Afgørelse om tab af erhvervsevne ved arbejde i udlandet efter arbejdsskade

En stilladsarbejder kom i 1995 til skade med højre fodled. Han var sideløbende beskæftiget som dørmand, og hans årsløn før skaden var ca. 300.000 kr. Ankestyrelsen vurderede méngraden til 15 %.

Efter arbejdsskaden blev sikrede revalideret til dykkerinstruktør og modtog midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne. Efter endt revalidering i 1999 fik han dog ikke tilkendt permanent erstatning.

I 1999 flyttede sikrede til udlandet (Fjernøsten), hvor han arbejdede som dykkerinstruktør på fuld tid med en månedsløn på mellem 5.000-7.000 kr. Han anmodede i 2001 Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage spørgsmålet om tab af erhvervsevne, da han oplevede en betydelig lønnedgang.

Arbejdsskadestyrelsen afslog i 2002 genoptagelse. De lagde vægt på, at sikredes erhvervsevne ikke var nedsat med 15 % eller derover, da han var i fuldtidsbeskæftigelse. De vurderede, at han i Danmark ville kunne opnå en indtægt som dykker/dykkerinstruktør, der ikke lå 15 % eller mere under hans tidligere løn. Lønnedgangen blev tilskrevet hans valg om at bosætte sig i udlandet, ikke arbejdsskadens følger.

Sikrede klagede over afgørelsen og fremhævede, at lønnen i Fjernøsten var lav, sæsonafhængig og ofte kun et supplement til anden indkomst. Han kunne ikke leve af den og havde ikke råd til nyt udstyr. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om lønnedgangen kunne henføres til arbejdsskaden, når sikrede selv havde valgt at arbejde i et land med væsentligt lavere løn- og leveomkostninger.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at sikrede ikke var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 32, stk. 1 og 2.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede efter revalidering arbejdede fuld tid som dykkerinstruktør i Fjernøsten. Selvom hans månedsløn var lav (ca. 5.000-7.200 kr.), vurderede Ankestyrelsen, at han ville kunne arbejde på fuld tid i Danmark og opnå en væsentligt højere løn.

Den konstaterede lønnedgang, som var større end 15 %, blev vurderet til at skyldes løn- og ansættelsesforholdene for dykkerinstruktører i Fjernøsten og ikke følgerne af arbejdsskaden.

Ankestyrelsen fastslog, at der skulle foretages en konkret skønsmæssig vurdering af erhvervsevnetabet baseret på forringelsen af funktionsevnen som følge af arbejdsskaden. Der var ikke grundlag for at fastsætte et erhvervsevnetab ud fra en matematisk opgørelse af indtægtsnedgangen, da sikredes aktuelle lønforhold i udlandet ikke var direkte sammenlignelige med lønforholdene på skadetidspunktet i Danmark.