Command Palette

Search for a command to run...

Rejseudgifter til studietur anset som erhvervsmæssige udgifter

Dato

17. december 2010

Hoved Emner

Indkomstarter

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Rejseudgifter, Studietur, Erhvervsmæssige udgifter, Lønaccessorium, Genoptagelse af skattesag, Statsskatteloven

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt rejseudgifter til en studietur til Australien, afholdt af [virksomhed1] A/S, skulle anses som yderligere løn til klageren, der var hovedaktionær og ansat i selskabet. Studieturen blev arrangeret af netværket [diverse1] med det formål at give deltagerne kendskab til kørsel med modulvogntog, som Australien havde stor erfaring med, og som var under indførelse i Danmark.

Skatteankenævnet havde oprindeligt ikke godkendt fradrag for rejseudgifterne i [virksomhed1] A/S og havde beskattet klageren af beløbet som yderligere løn. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten den 22. juni 2009.

Landsskatteretten gav dog genoptagelsestilsagn i sagen, betinget af udfaldet af domstolssager vedrørende et andet fragtmandsfirma, [virksomhed3] ApS, der havde deltaget i samme studietur. Efterfølgende anmodede klagerens repræsentant om genoptagelse, da Skatteministeriet havde taget bekræftende til genmæle i domstolssagen vedrørende [virksomhed3] ApS. Landsskatteretten genoptog herefter sagen til fornyet behandling i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har genoptaget sagen og nedsætter klagerens skattepligtige indkomst med 42.044 kr.

Landsskatteretten begrunder sin afgørelse med, at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en parallel domstolssag vedrørende et andet fragtmandsfirma, der deltog i samme studietur. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at de af [virksomhed1] A/S afholdte rejseudgifter på 42.044 kr. i forbindelse med klagerens deltagelse i studieturen til Australien må anses for erhvervsmæssige rejseudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Da udgifterne herefter betragtes som erhvervsmæssige, er der ikke grundlag for at anse beløbet for et lønaccessorium for klageren, og den tidligere ansættelse af yderligere løn bortfalder.

Lignende afgørelser