Genoptagelse af sag om erhvervsevnetab - beregning af frist

En kvinde pådrog sig en arbejdsskade i februar 1999 i forbindelse med sit arbejde som sygehjælper. Skaden, et vrid i hofte og ryg, blev anerkendt som arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen traf i august 2001 en afgørelse om, at kvindens tab af erhvervsevne var under 15 procent. Denne afgørelse blev truffet for at overholde en lovmæssig frist, da sagen manglede oplysninger fra kommunen. Styrelsen meddelte, at sagsbehandlingen ville fortsætte, og en ny afgørelse ville følge.

I december 2001 traf Arbejdsskadestyrelsen en ny afgørelse, hvor tabet af erhvervsevne fortsat blev vurderet til under 15 procent. Dette skete efter modtagelse af de manglende oplysninger. Styrelsen lagde vægt på, at kvinden skulle revalideres til zoneterapeut, og at der ikke forventedes et varigt tab.

I november 2003 vurderede Arbejdsskadestyrelsen det endelige tab til 30 procent, da kvindens erhvervsmæssige situation var afklaret efter endt revalidering. Kvinden anmodede om genoptagelse af sagen i oktober 2006, men Arbejdsskadestyrelsen afslog i maj 2007 med den begrundelse, at der ikke var væsentlige ændringer i hendes erhvervsmæssige situation som følge af arbejdsskaden.

Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen med henblik på at afklare beregningen af fristen for genoptagelse af sager om erhvervsevnetab.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og genoptog sagen om tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen fastslog, at den 5-årige frist for genoptagelse skulle regnes fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 18. december 2001, og at fristen derfor ikke var udløbet, da kvinden anmodede om genoptagelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at afgørelsen af 23. august 2001 ikke var en egentlig afgørelse, der kunne danne grundlag for fristberegningen. Dette skyldtes, at den blev truffet for at overholde en lovmæssig frist, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst uafhængigt af kvindens forhold, og at Arbejdsskadestyrelsen selv fortsatte sagsbehandlingen og traf en ny, fuldt oplyst afgørelse senere.

Desuden fandt Ankestyrelsen, at kvindens arbejdsforhold var væsentligt ændrede, da hun var fundet berettiget til fleksjob. Dette var en afgørende faktor for genoptagelsen af sagen i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 42 og Arbejdsskadesikringsloven § 17.