Sønderjysk Forsikring: Ophævelse af forsikring efter indbrud - urigtige oplysninger ved tegning?

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Sønderjysk Forsikring G/S vedrørende ophævelse af forsikringsforhold og afvisning af dækning efter et indbrud. Forsikringstageren havde tegnet ulykkes-, bil-, familie- og husforsikring hos selskabet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstår, at den anmeldte skade (skade nr. 1) er dækningsberettiget, og at selskabets ophævelse af forsikringsforholdet er uberettiget. Klageren bestrider at have afgivet urigtige oplysninger svigagtigt eller i ond tro. Det anføres, at spørgsmålene i forsikringstilbuddet var upræcise, og at klageren, som ikke har dansk som modersmål, misforstod spørgsmålet om "verserende anmeldte skader inden for de seneste 3 år" til kun at omfatte anmeldte skader generelt. Klageren mener at have handlet i god tro, jf. Forsikringsaftaleloven § 5, stk. 1.

Det gøres gældende, at selv hvis der er afgivet urigtige oplysninger, bør Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 3 finde anvendelse, hvilket kan medføre, at selskabet hæfter helt eller delvist under særlige omstændigheder. Klageren fremhæver, at de påståede urigtige oplysninger vedrørte en stormskade på huset (udbetalt 2.700 kr.) og ikke havde relation til den anmeldte indbrudsskade på indboforsikringen. Ophævelsen af forsikringerne anses derfor som usaglig, da urigtige oplysninger om én type forsikring ikke bør påvirke tegningen af andre forsikringstyper. Der henvises til Ankenævnets kendelse AK 87681, hvor lignende forhold blev behandlet.

Klageren anfører desuden, at selskabet var bekendt med de påståede urigtige oplysninger, da forsikringstilbuddet indikerede, at oplysninger om skadesforløb ville blive undersøgt hos tidligere forsikringsselskaber. Klageren mener at have haft en berettiget forventning om, at selskabet var bekendt med eventuelle tidligere skadesforløb og ville have kontaktet klageren, hvis der var udfordringer. Det bestrides, at selskabet reagerede uden unødigt ophold, jf. Forsikringsaftaleloven §§ 5-7.

Selskabets påstande og argumenter

Sønderjysk Forsikring G/S påstår, at klageren ikke skal gives medhold. Selskabet anfører, at klageren objektivt set har afgivet urigtige risikooplysninger ved tegningen af forsikringerne, både i forhold til tidligere anmeldte skader og ændring/opsigelse af husforsikringen i tidligere selskab. Selskabet henviser til, at klagerens tidligere forsikringsselskab i 2020 udbetalte 4.122 kr. for en stormskade på huset, og at husforsikringen blev ændret/opsagt som følge af husets ringe tilstand (fejlmonteret tag, forkert udført murværk).

Selskabet oplyser, at deres acceptregler ikke tillader tegning af forsikringer til personer, der er opsagt eller pålagt skærpede vilkår i tidligere selskaber. De mener, at klagerens afgivelse af urigtige oplysninger om tidligere skader og opsigelse af forsikringer i tidligere selskab kan tilregnes klageren som mindst uagtsomt, og at selskabet ikke ville have overtaget forsikringerne, hvis de rette forhold var oplyst, jf. Forsikringsaftaleloven § 4 og Forsikringsaftaleloven § 6.

Det gøres gældende, at opsigelsen af en husforsikring på grund af skadesforløb og husets ringe tilstand har stor betydning for selskabets vurdering af risikoen på indboforsikringen, da et dårligt vedligeholdt hus øger risikoen for skader på indboet. Selskabet vurderer kundeforholdet samlet og ikke hver forsikring individuelt. Selskabet bestrider, at Ankenævnets kendelse AK 87681 fastslår, at urigtige oplysninger om én type forsikring aldrig kan medføre ophævelse af en anden type. Der henvises i stedet til AK 99561, hvor afgivelse af urigtige risikooplysninger medførte, at forsikringsselskabet var berettiget til at ophæve alle tegnede forsikringer med tilbagevirkende kraft.

Selskabet, Sønderjysk Forsikring G/S, skal anerkende, at det ikke har været berettiget til at opsige klagerens forsikringer med tilbagevirkende kraft. Selskabet skal realitetsbehandle og udbetale eventuel erstatning i overensstemmelse med aftalegrundlaget for indbruddet anmeldt den 23. september 2022. Selskabet kan ikke kræve tilbagebetaling af tidligere udbetalte erstatninger til klageren. En eventuel erstatning forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Klagegebyret tilbagebetales.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren blev spurgt til forhold på grund af "skadesforløb", og at der ikke er grundlag for at statuere, at klagerens tidligere forsikringsselskab har ændret husforsikringen til kun at omfatte den lovpligtige branddækning fra 21. maj 2020 på grund af en anmeldt skade.

Det forhold, at husets ringe tilstand blev konstateret i forbindelse med en anmeldt skade, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statuere, at klagerens husstand blev pålagt skærpede betingelser, pålagt særlig selvrisiko, reduceret dækninger eller fået forhøjet præmie på grund af skadesforløb hos tidligere forsikringsselskab, jf. spørgsmålet i selskabets acceptbilag.

Nævnet bemærker, at nævnet ikke har grundlag for at statuere, at klageren ved købet af forsikringer har handlet groft uagtsomt, da klageren undlod – af egen drift – at oplyse, at det tidligere forsikringsselskab havde skærpet betingelserne på husforsikringen på grund af husets tilstand, jf. Forsikringsaftaleloven § 7.

Nævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af skadeoversigten fra klagerens tidligere forsikringsselskab, at klageren forud for indtegningen har anmeldt 2 skader inden for de seneste 2 år, hvor begge skader har medført udbetaling. Selskabet har ikke godtgjort, at en sådan skadeshistorik betyder, at selskabet i henhold til sin acceptpolitik ikke ville have tegnet forsikringerne. Nævnet bemærker, at den ene udbetaling angår en glasskade, som efter selskabets acceptpolitik ikke tæller med.