Afvisning af dækning for tasketyveri grundet manglende sandsynliggørelse af krav

Denne sag omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin familie-/indboforsikring efter et anmeldt ran-tyveri af værdigenstande, som forsikringsselskabet Alm. Brand har afvist.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmeldte den 23. januar 2023 en ran-skade, hvor hendes taske med værdigenstande blev frarøvet på åben gade. Klageren oplyser, at Alm. Brand i første omgang anerkendte skaden telefonisk og fremsendte et Scalepoint-link til kravopgørelse, hvilket blev opfattet som et dækningstilsagn. Efterforskeren godkendte sagen og sendte linket til kravopgørelsen. Selskabet omstødte dog afgørelsen den 13. juni 2023, ca. 6 måneder efter anerkendelsen, med henvisning til tvivl om hændelsens faktiske omstændigheder.

Klageren påpeger, at en skade skal behandles uden unødigt ophold, og at selskabets afvisning efter 6 måneder er unødigt forsinket. Klageren anfører, at bevisbyrden for en dækningsundtagelse i henhold til Forsikringsaftaleloven (FAL) ligger hos selskabet. Klageren fastholder, at hændelsen er sket som anmeldt, og at politirapporten, træningscentret og barnepigen bekræfter ran-tyveriet. Klageren ønsker at fastholde det oprindelige dækningstilsagn og få dækket de stjålne genstande, som opgøres til ca. 129.154 kr.

Klageren har fremsendt billeder af genstandene, herunder ældre billeder, og forklarer, at nogle billeder er beskåret af private årsager. Klageren afviser selskabets påstande om urigtige oplysninger ved indtegning og tidligere skadehistorik, idet hun mener, at selskabet har misforstået information fra tidligere forsikringsselskaber. Klageren har desuden fået lavet certifikater på to af de stjålne smykker, da de har høj værdi, og forklarer, at nogle kvitteringer er mistet under flytning.

Selskabets påstande og argumenter

Alm. Brand har afvist dækning, da de ikke mener, at klageren har sandsynliggjort sit krav. Selskabet undrer sig over, at klageren medbragte smykker til en samlet værdi af ca. 130.000 kr. til træning, når de ikke var behagelige at have på under træning, og at hun medbragte en dyr Burberry-taske uden at skulle bade efter træning.

Selskabet har konstateret, at klageren inden for de seneste 5 år har anmeldt 29 skader hos tidligere forsikringsselskaber, og at klageren er blevet saneret og opsagt på grund af urigtige oplysninger ved indtegning. Selskabet påpeger, at to af de anmeldte ringe (en 18 kt guldring med diamanter til 19.800 kr. og en guldring fra guldsmed 2 til 5.400 kr.) er identiske med genstande anmeldt ved et lignende tasketyveri i 2019. Klageren huskede desuden ikke tyveriet fra 2019, da hun blev spurgt til lignende tyverier.

Selskabet finder klagerens fotografier af smykkerne meget opstillede og taget kort tid før skadedatoen. Certifikaterne for den 18 kt guldring med diamanter og diamanthalskæden er lavet den 12. januar 2023, dvs. kun 11 dage før det anmeldte tyveri. Klageren har frafaldet kravet på Tag Heuer-uret, da hun ikke ville udlevere informationer om sin ekskæreste, som gav hende uret. Selskabet fastholder, at manglende behørig dokumentation og tvivl om hændelsens faktiske omstændigheder er grundlaget for afvisningen.

Oversigt over stjålne genstande (ifølge klagerens opgørelse)

Bemærk: Klagerens samlede krav er opgjort til 129.154 kr. i nævnets udtalelse, mens den detaljerede opgørelse fra klageren summerer til 170.767 kr. Forskellen kan skyldes frafaldne krav eller afrundinger.

Nævnet finder efter en samlet vurdering, at sagens omstændigheder er så særegne, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Det kan ikke betragtes som en anerkendelse af skaden eller et tilsagn om dækning, når selskabet lader klageren indtaste sit krav i Scalepoint.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på sammenfaldet mellem den anmeldte hændelse i 2023 og hændelsen i 2019. Klageren har bragt sig i en bevismæssig vanskelig situation ved at anmelde samme ring (ID 5) ved begge tyverier. Nævnet bemærker, at klageren i Scalepoint har anført, at alderen på ID 5 er "6/11", hvilket ikke er foreneligt med klagerens oplysning om, at hun generhvervede ID 5 i 2019.

Nævnet har videre lagt vægt på, at klageren skulle have generhvervet et ret specielt smykke, men ca. 4 år herefter ikke kan fremlægge en kvittering på generhvervelsen. Nævnet har henset til selskabets oplysning om, dels at nogle fotos af smykkerne er taget umiddelbart før den anmeldte hændelse, dels at de to smykkevurderinger er udarbejdet kort tid før hændelsen.

Klagerens øvrige anførsler kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.