Kørselsgodtgørelse beskattes: Manglende dokumentation og fri bil til ægtefælle

Sagen omhandler beskatning af udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til klageren, der er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med udbetalt kørselsgodtgørelse på 95.155 kr. i 2006 og 51.285 kr. i 2007, idet betingelserne for skattefrihed ikke blev anset for opfyldt.

Sagens baggrund

Klageren modtog skattefri kørselsgodtgørelse fra sit selskab, hvis aktivitet var miljømæssig rådgivning inden for landbrug. Klageren boede privat i [by1] og havde kontor i [by2], 41 km fra bopælen. Fra juni 2007 modtog klageren også kørselsgodtgørelse fra en ny arbejdsgiver, [virksomhed2] A/S, og selvangav befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde.

Udbetalt kørselsgodtgørelse

Klageren fik udbetalt kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil som følger:

Dokumentationen for 2006 bestod af håndskrevne kørselsskemaer, mens 2007 delvist var baseret på foreløbige beregninger fra bogholderiet og senere maskinskrevne notater.

Sammenholdelse af antal kilometer

SKAT foretog en sammenligning af bilens kilometertal ved syn og salg med den udbetalte godtgørelse og brændstofforbrug. Klagerens bil kørte 42.000 km mellem syn (juli 2006) og salg (september 2007), mens der i samme periode blev udbetalt godtgørelse for 40.691 km og taget fradrag for 5.574 km, i alt 46.265 km. Dette indikerer, at den samlede kørsel oversteg bilens faktiske kilometertal, selv uden privat kørsel.

Husstandens biler

Klagerens hustru havde en firmabil (VW Touran) stillet til rådighed af klagerens selskab til privat anvendelse. Denne bil kørte ca. 42.000 km i 2006 og 50.000 km i 2007. Klageren oplyste, at denne bil blev brugt til familiens private transport, herunder kørsel af børn og weekendarrangementer, og at der ikke var alternative transportmuligheder på landet.

Skattecentrets afgørelse

SKAT anså den udbetalte kørselsgodtgørelse for skattepligtig, da betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt. SKAT lagde vægt på den skærpede dokumentations- og kontrolkrav, når klageren var hovedanpartshaver, samt at ægtefællen havde fri bil til rådighed med et højt privat kørselsbehov. SKAT skønnede den private kørsel i klagerens bil til 350 km om måneden og accepterede den skattefri godtgørelse fra den nye arbejdsgiver fra juni 2007.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at den udbetalte kørselsgodtgørelse skulle anses for skattefri, bortset fra kørsel mellem hjem og kontor, som skulle beskattes og anerkendes som fradragsberettiget efter Ligningsloven § 9c. Klageren argumenterede for, at hovedparten af arbejdet foregik hos kunder, og at kørselsregnskaberne var tilstrækkelige. Han fremhævede, at erhvervsmæssige kørselsudgifter var viderefaktureret til kunder, og at private brændstofudgifter understøttede et stort omfang af erhvervsmæssig kørsel. Klageren anførte, at SKATs beregninger var unøjagtige, da de ikke medtog alle private brændstofkøb og baserede sig på upræcise kilometertal ved syn og salg af bilen. Han understregede, at hustruens firmabil dækkede familiens private kørselsbehov, og at den udbetalte godtgørelse fra den nye arbejdsgiver yderligere sandsynliggjorde den erhvervsmæssige kørsel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at anse den udbetalte kørselsgodtgørelse for skattepligtig i 2006 og 2007. Afgørelsen bygger på følgende begrundelse:

• Betingelser for skattefri kørselsgodtgørelse: Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9b, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Bogføringsbilag skal indeholde specifikke oplysninger som modtagerens navn, kørslens formål, dato, mål, antal kørte kilometer, anvendte satser og beregning af godtgørelsen. Dette følger af bekendtgørelse nr. 1290 af 13. december 2005 og nr. 1271 af 6. november 2006.
• Skærpet bevisbyrde: I nærværende sag, hvor klageren er hovedanpartshaver i selskabet, og hvor klagerens ægtefælle har fået stillet en bil til rådighed for privat anvendelse af samme selskab, påhviler det klageren en skærpet bevisbyrde for at sandsynliggøre, at den udbetalte kørselsgodtgørelse dækker over erhvervsmæssig kørsel i egen bil og ikke selskabets bil.
• Manglende dokumentation: Sammenholdelse af bilens kilometertæller ved syn og salg (42.000 km) med den udbetalte godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel (46.265 km) i samme periode, samt klagerens private brændstofkøb, indikerer et misforhold. Hertil kommer, at selskabets bil, der var stillet til rådighed for ægtefællen, ifølge klagerens oplysninger kørte et meget stort antal kilometer (svarende til et dagligt kørselsbehov på henholdsvis 115 km og 137 km i 2006 og 2007), hvilket forekommer usædvanligt højt for privat kørsel, især da ægtefællen ikke havde kørsel mellem hjem og arbejde.
• Konklusion: Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den udbetalte kørselsgodtgørelse for perioden 1. januar 2006 - 31. maj 2007 dækkede erhvervsmæssige kilometer foretaget i egen bil.
• Befordringsfradrag: Klageren er berettiget til fradrag efter Ligningsloven § 9c i det omfang, han kan dokumentere erhvervsmæssig kørsel. Det henhører dog under SKAT som 1. instans at træffe afgørelse herom på klagerens anmodning.