Arbejdsgivers indtrædelsesret ved erstatningsansvar: Genoptagelse af arbejdsskadesager

To sager omhandler arbejdsgiveres anmodning om genoptagelse af tidligere afviste arbejdsskadesager, efter at arbejdsgiverne var blevet dømt til at betale erstatning til de sikrede efter erstatningsansvarsloven. Begge sager rejste spørgsmålet om arbejdsgiverens ret til at begære en arbejdsskadesag genoptaget, når den sikrede selv afviste at gøre det.

I den første sag blev en sikredes lænderyglidelse afvist som arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen i 1993 og stadfæstet af Ankestyrelsen i 1994. Landsretten dømte dog arbejdsgiveren til at betale sikrede 674.008 kr. i erstatning for lidelsen i 1999, da arbejdet ikke var tilrettelagt forsvarligt. Arbejdsgiverens advokat anmodede herefter om genoptagelse af arbejdsskadesagen, hvilket Arbejdsskadestyrelsen afviste med henvisning til, at arbejdsgiveren ikke havde partsstatus, og sikrede ikke samtykkede. Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen i 2001, men genoptog senere sin egen afgørelse forvaltningsretligt.

I den anden sag blev en sikredes tennisalbue afvist som erhvervssygdom af Arbejdsskadestyrelsen i 1995 og stadfæstet af Ankestyrelsen i 1995. Arbejdsgiveren blev ved byretsdom i 1999 dømt til at betale erstatning til sikrede. Arbejdsgiverens advokat anmodede i 2001 om genoptagelse af anerkendelsesspørgsmålet, hvilket Arbejdsskadestyrelsen afviste.

Ankestyrelsen ophævede i den første sag sin egen tidligere afgørelse og hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen til fornyet behandling. I den anden sag blev sagen ligeledes hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at en arbejdsgiver, der har betalt erstatning til en sikret efter erstatningsansvarsloven som skadevolder, ved subrogation indtræder i den sikredes retskrav på at begære en arbejdsskadesag genoptaget og få den behandlet efter Arbejdsskadeloven. Dette skyldes, at arbejdsgiveren i så fald har krav på at få godtgjort det erstatningsbeløb af samme art, som et arbejdsskadeforsikringsselskab måtte have pligt til at betale, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 40, stk. 2.

• Partsstatus: Arbejdsgiveren har en individuel, konkret og aktuel interesse i, at arbejdsskadesagen genoptages. Efter de almindelige forvaltningsretlige principper betragtes arbejdsgiveren derfor som part i en genoptagelsessag.
• Samtykke: Det forhold, at sikrede har nægtet at meddele samtykke til genoptagelse, kunne ikke i sig selv føre til, at arbejdsgiveren ikke havde ret til at søge sagen genoptaget i denne situation.
• Begrænsning: En arbejdsgiver kan dog ikke opnå en større ret end den sikrede havde. Dette gælder både i relation til at få sagen genoptaget inden for lovens fastsatte tidsfrister og ved fastsættelse af erstatningen.

Arbejdsskadestyrelsen skulle i den første sag indhente en udtalelse fra sikrede om baggrunden for hendes afvisning af samtykke samt relevante oplysninger om hendes ekspositions- og helbredsforhold, før en ny afgørelse træffes.