Forhøjelse af erstatning for tab af erhvervsevne efter håndledsbrud i fleksjob

En lærer, der var ansat i fleksjob på grund af følger efter en hjerneblødning i 1989, brækkede sit håndled i februar 2001. Hun modtog fuld lærerløn i fleksjobbet, hvoraf kommunen refunderede 2/3 af lønudgiften. Efter håndledsbruddet genoptog hun arbejdet i april 2001, men oplevede smerter og besvær med at holde fast, hvilket resulterede i en méngrad på 8 procent.

Over de følgende år havde læreren tiltagende vanskeligheder med at klare sit fleksjob, primært på grund af følgerne efter hjerneblødningen (afasi, træthed) og problemer med blodtrykket. Følgerne efter håndledsbruddet besværliggjorde yderligere undervisningen i kreative fag, som hun var begrænset til. Hun blev tilkendt førtidspension med virkning fra 1. juli 2004.

Arbejdsskadestyrelsen traf i august 2005 afgørelse om, at erhvervsevnetabet som følge af håndledsbruddet var 30 procent, og årslønnen blev beregnet til 110.000 kr. Denne afgørelse blev påklaget til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen forhøjede erstatningen for tab af erhvervsevne fra 30 procent til skønsmæssigt 50 procent, med løbende ydelse fra 1. juli 2004. Ankestyrelsen tiltrådte dog Arbejdsskadestyrelsens beregning af årslønnen på 110.000 kr..

Begrundelse for erhvervsevnetab

Ankestyrelsen vurderede, at skadelidte måtte opgive sit fleksjob på grund af flere samvirkende årsager. Disse omfattede kommunikative vanskeligheder efter blodproppen i hjernen, gener fra forhøjet blodtryk, en stofskiftesygdom, udtrætbarhed samt følgerne efter arbejdsskaden. Da skadelidte primært underviste i kreative fag, som krævede større brug af hænderne, skønnede Ankestyrelsen, at følgerne efter arbejdsskaden udgjorde halvdelen af årsagen til, at hun måtte ophøre med arbejdet. Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales, hvis arbejdsskaden har medført nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, og erhvervsevnen er nedsat med mindst 15 procent Arbejdsskadesikringsloven § 17.

Begrundelse for årsløn

Årslønnen blev skønsmæssigt fastsat til 110.000 kr., da skadelidtes ansættelse i fleksjob var et særligt ansættelsesforhold Arbejdsskadesikringsloven § 24. Ankestyrelsen vurderede, at den fulde lærerløn, hun modtog i fleksjobbet, ikke gav et retvisende billede af hendes faktiske indtjeningsevne på almindelige vilkår uden offentligt løntilskud. Hendes indtjeningsevne var allerede betydeligt nedsat på skadetidspunktet på grund af hjerneskaden, hvilket begrænsede både antallet af timer og de fag, hun kunne undervise i. Ankestyrelsen skønnede, at hendes erhvervsevne var nedsat med 2/3 i forhold til en normal fuldtidslærerstilling forud for håndledsbruddet Arbejdsskadesikringsloven § 12, stk. 1 og Arbejdsskadesikringsloven § 12, stk. 2.