Højesteretsdom om forældelse af krav på yderligere erstatning efter arbejdsulykke

En sikret kom til skade ved en arbejdsulykke i februar 1966, hvor en etageadskillelse styrtede sammen. Efter ulykken var den sikrede sygemeldt og oplevede vedvarende problemer med højre arm frem til 1999, hvor han blev uarbejdsdygtig. I 1968 blev han erklæret 10% invalid og modtog godtgørelse. I september 2000 blev han tildelt førtidspension på grund af armproblemer, slidgigt i nakken og tinnitus. Sagen blev indbragt for retten med krav om yderligere erstatning.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og tiltrådte, at den sikredes krav på yderligere erstatning var omfattet af den 20-årige forældelsesfrist efter Danske Lov 5-14-4. Forældelsesfristen skulle regnes fra arbejdsulykken den 2. februar 1966 eller senest fra afslutningen af den tidligere erstatningssag i 1968.

Højesteret fandt, at der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne begrunde en suspension af den 20-årige forældelse. Det forhold, at sociale myndigheder i andre tilfælde havde suspenderet forældelsen, gav ikke grundlag for at fastslå et brud på den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Kravet på yderligere erstatning blev derfor anset for forældet.