Arbejdsskade

Sagen omhandler en social- og sundhedsassistent, A, der pådrog sig en arbejdsskade i venstre balde/hofte den 25. november 2001. Før skaden havde A betydelig overvægt, men dette havde ikke medført nedsat funktionsevne i arbejdet eller følgelidelser. Der var heller ingen indikation af, at overvægten uden arbejdsskaden ville påvirke As erhvervsevne i den nærmeste fremtid.

Ankestyrelsen havde tidligere vurderet, at 35% af As erhvervsevnetab skyldtes arbejdsskaden, men havde ikke taget stilling til det samlede tab. Spørgsmålet var, om As overvægt skulle anses for en medvirkende årsag til erhvervsevnetabet, og om A havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at tabe sig.

Højesteret fastslog, at hele As erhvervsevnetab måtte anses for en følge af arbejdsskaden, da overvægten ikke havde medført nedsat funktionsevne før skaden, og der ikke var holdepunkter for, at den uden skaden ville påvirke erhvervsevnen. Dette blev understøttet af formodningsreglen i Arbejdsskadesikringsloven § 13.

Tabskompensation og tabsbegrænsningspligt

Højesteret fandt ikke grundlag for at fastslå, at A havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at tabe sig. Dette skyldtes, at der ikke var opstillet en behandlingsplan for vægttab med henblik på at begrænse følgerne af arbejdsskaden, og det var ikke sandsynliggjort, at A havde mulighed for at tabe sig i et omfang, der kunne have begrænset følgerne. Dette var i overensstemmelse med Arbejdsskadesikringsloven § 22 og Arbejdsskadesikringsloven § 28.

• A har krav på erstatning for sit samlede erhvervsevnetab som følge af skaden, herunder de øgede gener der måtte kunne tilskrives hendes overvægt.
• Sagen blev hjemvist til Ankestyrelsen for fornyet administrativ behandling med henblik på fastsættelse af As samlede erhvervsevnetab, da Ankestyrelsen ikke tidligere havde taget stilling til det fulde omfang af tabet.