Afslag på erstatning for tab af erhvervsevne trods fleksjob og ledighedsydelse

En borger, der arbejdede som hjemmehjælper, pådrog sig den 28. januar 1992 en arbejdsskade i venstre albue. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte hændelsen som en arbejdsskade og tilkendte i 1998 godtgørelse for varigt mén på 5 procent. Denne afgørelse blev tiltrådt af Ankestyrelsen i 1999.

Samtidig afslog Arbejdsskadestyrelsen erstatning for tab af erhvervsevne, da tabet blev vurderet til at være mindre end 15 procent. Borgeren modtog på dette tidspunkt sygedagpenge.

I 2001 blev borgeren indstillet til fleksjob og overgik til ledighedsydelse. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, hvilke faktorer der skal indgå i vurderingen af tab af erhvervsevne ved overgang til ledighedsydelse efter visitation til fleksjob.

Ankestyrelsen traf afgørelse om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsskadens følger i venstre albue, med belastningsrelaterede smerter og føleforstyrrelser, ikke i sig selv begrænsede borgeren i et omfang, der berettigede til erstatning for tab af erhvervsevne. Det blev vurderet, at borgeren ville kunne varetage et skånehensynsarbejde, hvis ikke andre lidelser begrænsede hende.

Det blev fremhævet, at borgeren udover arbejdsskaden også havde ryg- og knægener samt en funktionshæmmende lungelidelse. Borgeren havde desuden været forsøgt revalideret.

Ankestyrelsen fastslog, at den erhvervsmæssige situation blev anset for afklaret, da borgeren i 2001 blev visiteret til fleksjob, uanset at hun efterfølgende modtog ledighedsydelse. Overgangen til ledighedsydelse skyldtes overvejende andre årsager end følgerne af arbejdsskaden.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 32, stk. 1 og 2.