Command Palette

Search for a command to run...

Beskatning af kørselsgodtgørelse til direktør og hovedanpartshaver

Dato

11. april 2011

Hoved Emner

Befordringsgodtgørelse

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Kørselsgodtgørelse, Skattepligt, Ansættelsesforhold, Hovedanpartshaver, Direktør, Lønmodtager, Statens takster

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt modtaget kørselsgodtgørelse fra et selskab, hvor klageren er direktør og hovedanpartshaver, skal beskattes. Klageren modtog i indkomstårene 2006 og 2007 henholdsvis 24.882 kr. og 17.339 kr. i kørselsgodtgørelse fra selskabet [virksomhed2] ApS, hvor han og hans ægtefælle var direktører og hovedanpartshavere. Selskabet havde en begrænset omsætning fra varesalg og udbetalte et symbolsk månedligt vederlag på 500 kr. til klageren som direktør, uden at der var lønoplyst eller indeholdt A-skat/arbejdsmarkedsbidrag af dette.

SKAT anså den udbetalte kørselsgodtgørelse for skattepligtig indkomst, jf. Ligningsloven § 9, stk. 5, da der ikke blev anset at foreligge et reelt ansættelsesforhold, der berettigede til skattefri kørselsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9 B. SKAT argumenterede, at det udbetalte vederlag var ubetydeligt, og at de opgaver, kørslen vedrørte (udstillinger, salgsmøder), ikke kunne sidestilles med arbejde udført som led i en direktør- eller bestyrelsesfunktion.

Klagerens repræsentant påstod, at kørselsgodtgørelsen skulle være skattefri. Repræsentanten henviste til en tidligere drøftelse med Skatteforvaltningen, hvor det blev oplyst, at en månedlig løn på 500 kr. i en kontrakt ikke ville medføre beskatning af kørselsgodtgørelse, da skatteforvaltningen ikke havde hjemmel til at lønfiksere. Der blev også henvist til TFS 2007.338, hvor en månedlig løn på 1.000 kr. ikke blev anset for ubetydelig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2006 og 2007. Den modtagne kørselsgodtgørelse på henholdsvis 24.882 kr. og 17.339 kr. blev anset for skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, og henført til den personlige indkomst, jf. Personskatteloven § 3.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

  • Den foretagne kørsel vedrørte i overvejende grad befordring til kunstudstillinger mv.
  • Der forelå ikke en kontrakt vedrørende ansættelse af klageren på lønmodtagervilkår i en stilling vedrørende salg af kunst mv. og med udbetaling af løn for dette arbejde.
  • Klageren havde ikke modtaget løn fra selskabet for det pågældende salgsarbejde mv.
  • Klageren havde alene modtaget et mindre vederlag for ansættelse som direktør i selskabet.
  • Det kunne ikke anses for godtgjort, at kørslen havde vedrørt en direktør- eller bestyrelsesfunktion i selskabet.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9 B ikke var opfyldt.

Lignende afgørelser