Vejdirektoratet afklarer i denne udtalelse fortolkningen af Privatvejslovens § 55, stk. 2, som omhandler kommuners mulighed for at overtage vedligeholdelsen af private fællesveje for grundejernes regning. Udtalelsen kommer som svar på en række spørgsmål fra en kommune og fastslår rammerne for, hvornår og hvordan kommuner kan indgå aftaler om vedligeholdelse.

Hjemmel til at indgå aftaler

Vejdirektoratet fastslår, at Privatvejslovens § 55, stk. 2 giver kommuner hjemmel til at overtage vedligeholdelsen af private fællesveje. Dette kan ske på to måder:

• Ved anmodning fra et kvalificeret flertal: Hvis grundejere, der dækker mindst to tredjedele af vedligeholdelsesudgifterne, anmoder om det, kan kommunen træffe afgørelse om at overtage vedligeholdelsen for alle grundejeres regning.
• Ved aftale: Bestemmelsen giver også hjemmel til, at kommunen kan indgå en frivillig aftale med samtlige vedligeholdelsespligtige grundejere om at overtage vedligeholdelsen. Selvom en tidligere bestemmelse om aftaler blev ophævet i 2014, vurderes det, at muligheden for at indgå aftaler er videreført, da kravet om 2/3-flertal altid vil være opfyldt i en situation med fuld enighed.

Betaling og afregning

Det præciseres, at kommunen ikke kan opkræve et fast årligt vederlag for vedligeholdelsen, heller ikke i aftalesituationer. Al afregning skal ske efter dokumenterede, faktiske udgifter ("efter regning"). Dette sikrer gennemsigtighed for borgerne. Desuden skal kommunen overholde konkurrencereglerne i Privatvejslovens § 99a, når arbejdet udføres.

Udgiftsfordeling ved enighed

Reglerne om udgiftsfordeling i Privatvejslovens § 49 og § 51 kan fraviges, hvis der er fuld enighed blandt grundejerne. Grundejerne kan således indbyrdes aftale en anden fordelingsnøgle end den, loven foreskriver.

Omfanget af vedligeholdelsesarbejder

Kommunen kan kun påtage sig at udføre vedligeholdelsesarbejder, som den som vejmyndighed ville kunne påbyde grundejerne for at sikre, at vejen er i "god og forsvarlig stand" i henhold til Privatvejslovens § 44 og § 45. Der er ikke hjemmel til at aftale udførelse af arbejder, der går ud over dette nødvendige vedligeholdelsesniveau, for grundejernes regning. Begrebet "vedligeholdelse" omfatter både istandsættelse, almindelig vedligeholdelse og forbedringer som følge af teknologisk udvikling eller ændret trafik.

Brevdato 10. juli 2019 - sagsnr. 19/08393

Fortolkning af privatvejslovens § 55, stk. 2

H har i e-mail af 12. juni 2019 stillet Vejdirektoratet en række spørgsmål om fortolkningen af privatvejslovens § 55, stk. 2, i tilknytning til rådgivning om fremtidige vedligeholdelsesordninger for de private fællesveje.

Spørgsmålene er stillet med baggrund i Ankestyrelsens udtalelse af 13. juni 2017Ankestyrelsens sagsnummer: 2014-215574, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke kan rumme indgåelse af aftaler med grundejerne om vedligeholdelse af de private fællesveje.

Rammerne for Vejdirektoratets udtalelser

Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet, der administrerer statsvejene, både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningenVejloven og privatvejsloven og en række bestem­melser i færdselslovenLovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 om færdselsloven, som senest ændret ved lov nr. 556 af 7. maj 2019. samt afgør konkrete klager over afgørelser truffet af kommunerne eller politiet efter disse bestem­melser.Vejdirektoratets opgaver og beføjelser er nærmere fastlagt til Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet, som ændret ved bek. nr. 1636 af 15. december 2016, bek. nr. 1207 af 5. oktober 2018 og bek. nr. 1700 af 20. december 2018.

Når Vejdirektoratet tager stilling til en klage over en afgørelse truffet af en kommune eller politiet efter disse bestemmelser, kan vi kun tage stilling til retlige spørgsmål, det vil sige om afgørelsen er lovlig. Vi kan derimod ikke tage stilling til kommunalbestyrelsens eller politiets skøn inden for lovens rammer og kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt en lovlig afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig.

Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt. Vores udtalelser skal derfor være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed.

Privatvejslovens § 55, stk. 2 og forarbejder

Privatvejslovens § 55

§ 55. Når kommunalbestyrelsen bestemmer, at en vedligeholdelse af en eller flere private fællesveje skal udføres som et samlet arbejde, jf. § 45, stk. 4-6, skal kommunalbestyrelsen give grundejerne en rimelig frist til at gennemføre de påbudte arbejder. Hvis arbejdet ikke er gennemført senest ved fristens udløb, udfører kommunalbestyrelsen de påbudte arbejder for grundejernes regning.

Stk. 2. Anmoder vedligeholdelsespligtige grundejere, der ved en fordeling efter § 49 er eller vil kunne blive pålagt at afholde mindst to tredjedele af de samlede udgifter til vejens vedligeholdelse, om det, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at den helt eller delvis påtager sig vedligeholdelsen, herunder den fremtidige vedligeholdelse, af vejen for samtlige grundejeres regning.

Stk. 3. Udføres arbejder, der er påbudt efter §§ 45 eller 46, ikke rettidigt eller tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt sørge for, at det manglende arbejde udføres for de vedligeholdelsesforpligtedes regning.

Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse med lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. Vedrørende § 55, stk. 2, fremgår følgende af de særlige bemærkningerL20 af 8. oktober 2014 - § 141, nr. 42:

”Efter aftale med de vedligeholdelsespligtige grundejere, eller hvis grundejere, der repræsenter mindst to tredjedele af udgifterne til vejens vedligeholdelse, beder om det, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at den helt eller delvist påtager sig vedligeholdelsen, herunder eventuelt den fremtidige vedligeholdelse af en privat fællesvej, for grundejernes regning. Det fremgår af privatvejslovens § 55, stk. 2 og 3. Når der ikke er enighed blandt grundejerne, kan kommunalbestyrelsen kun opkræve dokumenterede udgifter – i modsætning til et fast, årligt bidrag.

…..

Med forslaget ophæves den gældende bestemmelse i § 55, stk. 2, hvorefter grundejerne efter aftale med kommunen kan lade kommunen overtage den fremtidige vedligeholdelse af vejen for grundejernes regning. Denne mulighed for grundejerne er indeholdt i forslagets stk. 2, der er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 3. Hvis der er et kvalificeret flertal på 2/3 af de vedligeholdelsespligtige opgjort efter deres bidrag til vejen, så er en selvstændig regel om enighed blandt grundejerne ikke nødvendig.”

De nuværende bestemmelser i privatvejslovens § 55 afløste således bestemmelserne i § 55 i lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, der havde følgende affattelse:

”§ 55. Hvis kommunalbestyrelsen bestemmer, at en istandsættelse af en eller flere private fællesveje skal udføres som et samlet arbejde, jf. § 45, stk. 4-6, sørger kommunalbestyrelsen for udførelsen af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtedes regning.

Stk. 2. Efter aftale med de vedligeholdelsesforpligtede grundejere kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis påtage sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af en privat fællesvej for grundejernes regning.

Stk. 3. Hvis vedligeholdelsespligtige grundejere, der ved en fordeling efter reglerne i § 49 er eller vil kunne blive pålagt at afholde mindst to tredjedele af de samlede udgifter til vejens istandsættelse, anmoder om det, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at en ordning som nævnt i stk. 2, hvor kommunalbestyrelsen helt eller delvis påtager sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af vejen for grundejernes regning, skal gælde for samtlige grundejere.

Stk. 4. Hvis arbejder, der er påbudt efter §§ 45 eller 46, ikke udføres rettidigt eller tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt sørge for, at det manglende arbejde udføres for de vedligeholdelsesforpligtedes regning.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at arbejder, som kommunen sørger for at udføre for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. stk. 1-4, udføres billigst muligt. De vedligeholdelsesforpligtede kan forlange, at kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation herfor.”

Vedrørende de for denne forespørgsel relevante bestemmelser i § 55, stk. 2 og 3, fremgår det af de særlige bemærkningerDer henvises til L48 af 6. november 2010:

”…. Efter den gældende § 61, stk. 3, kan kommunen efter aftale med ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, påtage sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af en vej for grundejernes regning, eventuelt mod et fast årligt vederlag. I § 55, stk. 2, der viderefører denne bestemmelse, foreslås teksten ”eventuelt mod et fast årligt vederlag” udeladt. Dette indebærer ingen ændringer med hensyn til muligheden for, at det aftales, at udgifterne skal betales som et fast årligt vederlag.

Den foreslåede ændring af § 55, stk. 2, indebærer derimod, at kommunen efter § 55, stk. 3, der viderefører den gældende lovs § 61, stk. 4, hvis et kvalificeret flertal af de vedligeholdelsesforpligtede anmoder kommunen om at påtage sig at udføre den fremtidige vedligeholdelse mv., ikke vil kunne bestemme, at kommunen gør dette mod et fast årligt vederlag fra samtlige vedligeholdelsesforpligtede grundejere. Der er alene tale om, at dette ikke kan ske mod et fast årligt bidrag. Der ændres ikke ved, at kommunen fortsat kan påtage sig dette for samtlige vedligeholdelsesforpligtede grundejeres regning. Hermed sikres, at grundejerne ikke pålægges udgifter, der overstiger kommunens udgifter ved at udføre det pågældende arbejde.”

Spørgsmål - Svar

Spørgsmål 1 – mulighed for at indgå aftaler med grundejerne

A: Vejdirektoratet bedes oplyse, om det er Vejdirektoratets opfattelse, at der er hjemmel for kommunerne til at indgå aftaler med vedligeholdelsesforpligtede grundejere på private fællesveje om kommunal vedligeholdelse af en færdselsmæssig enhed?

B: Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, bedes Vejdirektoratet oplyse, om privatvejslovens § 55, stk. 2, udgør en hjemmel herfor, eller - hvis denne bestemmelse efter Vejdirektoratets opfattelse ikke indeholder den fornødne hjemmel - oplyse, hvor hjemlen i så fald skal findes?

Svar:

A: Bestemmelsen i privatvejslovens § 55 er en af bestemmelserne i privatvejslovens kap. 9 (§§ 44 – 55) om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Hvis de vedligeholdelsesforpligtigede ikke opfylder forpligtelsen efter § 44, bestemmer kommunalbestyrelsen, i hvilket omfang og på hvilken måde en privat fællesvej konkret skal vedligeholdes for at være i god og forsvarlig stand. Det fremgår af privatvejslovens § 45, stk. 2.

Denne bestemmelse fortolkes efter fast praksis således, at kommunalbestyrelsen på sagligt grundlag – oftest trafikalt eller vejteknisk – fastsætter, om afgørelsen skal gælde for hele vejen eller for en bestemt delstrækning af den.

I henhold til § 45, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at flere private fællesveje, der udgør en færdselsmæssig enhed, skal istandsættes ved et samlet arbejde, jf. § 55, stk. 1, så udgifterne ved arbejdet fordeles mellem samtlige bidragspligtige under ét.

Om begrebet ”færdselsmæssig enhed” fremgår det af de særlige bemærkninger til vejlovens § 28http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l20/index.htm, at ”der ikke findes særlige retningslinjer for, hvornår sådanne veje, der udgør en færdselsmæssig enhed, betragtes som en eller flere veje. Når flere veje løber i forlængelse af hinanden og i et udstykningsområde med et samlet vejsystem, vil det dog være rimeligt at karakterisere systemet som en ”færdselsmæssig enhed”.”

Når der er tale om § 45, stk. 6, vil det endvidere være et krav, at der er tale om private fællesveje og private fællesstier, der i færdselsmæssig henseende udgør en ubrudt enhed.

I en klagesag vedrørende anvendelsen af privatvejslovens § 58, stk. 2, fandt Vejdirektoratet, at det lå inden for lovens rammer, når kommunalbestyrelsen havde defineret det relevante, sammenhængende vejnet til et område afgrænset af tre kommuneveje. Vejene inden for vejnettet betjente ca. 850 sommerhusejendomme.Vejdirektoratets j.nr. 12/11155 – afgørelse af 4. februar 2013.

Bestemmelsen i privatvejslovens § 55, stk. 2, skal efter Vejdirektoratets opfattelse forstås således, at hvis grundejere, der repræsenterer mindst 2/3 af de samlede udgifter til vejens vedligeholdelse, for den vej, vejstrækning eller færdselsmæssige enhed af private fællesveje og private fællesstier, som efter kommunalbestyrelsens saglige skøn er den relevante ”vej”, beder om det, kan kommunalbestyrelsens påtage sig udførelsen af konkrete påbudte arbejder og/eller fremtidig vedligeholdelse for samtlige bidragspligtige grundejeres regning.

Det forhold, at flere private fællesveje udtrykkeligt er nævnt i § 55, stk. 1, mens der i § 55, stk. 2, alene anvendes udtrykket ”vejen”, giver ikke Vejdirektoratet grundlag for at mene, at § 55, stk. 2, alene kan omfatte én bestemt vej eller vejstrækning.

Tilsvarende gælder den relevante ”vej”, når der er tale om aftaler mellem kommunalbestyrelsen og de vedligeholdelsesforpligtigede.

B: Vejdirektoratet er opmærksom på, at det i de særlige bemærkninger til § 55, stk. 2, oplyses, at den hidtil gældende § 55, stk. 2, om aftaler ophæves. Dette skal dog forstås i sammenhæng med fortsættelsen af bemærkningerne, dvs. at vurderingen var, at der ikke var et selvstændigt behov for denne bestemmelse, da betingelsen om et kvalificeret flertal 2/3 også ville være opfyldt i aftalesituationen.

Det er på den baggrund Vejdirektoratets opfattelse, at meningen med den nye § 55, stk. 2, var at opretholde hjemlen til at indgå aftaler, jf. den pr. 1. juli 2015 ophævede bestemmelse i § 55, stk. 2.

Ved ændringen af loven i 2014 fandt man det ikke nødvendigt at nævne denne mulighed udtrykkeligt i bestemmelsen, fordi den grundlæggende betingelse for at overtage den løbende vedligeholdelse for grundejernes regning vil være opfyldt i den frivillige aftalesituation – nemlig at 2/3 af de bidragsforpligtigede beregnet efter deres andel af det samlede bidrag har anmodet vejmyndigheden herom.

Vejdirektoratet forstår herefter § 55, stk. 2, som en hjemmel for kommunalbestyrelsen til at indgå aftaler om vedligeholdelsen af de private fællesveje.

Spørgsmål 2 - opkrævning af fast årligt vederlag

Såfremt der fortsat er hjemmel for LTK til at indgå aftaler med de vedligeholdelsesforpligtede

grundejere, anmodes Vejdirektoratet om at oplyse, hvorvidt det kan aftales, at betalingen sker som et fast årligt vederlag, eller om der alene kan kræves betaling for kommunens dokumenterbare, faktiske udgifter?

Svar:

Efter Vejdirektoratets opfattelse indeholder bestemmelsen i § 55, stk. 2, to hjemler.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen udfører påbudte vedligeholdelsesarbejder og/eller den fremtidige vedligeholdelse af vejen for samtlige bidragspligtige grundejeres regning, når grundejere, der skal afholde mindst 2/3 af den samlede udgift ved samlede påbudte arbejder på vejen, anmoder kommunalbestyrelsen herom. Hermed bliver de vedligeholdelsespligtige grundejere, der ikke er en del af det kvalificerede flertal på 2/3, omfattet af kommunalbestyrelsens afgørelse.

Privatvejslovens § 55, stk. 2, er endvidere en hjemmel for kommunalbestyrelsen til at indgå aftaler med de vedligeholdelsesforpligtede grundejere om, at kommunen udfører den løbende vejvedligeholdelse, jf. privatvejslovens § 44, for grundejernes regning.

Det fremgår af de særlige bemærkninger til § 55, stk. 2, vedrørende lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, at kommunalbestyrelsen fortsat kunne kræve et fast årligt vederlag, når der blev indgået aftaler.

De særlige bemærkninger til den nuværende affattelse af § 55, stk. 2, forholder sig ikke eksplicit hertil.

Det er Vejdirektoratets opfattelse, at det alene var hjemlen i den gamle § 55, stk. 2, til at indgå aftaler, der bliver videreført i den nuværende § 55, stk. 2. Denne vurdering bygger på den måde, de særlige bemærkninger til den gældende § 55, stk. 2, er affattet.

Vejdirektoratet finder ikke, at der er tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fortolke de særlige bemærkninger således, at de skulle videreføre adgangen til at aftale, at den løbende vedligeholdelse kan udføres mod et fast årligt vederlag, eller at udførelsen af disse arbejder ikke skal konkurrenceudsættes.

Den retlige ramme for aftaler om løbende vedligeholdelse af private fællesveje er privatvejslovens § 55, stk. 2. Med denne ramme har lovgiver ønsket at sikre borgerne gennemsigtighed og gennemskuelighed i forvaltningen.

Dette indebærer, at også arbejder omfattet af den frivillige aftalesituation skal afregnes efter regning, ligesom bestemmelsen i privatvejslovens § 99 a skal iagttages.

Spørgsmål 3 – forvaltningsretlig afgørelse

I forlængelse heraf bedes Vejdirektoratet oplyse, om der også er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, når LTK indgår en aftale med samtlige af de vedligeholdelsesforpligtede grundejere efter privatvejslovens § 55, stk. 2, eller om det kun er, når det besluttes på baggrund af 2/3-dels flertal af grundejerne?

Svar:

Efter Vejdirektoratets opfattelse er en aftale ikke en forvaltningsretlig afgørelse, heller ikke selvom bestemmelsen i § 55, stk. 2, indeholder en hjemmel for kommunalbestyrelsen til at indgå aftaler om vejens fremtidige vedligeholdelse for grundejernes regning.

Spørgsmål 4 - udgiftsfordeling

Vejdirektoratet bedes desuden oplyse, om LTK skal overholde reglerne i privatvejslovens § 49 om udgiftsfordeling i en situation, hvor der er enighed mellem samtlige grundejere og kommunen om fastsættelse af udgifterne?

Svar:

I henhold til § 49, stk. 1, og første led i § 51, stk. 1, fordeler kommunalbestyrelsen udgifter til samlede arbejder mellem ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret efter § 51, medmindre der foreligger privatretlige aftaler, vedtægter el.lign. mellem grundejerne.

Det er således i overensstemmelse med privatvejslovens bestemmelser om fordeling af udgifter til vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje, at disse kan fraviges ved aftale.

Vejdirektoratet finder, at dette princip også gælder for udgiftsfordelinger vedrørende arbejder omfattet af § 55, stk. 2.

Spørgsmål 5 – vedligeholdelsesarbejde

Endelig bedes Vejdirektoratet oplyse, om der med bestemmelsen i privatvejslovens § 55, stk. 2, udelukkende er tale om vedligeholdelsesarbejde, som kommunen som vejmyndighed kan påbyde grundejerne at udføre ud fra kriteriet om "god og forsvarlig stand", jf. privatvejslovens § 45, jf. § 44, eller om der også er hjemmel til, at andre typer af vedligeholdelsesarbejder kan være omfattet af en ordning efter privatvejslovens § 55, stk. 2?

Kan der fx etableres en vedligeholdelsesordning, hvor LTK anlægger nyt slidlag på en vejstrækning, selvom LTK ikke mener, det er nødvendigt at påbyde andre grundejere, der grænser op til tilsvarende private fællesveje at udføre et sådant arbejde?

Svar:

Som det fremgår af privatvejslovens § 44, har ejeren af en ejendom, der grænser til en privat fællesvej i by og bymæssigt område, pligt til at sørge for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.

I det sidste led ”i forhold til færdslens art og omfang” ligger, at der er tale om en over tid dynamisk standard, netop fordi færdslen set over en årrække kan udvikle sig i såvel antal køretøjer og sammensætningen af trafikanter og køretøjstyper.

I forbindelse med den nye vejlov ønskede lovgiver, at begrebet ”istandsættelse” skulle udgå af privatvejslovenJf. de særlige bemærkninger til § 141, nr. 5 og 6, i L20 af 8. oktober 2014., fordi sondringen mellem vedligeholdelse og istandsættelse ikke blev anvendt konsekvent, hverken sprogligt eller i vejmyndighedernes praksis. Dette gav anledning til fortolkningstvivl.

Det fremgår af de særlige bemærkninger til § 141, nr. 5 og 6, i L20 af 8. oktober 2014, at ”Fremover forstås ved vedligeholdelse både istandsættelse, almindelig vedligeholdelse samt forbedringer, der skyldes teknologiske udviklinger eller ændringer i trafikkens art og omfang.”

Efter Vejdirektoratets opfattelse skal denne forståelse af vedligeholdelse som udgangspunkt også anvendes i § 55, stk. 2. Hvis de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere eller vejmyndigheden mener, at der er behov for at præcisere, hvilke typer arbejder kommunen fremover vil udføre for grundejernes regningEfter omstændigheder kunne der f.eks. være anledning til at præcisere, om vedligeholdelse og udbedring af større bygværker (broer, viadukter, støttemure) eller vejafvandingssystemet er omfattet af afgørelsen, henholdsvis aftalen., bør dette fremgå af aftalen henholdsvis afgørelsen.

I henhold til privatvejslovens § 45, stk. 2, kan vejmyndigheden bestemme, hvordan og hvornår en privat fællesvej skal vedligeholdes, hvis vejmyndigheden vurderer, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand.

Hvis vejen efter vejmyndighedens vurdering er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, kan vejmyndigheden ikke påbyde yderligere vedligeholdelsesarbejder udført.

Denne begrænsning gælder, såvel når vejmyndigheden træffer afgørelse efter § 55, stk. 2, om, at kommunen udfører konkret påbudte arbejder og/eller den løbende vedligeholdelse for grundejernes regning, som når vejmyndigheden med hjemmel i § 55, stk. 2, indgår aftale om udførelsen af vedligeholdelsesarbejder for grundejernes regning.

Vejdirektoratet finder ikke, at § 55, stk. 2, og de særlige bemærkninger hertil, giver tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at vejmyndigheden i aftalesituationen skulle kunne udføre vejarbejder i videre omfang.

Vejdirektoratet anser hermed de stillede spørgsmål for besvaret.

Hvis I har opfølgende spørgsmål til dette svar, er I velkomne til at kontakte mig eller en af mine kolleger i Vejdirektoratet, Jura.

Vi forbeholder os ret til at offentligøre denne udtalelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningenEP og Rfor 2016/679/EU af 27. april 2016 – med virkning fra 25. maj 2018 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA og databeskyttelseslovensLov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201319.