Uenighed om udbedring af facadeskade på hus med bindingsværk – Dansk Boligforsikring A/S
Dato
6. marts 2024
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ejerskifteforsikring
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Dansk Boligforsikring
Dokument
Lovreferencer
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på facaderne af en ejendom opført i 2013. Forsikringstageren har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning i medfør af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
Sagens baggrund og forløb
Ejendommen, et hus opført i 2013 med pudsede facader og påmonteret bindingsværk, blev overtaget af klageren den 1. oktober 2020. Facadeskaderne blev anmeldt til DBF den 1. december 2020. Klageren har anført, at der er tale om en dækningsberettiget fejlkonstruktion, hvor vand trænger ind og opfugter isoleringen, og at den oprindelige isoleringsmængde var utilstrækkelig i forhold til både opførelsestidspunktets krav og nutidige standarder.
DBF anerkendte indledningsvis dækning for en partiel reparation, der omfattede skråskæring af plankerne og fugning med elastisk fugemasse. Efter yderligere dialog tilbød DBF "kulancemæssigt" en mere omfattende udbedring til 210.000 kr. inkl. moms, hvor træet skulle fjernes, isoleringsstrimler ilægges, og hele facaden netpudses. Dette tilbud var baseret på, at kommunen ikke længere krævede, at huset skulle ligne et bindingsværkshus.
Parternes påstande og argumenter
Klagerens påstande: Klageren er utilfreds med DBF's tilbudte udbedringsmetoder og ønsker en komplet udskiftning af facaderne, der bevarer husets oprindelige "bindingsværkslook". Klageren fastholder, at udbedringen skal ske med "samme byggemåde og på samme sted" i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 5.2. Desuden kræver klageren, at den opfugtede isolering udskiftes til en mængde, der lever op til nutidige standarder og Bygningsreglementet, med henvisning til "forøgede byggeudgifter" under forsikringens basisdækning (punkt 3.6.1). Klageren henviser til, at våd isolering har nedsat isoleringsevne, og at kommunale byggesagsafdelinger sjældent giver dispensation for isoleringskrav. Klageren ønsker også refusion af udgifter til sagkyndig bistand, herunder byggetekniske rapporter og repræsentant, med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 24 og forsikringsbetingelsernes punkt 3.6.2.
DBF's argumenter: DBF har anerkendt, at facadeskaden er dækningsberettiget, men fastholder, at den oprindelige "bindingsværkskonstruktion" primært er kosmetisk og kræver meget vedligehold. Selskabet har afvist, at der er påvist skader på facaderne, der berettiger en komplet udskiftning, og at facadebattsene er tilstrækkeligt fastgjort. DBF har anført, at deres kulancetilbud bortfaldt, da klageren ikke accepterede den foreslåede løsning med en ensartet hvid pudset facade. Selskabet mener ikke, at klageren har godtgjort, at den tilbudte løsning er utilstrækkelig, og afviser yderligere dækning for rådgiverudgifter, da der er indgået en aftale om afholdelse af visse omkostninger.
Relevant dokumentation
Sagen inkluderer flere byggetekniske rapporter og udtalelser fra Rockwool, der støtter klagerens synspunkt om utilstrækkelig udbedring og manglende vedhæftning af isoleringsbatts. DBF har fremlagt besigtigelsesnotater fra egne taksatorer, der vurderer skaderne og foreslår udbedringsmetoder. Der er uenighed om isoleringsmængden i facaderne, hvor klageren mener, den er mindre end projekteret og ikke lever op til gældende krav i Bygningsreglementet (BR10 og BR18).
Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at selskabets erstatningstilbud er utilstrækkeligt til at udbedre den anmeldte skade. Klageren har heller ikke bevist, at der forelå ulovlige bygningsindretninger på opførelsestidspunktet i strid med bygningslovgivningen. Nævnet har derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde dækning ud over den udbedring, som selskabet allerede har anerkendt.
Nævnet har lagt vægt på, at selskabets murer har anerkendt, at en skråskæring af plankerne og efterfølgende fugning med elastisk fugemasse er nødvendig, da vand ellers vil trænge ind under træet, og at denne løsning vil fungere, men kræver vedligehold. Der er konstateret pudsafskalninger mellem bindingsværksbjælker og pudslag, som skyldes bevægelser i plankekonstruktionen.
Selvom der kan trænge vand ind i vægkonstruktionen og opfugte isolering, har klagerens byggerådgivers fugtmålinger af træskelet/bindingsværk ikke overskredet overordnede kriterier for fugt. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at isoleringen er opfugtet, eller at andre forhold ved isoleringen udgør en dækningsberettiget skade. En indstiksprøve viste en isoleringsdybde på ca. 50 mm.
Nævnet bemærker, at klageren klart har tilkendegivet, at han ønsker at bibeholde facader med bindingsværk og ikke kan acceptere selskabets kulancetilbud om erstatning. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har anset det fremsatte kulancetilbud for bortfaldet.
Vedrørende klagerens krav om dækning af yderligere udgifter til sagkyndig bistand, herunder udgifter til repræsentant, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække disse. Selskabet har oplyst, at der er indgået aftale med klager vedrørende afholdte rådgiveromkostninger i forbindelse med den interne klagebehandling, herunder udgiften vedrørende rapport fremlagt som bilag 6. Klageren får derfor ikke medhold i sin klage.
Lignende afgørelser