Tinglysningsafgift af ejerpantebrev i skib - Aflysning af tidligere pantebrev

Sagen omhandlede spørgsmålet om tinglysningsafgift for et ejerpantebrev på 385.000.000 kr. med pant i fiskefartøjet "[fartøj1]" (kendingsbogstaver X1). Klageren mente, at afgiften skulle overføres fra et tidligere pantebrev på 370.000.000 kr. med pant i selskabets tidligere fartøj "[fartøj1]" (kendingsbogstaver X2), i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 12, stk. 2.

Sagens forløb

Den 1. juli 2009 blev der anmodet om at slette pantet i fartøjet X2 og samtidig forhøje det oprindelige ejerpantebrev fra 370.000.000 kr. til 385.000.000 kr. samt inddrage fartøjet X1 under pantet. Skibsregistret konstaterede dog, at fartøjet X1 ikke var optaget i registret. Efterfølgende blev ejerpantebrevet aflyst vedrørende fartøj X2 og afvist vedrørende fartøj X1. Den 31. juli 2009 indsendte klageren et nyt ejerpantebrev med anmodning om registrering på fartøjet X1.

SKATs afgørelse

SKAT afgjorde, at der skulle betales fuld tinglysningsafgift på 385.000 kr. SKAT henviste til Tinglysningsafgiftsloven § 12, stk. 1 og Tinglysningsafgiftsloven § 12, stk. 2. SKAT fremhævede, at betingelserne i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 4 for anvendelse af afløsningspantebrev ikke var opfyldt, da det tidligere ejerpantebrev var aflyst, før det nye ejerpantebrev blev tinglyst. SKAT indstillede dog til Landsskatteretten, at afgiftsgrundlaget alene burde være 370.000.000 kr., og at 15.000 kr. i tinglysningsafgift skulle tilbagebetales.

Klagerens argumenter

Klageren påstod principalt afgiftsfrihed og subsidiært afgiftspligt af 370.000.000 kr. Klageren argumenterede, at kravene i Tinglysningsafgiftsloven § 12, stk. 2 var opfyldt med påtegningen af 1. juli 2009, hvor der samtidig skete relaksation af pantet i fartøj X2 og medpantsætning af fartøj X1. Klageren mente, at betingelserne i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 4 var opfyldt, da anmeldelsen af ændringen skete samtidig med, at det tidligere pant udgik. Klageren anførte, at Skibsregistrets ekspeditionsgang var fejlagtig og uden betydning for de afgiftsmæssige spørgsmål, og at afgiftspligten indtrådte den 2. juli 2009, da pantsætningen var en realitet, uanset adkomstforholdene.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at tinglysningsafgift er en transaktionsbaseret afgift, der knytter sig til den faktiske tinglysningsmæssige behandling af dokumenter. Retten har kompetence til at påkende klager over afgiftspålæg, -fritagelser og -godtgørelser, men ikke over den tinglysningsmæssige behandling som fastlagt af tinglysningsmyndighederne eller domstolene.

Det blev lagt til grund, at det ejerpantebrev vedrørende fartøj med kendingsbogstaverne X2, som skulle danne grundlag for overførsel af tinglysningsafgift til det nye pantebrev vedrørende fartøj med kendingsbogstaverne X1, var aflyst på det tidspunkt, hvor det nye pantebrev på 385.000.000 kr. blev anmeldt til tinglysning. Retten lagde til grund, at den tinglysningsmæssige ekspedition af pantebrevene ikke kunne være foretaget anderledes end den faktisk fulgte fremgangsmåde.

De citerede lovbestemmelser i Tinglysningsafgiftsloven § 12, stk. 2 og Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 4 giver herefter ikke grundlag for et andet resultat, end at der på tidspunktet for anmeldelsen af det nye pantebrev til tinglysning ikke længere kunne tinglyses et afløsningspantebrev, hvorved tinglysningsafgiften opgjort efter hovedreglen i Tinglysningsafgiftsloven § 12, stk. 1 kunne reduceres.

Klagerens principale påstand om afgiftsfrihed kunne derfor ikke tages til følge.

SKAT havde dog for Landsskatteretten tiltrådt klagerens subsidiære påstand om, at afgiftsgrundlaget højst kunne udgøre 370.000.000 kr. Landsskatteretten imødekom derfor den subsidiære påstand, således at der tilbagebetales klageren tinglysningsafgift af 15.000.000 kr., svarende til 15.000 kr.