Landsskatteretten: Fradrag for kost og logi - 12 måneders begrænsning

Sagen omhandlede en håndboldspillers anmodning om fradrag for kost og logi for de første seks måneder af 2005. Klageren, der var flyttet fra Norge til Danmark for at spille håndbold, havde allerede fået godkendt fradrag for kost og småfornødenheder for de første 12 måneder af sin kontraktperiode (1. juli 2003 til 30. juni 2004) i henhold til Ligningsloven § 9 A, stk. 5.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afslag på yderligere fradrag. Nævnet begrundede afgørelsen med, at selvom klageren opfyldte de grundlæggende betingelser for at være på rejse i skattemæssig forstand, var hovedbetingelsen om "midlertidighed" ikke længere opfyldt i relation til fradrag for kost med standardsatserne efter 12 måneder. Det blev anført, at efter 12 måneder antages man at have fundet sig til rette i nærområdet og dermed ikke længere at have merudgifter til kost. Selvom Ligningsloven § 9 A, stk. 7 åbner mulighed for fradrag for faktiske udgifter, er det stadig en forudsætning, at rejsebetingelserne er opfyldt, og de fremlagte udgifter var ikke dokumenterede.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod fradrag for kost og logi på 65.597 kr., subsidiært et lavere beløb fastsat efter statens takster, tertiært et skønsmæssigt ansat beløb på 40.000 kr. Klageren argumenterede for, at Ligningsloven § 9 A, stk. 7 burde fortolkes således, at standardsatserne også var gældende for midlertidigt ophold udover 12 måneder som ligningsmæssige fradrag, da disse har en væsentligt lavere skatteværdi. Det blev også henvist til, at en arbejdsgiver kan betale for fuldt logi og ophold med tillæg af 25 % godtgørelse til småfornødenheder under midlertidigt ophold, som kan udstrække sig op til 3 år.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag for kost og logi for en håndboldspiller for perioden januar-juni 2005.

Begrundelse

• 12-måneders reglen: Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 9 A, som med lovændringer i 1996 og 1999 fastsatte en tidsbegrænsning på 12 måneder for, hvor længe et arbejdssted kan anses for midlertidigt i relation til fradrag med standardsatser for kost og småfornødenheder. Formålet med standardsatserne er at dække merudgifter i en indkøringsperiode, hvorefter lønmodtageren forventes at have fundet sig til rette og ikke længere have merudgifter.
• Ingen udvidelse af perioden: Det følger hverken af lovens ordlyd eller formål, at perioden for fradrag med standardsatser kan udstrækkes udover de 12 måneder. Da klageren allerede havde fået godkendt fradrag for de første 12 måneder (1. juli 2003 til 30. juni 2004), var der ikke mulighed for yderligere fradrag efter standardsatserne for den efterfølgende periode.
• Krav om dokumentation: Efter udløbet af 12-måneders perioden kan der alene fratrækkes dokumenterede merudgifter til kost og småfornødenheder i henhold til Ligningsloven § 9 A, stk. 7. De fremlagte bankkontoudskrifter blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation, da det ikke fremgik, hvad der var købt. Retten fandt det endvidere usandsynligt, at klageren havde merudgifter af den påståede størrelse efter udløbet af 12-måneders perioden.