Ophør af udbetaling for tab af erhvervsevne: Vurdering af arbejdsevne for godkendt revisor

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager, en selvstændig godkendt revisor, og Danica Pension. Tvisten vedrører Danica Pensions beslutning om at stoppe udbetalingen af ydelser for tab af erhvervsevne pr. 1. juni 2023, efter at have ydet dækning i cirka 3,5 år.

Sagens baggrund

Klageren blev sygemeldt den 22. marts 2019 med stress, angst og en akut belastningsreaktion efter en konflikt med sin forretningspartner. Hun var dækket af en pensionsordning med en fagspecifik dækning for tab af erhvervsevne som revisor. Danica Pension anerkendte kravet og udbetalte ydelser fra 1. november 2019. I maj 2023 meddelte selskabet, at udbetalingerne ville ophøre, da de vurderede, at hendes erhvervsevne inden for revisorfaget generelt ikke længere var nedsat med mindst halvdelen.

Klagerens påstande

Klageren kræver fortsat udbetaling og anfører, at hendes erhvervsevne som godkendt revisor – en beskyttet titel med høje krav – er nedsat til mindre end halvdelen. Hun fremhæver følgende punkter:

• Hun kan kun arbejde 11-14 timer om ugen med simple opgaver som bogføring ('erhvervsservice') og må udlicitere alt egentligt revisionsarbejde.
• Selskabet har ikke udredt hendes helbred tilstrækkeligt og har ignoreret en speciallægeerklæring, hun selv har indhentet, som bekræfter en varig og væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen.
• Selskabets vurdering er misvisende, da den baseres på en generel revisorfunktion og ikke de specifikke krav til en godkendt revisor.
• Hendes helbredstilstand er stabil, men kun på grund af medicinering og omfattende skånehensyn. Belastning og pres forværrer straks hendes symptomer.

Selskabets påstande

Danica Pension fastholder afgørelsen om at stoppe ydelserne med følgende hovedargumenter:

• Klagerens generelle erhvervsevne inden for revisorfaget er ikke nedsat til halvdelen. Sagen er tilstrækkeligt belyst til at træffe afgørelse.
• Den oprindelige belastning, der udløste sygemeldingen, ophørte i 2019. Siden er hendes tilstand gradvist forbedret, og medicinforbruget er reduceret.
• Klageren fungerer fortsat som selvstændig, godkendt revisor, hvilket kræver løbende efteruddannelse og indikerer betydelige kognitive ressourcer.
• Antallet af regnskaber, hun indsender til Erhvervsstyrelsen, er stigende og nærmer sig niveauet fra før sygemeldingen.
• Ifølge forsikringsbetingelserne er selskabet berettiget til at overgå fra en vurdering af hendes specifikke stilling til en bredere vurdering af hendes erhvervsmuligheder inden for faget.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at stoppe udbetalingerne for tab af erhvervsevne. Klageren fik ikke medhold.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt det ikke kritisabelt, at selskabet pr. 1. juni 2023 overgik til at vurdere klagerens erhvervsevne bredt inden for revisorfaget. Ifølge dækningsbeviset kunne selskabet foretage en bredere vurdering af erhvervsmulighederne inden for faget, når der ikke længere var realistisk udsigt til, at klageren kunne vende tilbage til sin hidtidige stilling på fuld tid. Faget skulle forstås som de jobs, en revisor med rimelighed kan forventes at påtage sig.

Bevisbyrden for, at erhvervsevnen er nedsat i dækningsberettiget grad (mindst halvdelen), påhviler klageren. Nævnet fandt sagen tilstrækkeligt lægeligt belyst til at træffe en afgørelse.

Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, som ikke beskrev helbredsgener, der var uforenelige med et relevant job inden for revisorfaget på mindst halv tid, hvis der blev taget hensyn til klagerens skånebehov. Den psykiatriske speciallægeerklæring af 8. september 2023 anførte, at behandling med medicin havde hjulpet på de affektive symptomer, men ikke de kognitive. Nævnet bemærkede, at den belastning, der førte til sygemeldingen, var ophørt i 2019, og at klageren var velmedicineret og i en "fornuftig stabil gænge". Der var desuden sket en gradvis bedring af symptombilledet ifølge en erklæring fra Privat Psykiatrisk Center fra marts 2021.

Nævnet fandt, at klagerens belastningsreaktion, udbrændthed og skånebehov ikke i sig selv udelukkede en forøgelse af arbejdstiden til mere end halv tid, hvis der blev taget hensyn til behovet for afgrænsede opgaver, pauser og minimering af deadlines. Det var ikke godtgjort, at klageren ikke kunne opfylde disse skånehensyn i en stilling på halv tid.

Endelig lagde nævnet vægt på, at klagerens ønske om at opretholde sit erhverv som selvstændig godkendt revisor ikke var foreneligt med de beskrevne skånehensyn. En statusattest fra en konsulentvirksomhed fra september 2020 pegede på, at klagerens fagspecifikke forsikring udgjorde en barriere for fuld raskmelding, da hun fastholdt ønsket om at bruge sine erhvervede kompetencer og derfor var mindre villig til at undersøge andre muligheder. Dette understøttede, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at hendes erhvervsevne var tilstrækkeligt nedsat.