Domus Forsikring: Afslag på dækning for nyt tag med lovpligtigt fald

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning for skader på et tagpaptag.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstageren købte ejendommen i februar 2020 med overtagelse den 29. maj 2020. Ejendommen er opført i 1971 med et fladt tagpaptag. I oktober 2022, under en planlagt sænkning af en tagbrønd, blev det opdaget, at tagkonstruktionen under tagpappet var opfugtet og vandskadet. En taksator bemærkede, at tagbelægningen var mørnet og utæt. En fagmand fra et tagfirma konstaterede, at det udførte arbejde var af meget ringe kvalitet, og at tagpappet var af mangelfuld kvalitet. Dette, kombineret med dårlige svejsninger og manglende ventilering, betød ifølge tagfirmaet, at hele taget skulle lægges om. Det blev også opdaget, at taget ikke var et nyt tag, som anført i tilstandsrapporten, men en 50 år gammel konstruktion med et nyt lag overpap.

Forsikringstageren anmeldte skaden til Frida Forsikring (Domus Forsikring) den 4. november 2022. Den 19. december 2022 blev der også anmeldt vandindtrængning fra et ovenlysvindue. Domus Forsikring afviste kravet den 9. marts 2023 med den begrundelse, at der ikke var en skade eller skaderisiko på overtagelsestidspunktet, og at de anmeldte forhold var almindelig vedligeholdelse. Selskabet fastholdt afvisningen efter flere klager fra forsikringstageren.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerens påstand: Forsikringstageren påstod, at skaderne på taget var indtruffet langt tidligere end overtagelsen af ejendommen. De henviste til, at tagfirmaet allerede i efteråret 2019 havde konstateret fejl og mangler, der havde medført vandskader i tagkonstruktionen og indtrængende vand i boligen. En skønserklæring af 14. november 2023 konkluderede, at overpappen var mangelfuldt udført og nedslidt, og at skadesforholdet ikke var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten. Forsikringstageren argumenterede for, at udskiftning af taget udgjorde en ombygning i henhold til bygningsreglementet, hvilket ville udløse krav om lovpligtigt fald og efterisolering, og at forsikringen skulle dække disse følgeudgifter. De frafaldt dog senere kravet om efterisolering baseret på nye oplysninger om eksisterende isolering.

Domus Forsikrings påstand: Domus Forsikring fastholdt, at der ikke var en skade eller skaderisiko på overtagelsestidspunktet. De argumenterede for, at de anmeldte forhold alene var almindelig vedligeholdelse. Selskabet afviste, at der var tale om en væsentlig ombygning, der udløste krav om lovliggørelse efter gældende bygningsreglement, jf. Byggeloven § 2, stk. 1, litra c. De anførte, at et tagpaptag i sig selv er vandtæt og ikke behøver fald mod afløb, og at der ikke var krav om etablering af fald på 2,5 cm pr. meter i Bygningsreglementet 2018 (BR18). Selskabet afviste også dækning af ny stern og underbeklædning, da taksatoren ikke havde konstateret skader på disse dele, og det ikke blev vurderet nødvendigt at udskifte dem i forbindelse med tagbelægningen.

Domus Forsikrings delvise imødekommelse

Efter sagens indbringelse for nævnet meddelte Domus Forsikring dækning for følgende arbejder: fjernelse af eksisterende tagpap og underlagsplader, montering af nye under- og overpap, lovpligtig sikkerhedsafskærmning, opsætning og nedtagning af stillads, bortskaffelse af byggeaffald, genetablering af ovenlysvinduer og etablering af afløb fra tag til eksisterende nedløb. Selskabet fastholdt dog afvisning af dækning for etablering af fald på taget og ny stern.

Nævnet bemærker indledningsvist, at klageren har bevisbyrden for rigtigheden og størrelsen af sit krav, herunder at selskabets udbedringsmetode er utilstrækkelig. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at udbedringen af skaden har en karakter og et omfang, som gør, at der fra bygningsmyndighedernes side kan stilles krav om, at tagkonstruktionen i sin helhed udbedres i overensstemmelse med det nugældende bygningsreglement, jf. Byggeloven § 2, stk. 1, litra b. Nævnet finder videre, at klageren ikke har bevist, at tagkonstruktionen er udført i strid med bygningslovgivningen på opførelses-/udførelsestidspunktet. Klageren er på baggrund heraf heller ikke berettiget til dækning af udgiften til etablering af ny stern. Nævnet finder, at klageren i øvrigt ikke har bevist, at han har krav på yderligere erstatning fra selskabet. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet bemærker, at selskabet er berettiget til at foretage afskrivning for så vidt angår den del af udbedringsudgiften, der kan henføres til udskiftningen af tagpaplaget og den forholdsmæssige andel af de eventuelle følgeudgifter, der ville være medgået til en udskiftning af tagpaplaget, jf. forsikringsbetingelsernes afskrivningstabel I vedrørende "tagpap (ved taghældning under 10 grader)". For så vidt angår øvrige bygningsdele kan der ske afskrivning i det omfang, at der er fastsat en afskrivningstabel for disse, og skadeudbedringen må antages at medføre en forlænget levetid af pågældende bygningsdel.

Nævnet bemærker videre, at såfremt klageren måtte opnå erstatning vedrørende taget fra den bygningssagkyndige, der har udarbejdet tilstandsrapporten, jf. klagerens klage til Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige, er selskabet berettiget til at modregne denne erstatning i erstatningen for så vidt angår forhold, som selskabet har anerkendt at dække. I så fald skal klagerens selvrisiko over ejerskifteforsikringen efter nævnets praksis anses for indeholdt i erstatningen fra den bygningssagkyndige.

Det som klageren i øvrigt har anført – herunder indholdet i mail af 2/4 2024 fra kommunen – kan ikke føre til andet resultat.

Klageren får ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales, idet selskabet i forbindelse med sagens behandling for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav.