Landsskatteretten: Befordringsfradrag – Bopæl i Sverige og arbejde i Danmark – 2007

Sagen drejede sig om en klage over ansættelsen af fradrag for befordring for indkomståret 2007. Klageren, der var flyttet fra Danmark til Sverige i marts 2007, havde selvangivet et befordringsfradrag på 50.666 kr. for daglig pendling mellem sin bopæl i Sverige og arbejdspladsen i [by2], Danmark, inklusive passage af [bro].

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet ansatte fradraget til 3.929 kr. Begrundelsen var, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, hvor han reelt havde haft "sædvanlig bopæl" i Sverige i perioden 19. marts til 31. december 2007. Nævnet henviste til, at klagerens tidligere danske lejlighed ikke var udlejet efter hans framelding, at bankkontoudskrifter stadig viste den danske arbejdspladsadresse, og at der kun var dokumenteret 38 passager over [bro] (svarende til 19 arbejdsdage). Fradraget blev derfor kun godkendt for disse 19 dage, dækkende både standardkilometerfradrag og broafgift i henhold til Ligningsloven § 9 C og Skatteministeriets bekendtgørelse udstedt med hjemmel i Ligningsloven § 9 C, stk. 5.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant fastholdt, at klagerens sædvanlige bopæl siden 19. marts 2007 havde været i Sverige. Som dokumentation fremlagdes:

• Klagerens "Inkomstdeklaration 1" for 2007 fra Skatteverket i Sverige, hvor den svenske adresse var anført.
• En udskrift fra Folkeregistret i Sverige, der bekræftede den svenske adresse fra 19. marts 2007.
• En erklæring fra to kolleger og bofæller, der bekræftede, at de boede sammen med klageren i Sverige og pendlede dagligt til arbejdsstedet i [by2] med bil eller tog. De oplyste, at den danske lejlighed var en personalelbolig, som de måtte flytte fra, da de ophørte med at arbejde samme sted.
• En kopi af et månedstogkort mellem Sverige og [by2] for en senere periode (juni-juli 2008) som yderligere bevis for pendling.

Klageren justerede sit krav til 28.066 kr., baseret på 245 dages pendling og 38 dokumenterede brooverfarter, idet han erkendte, at ikke alle ture kunne dokumenteres fuldt ud på grund af kontantbetalinger eller samkørsel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der efter Ligningsloven § 9 C, stk. 1-3 kan gives fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes ud fra den normale transportvej ved bilkørsel, uanset den faktiske befordringsform. Fradrag gives kun for de dage, hvor befordringen rent faktisk er foretaget, og ikke for fri-, syge- eller helligdage.

Landsskatteretten anså det for sandsynliggjort, at klageren havde foretaget befordring mellem bopælen i Sverige og arbejdsstedet i [by2] i et større omfang end forudsat af Skatteankenævnet. Dette blev begrundet med de nye oplysninger, herunder:

• Klagerens bopælsforhold i Sverige.
• Den fremlagte erklæring fra klagerens to kolleger og bofæller, der bekræftede fælles bopæl og pendling.
• De generelle oplysninger om befordringen mellem bopælen i Sverige og arbejdsstedet i [by2].

Da der ikke forelå dokumenterede oplysninger om det præcise antal arbejdsdage i 2007, godkendte Landsskatteretten skønsmæssigt et befordringsfradrag for 200 arbejdsdage.

Beregning af befordringsfradrag