Ejerskifteforsikring: Tvist om dækning af sætningsskader og skimmelsvamp

Klageren har tegnet en ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S i forbindelse med køb af en ejendom i december 2022. Klagen vedrører dækning af flere forhold, herunder vandindtrængning fra tagvindue, sætningsskader/revner i vægge og skimmelsvamp i vindfang.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen den 10. december 2022 og anmeldte kort efter flere skader til forsikringsselskabet. Disse omfattede vandindtrængning i køkkenloft fra et tagvindue, sætningsskade i en tidligere butiksdel, rådskade i køkkengulv, skimmelsvamp i vindfang, overløb på toilet, kloaklugt og et stoppet afløb i kælderen. Selskabet besigtigede ejendommen ad flere omgange og tilbød delvis dækning for nogle af forholdene, men klageren var uenig i erstatningsopgørelserne og det anerkendte omfang af skaderne. Klageren indhentede en byggeteknisk gennemgang, som understøttede klagerens påstande om skadernes omfang og årsag.

Klagerens påstande

Klageren ønsker fuld dækning for udbedring af alle de anmeldte skader, herunder vandindtrængning, revner og skimmelsvamp. Klageren mener, at selskabets tilbudte erstatning er utilstrækkelig til at dække de faktiske udbedringsomkostninger, og at skaderne ikke fremgik af tilstandsrapporten ved købet af ejendommen.

Selskabets argumenter

Selskabet har redegjort for sin opfattelse af de anmeldte forhold:

• Vandindtrængning fra tag: Selskabet anerkender dækning for vandindtrængning fra en revnet tagsten, men afviser, at vandet kommer fra veluxvinduets inddækning. Selskabet mener, at klagerens indhentede tilbud for udbedring er for højt og overstiger det nødvendige. Selskabet påpeger desuden, at klageren ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, da fugtpletterne i køkkenloftet er blevet værre siden første konstatering.

• Revner i tilbygning: Selskabet anerkender dækning for den lodrette revne i gildesalen, da den betragtes som en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet afviser dog dækning for en anden revne i gildesalens sydvestlige hjørne, da den anses for en almindelig bevægelsesrevne uden konstruktiv betydning, og udbedring heraf ikke overstiger 5.000 kr. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1 og anfører, at en sammenmuring af bygningerne vil være en forbedring og ikke er nødvendig for udbedring af revnen.

• Skimmelsvamp i vindfang: Selskabet afviser dækning for skimmelsvampen, da den skyldes kondensfugt fra kuldebroer og ringe isolering, hvilket anses for at være konstruktive forhold, der er sædvanlige for bygninger af tilsvarende alder og type. Selskabet mener ikke, at skimmeldannelsen i sig selv udgør en dækningsberettiget skade under ejerskifteforsikringen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.1. Klageren har heller ikke bevist, at skimmelvæksten har påvirket beboelsesrummene negativt.

Sagen er påklaget til Ankenævnet for Forsikring, som har modtaget bilag fra sagen, herunder selskabets besigtigelsesnotater, fotografier og klagerens byggetekniske gennemgang.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Revne i overgangen mellem tilbygning og hovedhus

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at den skadeudbedring, som selskabet har tilbudt at yde erstatning for, er utilstrækkelig til at sikre en håndværksmæssig korrekt udbedring af den anmeldte skade. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at selskabet har tilbudt dækning i henhold til det af klageren indhentede tilbud fra klagerens murer på 13.125,00 kr. minus selvrisiko for udbedringen, der omfatter ilægning af jern på tværs af revnerne.

Nævnet har også lagt vægt på, at selskabets besigtigelseskonsulent har vurderet, at en elastisk fuge er en bedre løsning end den af mureren foreslåede løsning og anslået, at udbedring i form af en elastisk fuge vil koste 8.000-10.000 kr.

Nævnet har videre lagt vægt på, at der ikke i sagen er oplysninger, der understøtter, at en sammenmuring er nødvendig for en håndværksmæssig korrekt udbedring af den anerkendte skade.

Skimmelsvamp i vindfang

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved vindfanget, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på de fremlagte fotografier, og at det fremgår af selskabets besigtigelsesnotat af 20/7 2023, at "det vurderes at isoleringen er udført i forbindelse med ombygningen i 1978", hvor isoleringsforholdene efter nutidens standard ofte er ringe, og hvor der hyppigt ses kuldebroer, hvorfor forholdene ikke ses at adskille sig væsentligt fra lignende bygninger med tilsvarende alder.

Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er konstateret skader i form af råd eller nedbrud i konstruktionen.

Nævnet finder endvidere, at klageren ikke har bevist, at den konstaterede fugt- og skimmelforekomst på overtagelsestidspunktet, havde et sådant omfang, at indeklimaet i ejendommens beboelsesdel var væsentligt påvirket. Forholdet udgjorde derfor ikke skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, og nævnet kan derfor heller ikke på dette grundlag pålægge selskabet at dække udgifterne til skimmelsanering.