Beskatning af rejsegodtgørelse - manglende dokumentation og kontrol

Sagen omhandler beskatning af udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse til en ansat tømrer i indkomståret 2006. Klageren modtog 21.456 kr. i skattefri godtgørelse fra sin arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS, baseret på ugesedler. SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med det udbetalte beløb, da de fandt, at dokumentationen for godtgørelserne var utilstrækkelig til at opfylde betingelserne for skattefrihed.

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse, men godkendte et ligningsmæssigt fradrag på 16.356 kr. for rejseudgifter, idet de konkluderede, at der alene var tale om rejsegodtgørelse (kost og logi), og ikke befordringsgodtgørelse. Nævnet lagde vægt på, at ugesedlerne manglede oplysninger om rejsens erhvervsmæssige formål, start- og sluttidspunkt, præcise mål/delmål, beregningsgrundlag og arbejdsgiverens kontrolattestation.

Klageren påstod principalt, at SKATs afgørelse var ugyldig grundet manglende partshøring i strid med Forvaltningsloven § 19, stk. 1 og manglende begrundelse i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Subsidiært fastholdt klageren, at den udbetalte godtgørelse opfyldte betingelserne for skattefrihed i henhold til Ligningsloven § 9, stk. 5 og Ligningsloven § 9a, med henvisning til fremlagte ugesedler, lønsedler og brobizz-udskrifter som tilstrækkelig dokumentation for arbejdsgiverens kontrol.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at kravene til begrundelse i Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2 var opfyldt, da SKAT havde henvist til arbejdsgiverens manglende kontrol.

Partshøring og ugyldighed

Vedrørende partshøringspligten bemærkede Landsskatteretten, at klagerens skattesag var afledt af en kontrolrapport, hvis oplysninger var til ugunst for klageren, og som han ikke kunne forventes at være bekendt med. Derfor skulle der have været foretaget partshøring i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1 forud for afgørelsen af 10. september 2008. Retten anerkendte, at den manglende partshøring udgjorde en væsentlig formalitetsmangel, der potentielt kunne påvirke afgørelsens materielle resultat.

Materiel korrekthed og afgørelsens stadfæstelse

På trods af den proceduremæssige fejl fandt Landsskatteretten, at afgørelsen materielt set var korrekt. Dette skyldtes, at de fremlagte ugesedler ikke opfyldte kravene til indhold i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1, herunder manglende angivelse af rejsens start- og sluttidspunkt. Uden disse oplysninger kunne arbejdsgiveren ikke føre den fornødne kontrol med antallet af erhvervsmæssige rejsedage, hvilket er en forudsætning for skattefri godtgørelse. Retten henviste til Højesterets dom i SKM 2007, 247 HR, som fastslår kravet om arbejdsgiverkontrol af start- og sluttidspunkt.

Landsskatteretten konkluderede, at klageren ikke ville have kunnet påvirke afgørelsen, selv hvis partshøringsreglen var blevet iagttaget, da han heller ikke efterfølgende havde kunnet dokumentere betingelserne for skattefri godtgørelse. Dette blev understøttet af Højesterets dom i TfS 2006, 924 H, der ved en konkret væsentlighedsvurdering fandt, at en sagsbehandlingsfejl ikke påvirkede sagens udfald, hvis afgørelsen var materielt rigtig.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse.