Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en episode i december 2020, hvor en kvinde og hendes ægtefælle forsøgte at handle hos en bager. Parret blev afvist i butikken, da de ikke bar mundbind, hvilket på det pågældende tidspunkt var et generelt krav i detailhandlen.
Klageren oplyste, at både hun og hendes ægtefælle var undtaget fra kravet om mundbind af helbredsmæssige årsager. Klageren lider af angst og depression, mens ægtefællen lider af PTSD og anvender høreapparater. Ifølge klageren medfører brug af mundbind eller visir, at de begge oplever panik og hyperventilering.
I forbindelse med episoden foreslog ekspedienten hos bageren en alternativ løsning, hvor parret kunne vente udenfor, hvorefter ekspedienten ville komme ud og tage imod deres bestilling. Parret forlod dog stedet uden at handle, da de ikke havde mulighed for at se vareudvalget.
Under sagens forberedelse ved Ligebehandlingsnævnet blev klageren ad flere omgange anmodet om at indsende dokumentation for sit handicap, herunder lægelige oplysninger der beskriver de begrænsninger, handicappet medfører i relation til mundbindskravet. Klageren reagerede ikke på disse henvendelser eller de fastsatte frister.
Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt bagerens håndhævelse af mundbindskravet udgjorde direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med Handicapdiskriminationsloven § 5, stk. 1. De centrale punkter i sagen omfattede:
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Mener sig krænket og diskrimineret, da hun som lovligt fritaget for mundbindskravet blev nægtet adgang til butikken. |
| Bageri |
| Havde indført krav om mundbind for alle kunder i overensstemmelse med de daværende retningslinjer, men tilbød alternativ betjening. |
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen med henvisning til, at det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold.
Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at det påhviler klageren at godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede hændelse havde et handicap i lovens forstand, jf. Handicapdiskriminationsloven § 10. Da klageren trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke indsendte lægelig dokumentation eller andre oplysninger, der kunne understøtte påstanden om et handicap, var bevisbyrden ikke løftet.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.

Sagen omhandler en butiksassistent under 18 år, der blev opsagt fra sin stilling i et supermarked efter mindre end en måneds ansættelse. Klageren blev ansat den 27. august 2014 og modtog sin opsigelse den 19. september 2014, officielt begrundet i fem konkrete kundehenvendelser og klager.
Uenigheden mellem parterne centrerer sig om den egentlige årsag til opsigelsen. Klageren gør gældende, at afskedigelsen skyldes hans synshandicap, mens indklagede fastholder, at opsigelsen udelukkende skyldtes klagerens manglende kundefokus og de modtagne klager.
Klagers argumenter:
Folketinget har netop vedtaget en lovændring, der medfører, at der kan fastsættes nye minimumskrav til den dokumentation, du skal vedlægge sammen med din ansøgning om handicaptillæg. Formålet er, at flere ansøgninger fra start indeholder den dokumentation, der er nødvendig for at få handicaptillæg, så ansøgningerne kan afgøres hurtigere.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Indklagedes argumenter:
| Punkt | Klagers forklaring | Indklagedes forklaring |
|---|---|---|
| Årsag til opsigelse | Synshandicap | Dårlig kundehåndtering og klager |
| Kendskab til handicap | Oplyst under samtalen; afgørende for fyring | Først oplyst under samtalen; uden betydning for beslutningen |
| Adfærd i butikken | Ikke nærmere uddybet | Manglende prioritering af kunder ved kassen |
Det juridiske spørgsmål i sagen er, om klageren kan anses for at have et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, og om der er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på forskelsbehandling.

Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordr...
Læs mere
Sagen omhandler en social- og sundhedshjælper, der siden 2008 var ansat hos en privat virksomhed til at varetage pleje o...
Læs mereForslag til Lov om Nemkonto