Afvisning af dækning for statisk problematik i tagkonstruktion under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for mangler og skader på en ejendoms tagkonstruktion. Ejendommen, opført i 1971, blev købt af klageren i 2017 og fik i 2006 ny tagbelægning med betontegl.

Sagens baggrund og opdagelse af skader

I juli 2022 opdagede en håndværker, der skulle udskifte tagrender, nedbrydninger i tagfoden og fejl ved tagkonstruktionen. Klageren anmeldte skaderne til forsikringsselskabet den 20. oktober 2022, over fem år efter overtagelsen. Klageren havde oprindeligt tegnet ejerskifteforsikring hos Qudos Forsikring, men efter konkurs blev forsikringen overført til Domus Forsikring A/S som en 10-årig udvidet restperiode. Dækningen er en udvidelse af forsikringsdækningen i forhold til Lov om Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Klagerens påstande

Klageren anførte, at der var råd i tagfoden, manglende ventilation af tagrummet og statisk uforsvarlig dimensionering af spær. Klagerens byggesagkyndige vurderede, at disse forhold burde have været anført i tilstandsrapporten som K3 (kritiske skader) eller UN (undersøgelseskrævende). Klageren mente, at skaderne skyldtes mangelfuldt håndværkerarbejde udført før købet i 2017, og at den udvidede ejerskifteforsikring skulle dække disse mangler. Klageren søgte økonomisk kompensation for de mangler, der burde have været i tilstandsrapporten, og som forsikringen skulle dække.

Selskabets vurdering og afvisning

Domus Forsikring A/S besigtigede ejendommen i november 2022 og fik en ekstern rådgiver til at vurdere forholdene. Selskabet anerkendte dækning for råd i bræddebeklædningen som følge af forkert placering af fodblikket og for lovliggørelse af tagrummet ved etablering af ventilationsåbninger, da den manglende ventilation udgjorde en ulovlig bygningsindretning i henhold til Bygningsreglementet 1966, kapitel 7, stk. 7. For disse punkter ville der blive fratrukket en selvrisiko på 5.000 kr.

Selskabet afviste dog dækning for tagkonstruktionens statiske stabilitet. Selskabets rådgivende ingeniør kunne ikke konstatere ændringer eller deformationer i tagkonstruktionen og antog, at eventuelle skader ville have vist sig hurtigt efter oplægningen af det tunge betontegl i 2006. Selskabet argumenterede for, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, da der ikke var fremlagt ingeniørberegninger, der dokumenterede den statiske risiko.

Selskabets vurdering af de anmeldte forhold kan opsummeres som følger:

Klageren fastholdt sin klage til Ankenævnet for Forsikring, idet klagen for nævnet alene vedrørte spørgsmålet om dimensioneringen af spær og centerafstanden mellem spær, da selskabet havde meddelt dækning for de øvrige forhold.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettiget skade.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved dimensionering af spærene eller centerafstanden mellem spærene, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der ikke er konstaterbare ændringer eller deformationer i tagkonstruktionen. Det er også lagt vægt på, at betonteglene har ligget på tagkonstruktionen i ca. 18 år, og at det ifølge selskabets rådgivende ingeniør må antages, at eventuelle skader havde vist sig hurtigt efter oplægningen af tungt tag tilbage i 2006.

Nævnet har videre lagt vægt på, at klagerens byggesagkyndige ikke ses at have foretaget sin vurdering ud fra konkrete beregninger af statik. Nævnet bemærker, at den byggesagkyndige nævner "UN" som en mulig, korrekt anmærkning i tilstandsrapporten.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.