Succession ved familieoverdragelse godkendt trods formel fejl på grund af praksisændring

Sagen omhandler en klager, der i 2008 overdrog en landbrugsejendom til sine to sønner. Parterne havde aftalt, at overdragelsen skulle ske med skattemæssig succession i henhold til kildeskattelovens § 33 C. På grund af en fejl fra klagerens daværende revisor blev den påkrævede erklæring om succession ikke indsendt sammen med selvangivelsen for 2008.

SKAT afviste derfor at godkende successionen og foretog en beskatning af ejendomsavancen og fortjenesten på betalingsrettigheder. Klageren anmodede efterfølgende om selvangivelsesomvalg i medfør af skatteforvaltningslovens § 30 for at berigtige fejlen, hvilket SKAT også afviste.

Under sagens behandling i Landsskatteretten udsendte Skatteministeriet et styresignal (SKM2011.250), der lempede praksis, så en manglende erklæring ikke længere i sig selv var til hinder for succession. Landsskatteretten fandt, at selvom betingelserne for omvalg ikke var opfyldt, skulle klageren ikke stilles ringere på grund af den verserende sag. Retten gav derfor den nye praksis tilbagevirkende kraft for klageren og godkendte, at overdragelsen kunne ske med succession.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afviste klagerens primære påstand om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1. Retten begrundede dette med, at bestemmelsen ikke fandt anvendelse, da klageren ikke ønskede at ændre et tidligere foretaget valg, men derimod at få anerkendt den oprindeligt tilsigtede beskatning med succession, som var aftalt ved overdragelsen.

Derimod tog Landsskatteretten klagerens subsidiære påstand til følge. Retten henviste til Skatteministeriets styresignal SKM2011.250, som underkendte SKATs hidtidige stramme praksis, hvor en manglende meddelelse om succession efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 7, automatisk udelukkede succession.

Selvom styresignalet angav at have virkning fra indkomståret 2010, fandt Landsskatteretten, at den nye, lempeligere praksis skulle have virkning for klagerens sag fra 2008. Retten argumenterede, at klageren ikke skulle stilles ringere, fordi sagen var under behandling, da praksis blev ændret. Havde sagen været afsluttet, ville klageren have haft et retskrav på genoptagelse inden for den ordinære frist i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, stk. 1, nr. 7.

På denne baggrund konkluderede Landsskatteretten, at klageren var berettiget til at anvende reglerne om succession. SKATs afgørelse blev derfor ændret, og overdragelsen blev anset for sket med succession i henhold til kildeskattelovens § 33 C.