Fastholdelse af erstatning for tab af erhvervsevne og årsløn efter arbejdsskade

En borger, der var ansat på deltid (32 timer om ugen) i dagvagt, pådrog sig en arbejdsskade den 14. april 1994. På skadestidspunktet havde borgeren to børn på henholdsvis 11 og 15 år, og ægtefællen arbejdede på skiftehold. Borgeren oplyste, at deltidsansættelsen var midlertidig med planer om at gå på fuld tid, når normeringen tillod det, og børnene blev ældre.

Arbejdsskadestyrelsen havde tidligere fastsat borgerens årsløn til 170.000 kr. og erhvervsevnetabet til 40 procent. Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for at afklare, hvornår børn kan karakteriseres som mindre børn uden særlige plejebehov, og om en ægtefælles skiftende arbejdstider kan begrunde, at en deltidsansættelse anses for midlertidig.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at borgeren ikke havde ret til yderligere erstatning for tab af erhvervsevne ud over de allerede tilkendte 40 procent, og at den fastsatte årsløn på 170.000 kr. ikke kunne forhøjes.

Begrundelse for erhvervsevnetab

Ankestyrelsen vurderede, at borgerens tab af erhvervsevne fortsat var 40 procent. Selvom borgeren arbejdede på deltid, og Højesterets domme fra august 2010 fastslår, at erhvervsevnetabet som udgangspunkt skal bedømmes ud fra en fuldtidsløn (197.000 kr. i dette tilfælde), ændrede dette ikke den samlede skønsmæssige vurdering. Det samlede erhvervsevnetab var tidligere fastsat til 50 procent med fradrag for ryggener, der ikke var relateret til arbejdsskaden, hvilket resulterede i 40 procent.

Begrundelse for årsløn

Ankestyrelsen fandt ikke dokumenteret, at deltidsansættelsen var af midlertidig karakter. Der blev lagt vægt på følgende:

• Børnenes alder (11 og 15 år) på skadestidspunktet nødvendiggjorde ikke deltidsansættelse, da de ikke havde særlige pasningsbehov. Dette blev vurderet ud fra principper om omsorgsdage (op til barnets 7. år) og udskydelse af barselsorlov (op til barnets 9. år), samt at børn omkring 4. klassetrin karakteriseres som større børn.
• Ægtefællens skiftende arbejdstider kunne ikke i sig selv tillægges vægt ved vurderingen af, om deltidsansættelsen var midlertidig.

Derfor blev den tidligere fastsatte årsløn på 170.000 kr. opretholdt, da borgeren ikke havde godtgjort, at deltidsansættelsen var af midlertidig karakter i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 24 og gældende principafgørelser som 165-11 og 176-11. Erstatning for tab af erhvervsevne gives, hvis arbejdsskaden har medført nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 17.