Godkendelse af fradrag for rejseudgifter: Sædvanlig bopæl og livsinteresser ved midlertidigt arbejde i Danmark

Sagen omhandler en klager, der tilflyttede Danmark i september 2008 og søgte fradrag for rejseudgifter. Klageren, der havde fælles bolig med sin polske ægtefælle i Danmark, opretholdt samtidig en bolig i Polen, hvor deres datter boede. Klageren og ægtefællen havde midlertidige ansættelser i Danmark og udrejste til Polen i juni 2009.

SKAT nægtede fradrag for rejseudgifterne med den begrundelse, at klageren efter tilflytningen til Danmark ikke kunne anses for at være på rejse. SKAT mente, at klageren ikke var omfattet af rejsereglerne, uanset at ægtefællerne oplyste at have bopæl og datter i Polen.

Klageren argumenterede for, at opholdet i Danmark udelukkende var for at tjene penge, og at der aldrig havde været intention om at bosætte sig permanent i Danmark. Klageren og ægtefællen opretholdt deres bolig i Polen, som var centrum for deres livsinteresser, og hvor deres datter gik i skole.

Landsskatterettens vurdering af rejsereglerne

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 9 A, stk. 1, som fastslår, at godtgørelse for rejseudgifter kan modtages skattefrit, hvis en lønmodtager ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden til et midlertidigt arbejdssted. For at være skattemæssigt på rejse skal lønmodtageren have en sædvanlig bolig i hjemlandet og være så langt hjemmefra, at overnatning nær arbejdsstedet er nødvendig. En skatteyders sædvanlige bopæl anses for at være centrum for den pågældendes livsinteresser, hvilket beror på en konkret, individuel vurdering.

Derudover forudsætter rejsebegrebet, at der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted. Et arbejdssted kan som udgangspunkt højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 5. Regler for arbejdsstedsskifte er også beskrevet i Ligningsloven § 9 A, stk. 6. Hvis der ikke er udbetalt godtgørelse, kan lønmodtageren foretage fradrag efter standardsatserne i Ligningsloven § 9 A, stk. 2 eller med de faktiske udgifter, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 7.

Landsskatteretten fandt, at klageren ud fra en konkret helhedsvurdering havde bevaret centrum for sine livsinteresser i Polen, idet klageren og ægtefællen opretholdt deres bopæl i Polen, hvor deres fælles barn boede, og boligen ikke havde været fremlejet. Dette understøttedes yderligere af, at klageren og ægtefællen udrejste til Polen den 19. juni 2009. Med henvisning til SKM2009.735 godkendte Landsskatteretten fradraget for rejseudgifter med 39.888 kr., da der ikke var indsigelser mod den talmæssige opgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte fradrag for rejseudgifter med 39.888 kr. Begrundelsen var, at klageren ud fra en konkret helhedsvurdering havde bevaret centrum for sine livsinteresser i Polen. Dette blev understøttet af følgende forhold:

• Klageren og ægtefællen opretholdt deres bopæl i Polen.
• Deres fælles barn boede i Polen.
• Den polske bolig havde ikke været fremlejet.
• Klageren og ægtefællen udrejste til Polen den 19. juni 2009.

Landsskatteretten henviste til SKM2009.735 og fandt, at klageren opfyldte betingelserne for at anses for at være på rejse i relation til Ligningsloven § 9 A. Da der ikke var gjort indsigelser mod den talmæssige opgørelse, blev fradraget godkendt.