Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst på grund af negativt privatforbrug

Sagen omhandlede SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2007 og 2008. Forhøjelsen skyldtes et konstateret negativt privatforbrug baseret på klagerens selvangivne indtægter og formuebevægelser.

Klageren havde i perioden 1999-2009 været registreret som indehaver af enkeltmandsfirmaet [virksomhed2], men havde ikke selvangivet resultat herfra for de omhandlede indkomstår. I 2007 havde klageren kun modtaget sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse på i alt 26.009 kr., og i 2008 var der ingen registreret A-indkomst.

SKATs opgørelse og begrundelse

SKAT havde opgjort klagerens selvangivne skattepligtige indkomst og privatforbrug som følger:

Da klageren ikke havde indsendt det anmodede regnskabsmateriale, kontoudtog eller dokumentation for privatforbrug, skønnede SKAT, at klageren måtte have oppebåret yderligere indtægter end de selvangivne. SKAT forhøjede derfor klagerens personlige indkomst med 195.000 kr. for 2007 og 190.000 kr. for 2008. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4, der fastslår, at al indkomst er skattepligtig.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Argumentationen var, at forhøjelserne hvilede på et forkert/manglende grundlag, og at det var forkert at adskille privatforbrugsopgørelserne for klageren og hans samlever, da de delte udgifter til husleje, el, telefon, spisning mv. De samlede forhøjelser blev anset for at give urimelige privatforbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2007 og 2008.

Retten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst og dokumentere indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Denne praksis er tiltrådt af Højesteret i dommene Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR. Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Privatforbrugsopgørelsen viste negative privatforbrug for 2007 og 2008 på henholdsvis -14.572 kr. og -10.000 kr. Dette indikerede, at klageren måtte have haft indtægter, der ikke var oplyst i selvangivelsen, og disse indtægter skulle derfor ansættes skønsmæssigt.

SKATs skøn over klagerens indtægter bragte hans privatforbrug op på linje med privatforbruget for det tidligere indkomstår. Sammenholdt med at det samlede privatforbrug for klageren og hans samlever ikke kunne anses for åbenbart urimeligt, stadfæstedes SKATs skøn over klagerens indkomst.