Hovedanpartshaver anset for rette indkomstmodtager af arbejdsvederlag

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt hovedanpartshaveren eller dennes selskab, [virksomhed1] ApS, var rette indkomstmodtager af et arbejdsvederlag på 117.175 kr. fra [virksomhed2] I/S. Vederlaget var indtægtsført i [virksomhed1] ApS, men SKAT anså hovedanpartshaveren, [Person2], for rette indkomstmodtager, da vederlaget var for personligt arbejde udført af [Person2] som daglig leder af [virksomhed2] I/S.

Sagens baggrund

[virksomhed1] ApS, ejet af [Person2], havde en ejerandel på 21,23 % i [virksomhed2] I/S. Ifølge [virksomhed2] I/S's årsrapport for 2006 var der udbetalt et arbejdsvederlag på 117.175 kr. til [Person2]. Dette beløb blev indtægtsført i [virksomhed1] ApS. Selskabets overskudsandel i [virksomhed2] I/S var i samme årsrapport opgjort til -165.051 kr.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT anså ikke [virksomhed1] ApS for rette indkomstmodtager af arbejdsvederlaget. SKAT henviste til, at vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold skal beskattes som lønindkomst hos den person, der har udført arbejdet, jf. Statsskatteloven § 4. Da arbejdet i [virksomhed2] I/S alene kunne være udført af selskabets anpartshaver, [Person2], blev vederlaget anset som yderligere løn til denne. Indbetalingen af arbejdsvederlaget til selskabet blev derfor anset for et skattepligtigt tilskud til [virksomhed1] ApS, jf. Statsskatteloven § 4 og SKM 2009.230 BR.

Selskabets påstand og argumenter

Repræsentanten for [virksomhed1] ApS nedlagde påstand om, at selskabet ikke var skattepligtigt af beløbet som et tilskud. Det blev anført, at der var tale om en fejl i regnskabet, hvor teksten på personen var anført i stedet for selskabets navn. Repræsentanten forklarede, at beløbet rettelig var en overskudsandel, der tilkom [virksomhed1] ApS, og at fordelingen dækkede over den overskudsandel i interessentskabet, der tilkom selskabet. Det blev fremhævet, at hovedanpartshaveren var aflønnet i [virksomhed2] I/S på lige fod med andre ansatte, og at det var naturligt, at selskabet, som ejerandelshaver, modtog overskudsandelen. Rent bogføringsmæssigt var dette også sket.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at hovedanpartshaveren var rette indkomstmodtager af arbejdsvederlaget, og at indbetalingen til selskabet udgjorde et skattepligtigt tilskud.

Retten lagde til grund, at:

• [Person2] var ansat som daglig leder af [virksomhed2] I/S, hvilket fremgik af interessentskabets regnskab.
• [Person2] havde udført arbejdet for [virksomhed2] I/S, da selskabet ikke havde bestridt denne oplysning.

Det blev ikke anset for godtgjort, at der var tale om en fejl, som anført af repræsentanten, uanset at vederlaget fremtrådte som en del af overskudsfordelingen. Dette skyldtes, at der ikke forelå en interessentskabsaftale eller aftaler om overskudsdeling, og at selskabets overskudsandel ifølge [virksomhed2] I/S' årsrapport var opgjort til -165.051 kr., efter at hovedanpartshaveren havde fået tildelt arbejdsvederlaget på 117.175 kr.

Landsskatteretten fastslog, at indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst og er indtægtsført i selskabet, som udgangspunkt anerkendes som selskabets indkomst. Dog skal indkomsten henføres til beskatning hos den, der har oppebåret den, hvis indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at indkomsten må anses for erhvervet af personen og ikke selskabet, jf. Statsskatteloven § 4.

Selskabet kunne derfor ikke anses for rette indkomstmodtager af arbejdsvederlaget, som i stedet blev anset for oppebåret af [Person2] som aflønning for sit arbejde som daglig leder for [virksomhed2] I/S.