Branderstatningens indflydelse på avanceopgørelsen ved salg af ejendom

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en branderstatning skal indgå i avanceopgørelsen ved salg af en ejendom. Klageren købte ejendommen i 1988, og den blev genopbygget efter en brand i 1994/1995. Ejendommen blev solgt i 2004.

Sagens fakta

Klageren modtog branderstatninger på henholdsvis 273.844 kr. i 1994 og 1.236.765 kr. i 1995. Udgifterne til genopbygning var 273.844 kr. i 1994 og 1.887.892 kr. i 1995. Klageren medtog byggeudgifterne i afskrivningsgrundlaget, men der blev ikke opgjort avancer ved udbetalingen af erstatningerne i regnskaberne for 1994 og 1995.

Skatteankenævnets afgørelse og klagerens argumenter

Skatteankenævnet medtog forsikringssummen i avanceopgørelsen med henvisning til Ejendomsavancebeskatningsloven § 10. Nævnet mente, at klageren indirekte havde valgt skattefritagelsesreglen ved ikke at angive avance. Klagerens repræsentant påstod, at forsikringssummen ikke skulle indgå, og at klageren havde valgt ikke at anvende Ejendomsavancebeskatningsloven § 10, hvilket er et valg, skatteyder kan træffe. Repræsentanten anførte desuden, at det først fra indkomståret 1999 blev obligatorisk at anvende Ejendomsavancebeskatningsloven § 10 for erstatningsudbetalinger vedrørende afskrivningsberettigede bygninger, når skatteyder er bundet af Afskrivningsloven § 24.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse.

Begrundelse

Retten lagde til grund, at erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 2, stk. 1, dog med undtagelse af Ejendomsavancebeskatningsloven §§ 10 og 11.

Det følger af Ejendomsavancebeskatningsloven § 10, stk. 1, at såfremt en skattepligtig i anledning af en indtruffen skade på en ejendom, der ikke er omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige for den del af erstatnings- eller forsikringssummen, der ikke er skattefri efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, i stedet for at anvende reglerne i Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 2, stk. 1, anvende reglerne i stk. 2-6. Dette gælder under visse betingelser, herunder at genopførelsen sker på den samme ejendom og inden for bestemte tidsfrister.

Retten konstaterede, at klageren ikke havde foretaget en avanceopgørelse efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 2 ved udbetalingen af erstatningssummen, og at det ikke fremgik af klagerens regnskaber fra 1994 og 1995, at hun ønskede at blive beskattet af erstatningen på udbetalingstidspunktet. Klageren havde således ikke positivt tilkendegivet et ønske om beskatning af erstatningen på udbetalingstidspunktet.

Landsskatteretten fandt derfor, at skatteankenævnet med rette havde anset klageren for at ville benytte sig af muligheden for at udskyde beskatningen af erstatningssummen efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 10. Da den talmæssige opgørelse af avancen i øvrigt ikke var bestridt, stadfæstedes skatteankenævnets afgørelse.