Momsfritagelse for levering af frokostmåltider til børnehave

Klagen drejede sig om, hvorvidt [virksomhed1] var fritaget for moms på salg af frokostmåltider til børnehavebørn i [virksomhed2]. Sagen udsprang af en lovændring i Dagtilbudsloven, der fra 2011 (oprindeligt 2010) krævede, at alle daginstitutioner skulle tilbyde et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. [virksomhed2], en puljeinstitution, indførte madordningen allerede i 2009, hvor [virksomhed1] leverede frokostmåltider tre dage om ugen, stigende til alle åbningsdage i 2010. Prisen var 20 kr. inkl. moms pr. barn, hvoraf forældrebetalingen udgjorde 25% i 2009 og 30% i 2010.

[virksomhed1] er en selvejende institution, der driver et kultur-, fritids- og idrætscenter med forskellige kommercielle aktiviteter, herunder butik, café og køkken, og udlejning af lokaler. [virksomhed1] er desuden udlejer af [virksomhed2]s lokaler.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet svarede nej til spørgsmålet om momsfritagelse. SKAT, hvis indstilling Skatterådet tiltrådte, begrundede dette med, at fritagelsen i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 2 kun omfatter den, der leverer den momsfrie ydelse (social forsorg og bistand), ikke en leverandør af en momspligtig driftsydelse til denne. SKAT fandt ikke, at [virksomhed1] i forbindelse med levering af mad kunne anses for at levere en ydelse, der betegnes som social omsorg og bistand.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at Skatterådets svar skulle ændres til ja. Klageren argumenterede for, at begrebet "organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter" ikke skal fortolkes snævert og kan omfatte private virksomheder, selvom de drives med gevinst for øje, med henvisning til EF-domstolens sag C-498/03, Kingscrest Associates og Montecello, og sag C-216/97, Gregg. Klageren fremhævede desuden, at Dagtilbudsloven § 16a fastslår, at frokostmåltider er en del af dagtilbudsydelsen, hvilket indikerer, at leveringen kan karakteriseres som social forsorg og bistand eller have nær tilknytning hertil. Klageren henviste også til Told- og Skattestyrelsens meddelelse SKM2001.235.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar.

Retten henviste til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 2, som implementerer 6. momsdirektivs artikel 13, afsnit A, stk. 1, litra g (nu momssystemdirektivets artikel 231, stk. 1, litra g). Derudover blev 6. momsdirektivs artikel 13, afsnit A, stk. 2, litra b (nu momssystemdirektivets artikel 124, stk. 1) også bemærket, da den udelukker fritagelse, hvis ydelserne hovedsageligt tager sigte på at give organet yderligere indtægter i direkte konkurrence med handelsforetagender.

Landsskatteretten fandt, at [virksomhed1]s levering af mad til børnehaven ikke i sig selv udgjorde social forsorg og bistand omfattet af fritagelsen, jf. Landsskatterettens kendelse SKM2001.41. Leverancerne blev heller ikke anset for at ske 'med nær tilknytning' til social forsorg og bistand, da de skete til en institution omfattet af fritagelsen og ikke som led i [virksomhed1]s egen udøvelse af social forsorg og bistand. Dette er en af forudsætningerne for momsfritagelsen, jf. præmis 25 i EF-domstolens afgørelse i de forenede sager C-394/04 og C-395/04, Ygeia.

Retten anerkendte klagerens henvisning til EF-domstolens afgørelser i sag C-498/03, Kingscrest Residential Care Homes, og sag C-216/97, Jennifer og Mervyn Gregg, om at private virksomheder kan være omfattet af begrebet 'organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter'. Dog skulle disse momspligtige personer stadig opfylde betingelserne for momsfritagelse, hvilket [virksomhed1] ikke gjorde i denne sag.

Skatterådets bindende svar blev dermed stadfæstet.