For sen ophævelse af ejendomshandel fastholdt beskatning af maskeret udbytte

Sagen omhandlede en anpartshaver, der i 2006 var blevet beskattet af et maskeret udbytte. Udbyttet opstod i forbindelse med en kompleks ejendomshandel, hvor selskaber i anpartshaverens koncern solgte grunde med rabat til et ejendomsudviklingsselskab. Til gengæld modtog anpartshaveren og hendes familie en tilsvarende rabat på opførelsen af nye sommerhuse.

I marts 2010 blev ejendomshandlerne ophævet, da køberen (ejendomsudviklingsselskabet) ikke kunne betale. Anpartshaveren anmodede herefter SKAT om at genoptage skatteansættelsen for 2006 og annullere udbyttebeskatningen, da den underliggende handel var bortfaldet.

SKAT anerkendte anmodningen om genoptagelse, men afviste at nedsætte beskatningen. SKAT argumenterede, at ophævelsen skete for sent og ikke på grund af en objektiv betingelse, der var til stede på handelstidspunktet, men snarere som følge af udviklingen på ejendomsmarkedet eller Landsskatterettens tidligere afgørelse om at statuere maskeret udlodning.

Klageren argumenterede for, at en ophævet handel skattemæssigt skulle anses for en nullitet, uanset årsagen til ophævelsen, og at beskatningen derfor skulle tilbageføres.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og afviste at nedsætte klagerens udbyttebeskatning for indkomståret 2006.

Retten anerkendte, at anmodningen om genoptagelse var rettidig i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, da ophævelsen af ejendomshandlerne i marts 2010 udgjorde nye faktiske oplysninger.

Landsskatteretten lagde dog afgørende vægt på, at ophævelsen af handlerne skete lang tid efter, at misligholdelsen var indtrådt, og muligheden for ophævelse forelå i henhold til den oprindelige rammeaftale. Retten fremhævede følgende punkter:

• For sen reaktion: Ifølge rammeaftalen kunne handlerne have været ophævet allerede fra juni 2008, og den endelige frist for projektets gennemførelse var den 1. januar 2009. At handlerne først blev ophævet i marts 2010, ca. 14 måneder efter den endelige frist, betød, at de oprindelige overdragelser i 2006 måtte tillægges skattemæssig virkning.
• Manglende dokumentation: Klageren havde trods anmodning ikke fremlagt dokumentation for selve ophævelsen af den overordnede rammeaftale, hvilket skabte usikkerhed om vilkårene for ophævelsen.
• Købers økonomi: Det blev lagt til grund, at ophævelsen skyldtes købers manglende betalingsevne, hvilket blev understøttet af et regnskab, der viste, at køberselskabets kapital var tabt pr. 31. august 2008.

På baggrund af den sene reaktion på misligholdelsen fandt Landsskatteretten, at den oprindelige aftale fra 2006 havde skabt reelle skattemæssige konsekvenser, herunder den maskerede udlodning, som ikke kunne annulleres med tilbagevirkende kraft. SKAT havde derfor med rette afvist at nedsætte den skattepligtige indtægt for 2006.