Afslag på ekstraordinær genoptagelse på grund af manglende myndighedsfejl

Sagen omhandler et selskabs anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2004. Anmodningen blev fremsat i 2010 med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, om særlige omstændigheder.

Baggrunden var en momsefterregulering på 1.543.464 kr., som SKAT pålagde selskabet i 2006 for perioden 2002-2004. Selskabets daværende revisor drøftede i 2006 med SKAT, hvordan momsbeløbet skulle fradrages. Ifølge selskabet vejledte SKAT fejlagtigt om, at indkomståret 2002 var forældet for periodisering, hvilket førte til, at hele beløbet blev fratrukket i 2005. Selskabet argumenterede for, at dette udgjorde en myndighedsfejl, som berettigede til ekstraordinær genoptagelse, således at momskravet kunne periodiseres korrekt over de relevante år.

SKAT afviste, at der var begået en fejl. De fastholdt, at revisoren var blevet oplyst om muligheden for at anmode om periodisering, men selv valgte at fradrage beløbet i 2005. SKAT mente, at oplysningen om forældelse for 2002 var korrekt under de ordinære regler, og at det var revisorens ansvar at vurdere grundlaget for en ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Retten konkluderede, at skattecentret ikke havde begået ansvarspådragende fejl, der kunne føre til genoptagelse.

Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Selskabets oprindelige anmodning fra 2006 vedrørte kun nedsættelse for indkomståret 2004.
• Den efterfølgende telefoniske drøftelse handlede om, hvorvidt fradraget skulle placeres i 2004 eller 2005, hvor selskabets daværende revisor accepterede, at 2005 var det korrekte år.
• Skattecentrets bemærkning om, at indkomståret 2002 var forældet, var en korrekt konstatering i henhold til de ordinære genoptagelsesfrister i Skatteforvaltningsloven § 26.
• Retten fandt, at det var selskabets revisors professionelle ansvar at vurdere, om der var grundlag for at søge om ekstraordinær genoptagelse.
• Det faktum, at der gik cirka fire år fra den oprindelige drøftelse til den nye anmodning om periodisering, talte imod selskabets påstand.

På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten skattecentrets afgørelse om at nægte ekstraordinær genoptagelse.