Korrektion af fordeling af købesum ved salg af landbrugsejendom
Dato
9. august 2011
Hoved Emner
Ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Ejendomsavancebeskatning, Salg af ejendom, Landbrugsejendom, Værdiansættelse, Fordeling af købesum, Syn og skøn, Kapitalindkomst
Sagen omhandlede en klage over Skats forhøjelse af kapitalindkomsten med 1.831.395 kr. vedrørende fortjeneste ved salg af en landbrugsejendom beliggende [adresse1], [by1]. Klageren havde solgt ejendommen for 7,2 mio. kr., hvoraf 1,2 mio. kr. var henført til jorden og 6,0 mio. kr. til stuehuset i den aftalte købesum.
Skat havde henholdt sig til Vurderingsmyndighedens skøn, som fordelte salgssummen anderledes, og opgjorde den yderligere ejendomsavance som følger:
Post | Beløb (kr.) |
---|---|
Afståelsessum ekskl. omkostninger | 6.940.025 |
Heraf stuehusets andel (6.940.025 x 4.100.000/7.200.000) | 3.951.959 |
Resterende | 2.988.066 |
Anskaffelsessum ifølge selvangivet opgørelse | -793.854 |
Foreløbig fortjeneste | 2.194.212 |
Bundfradrag | -253.200 |
Fortjeneste | 1.941.012 |
Selvangivet fortjeneste | 109.617 |
Yderligere fortjeneste | 1.831.395 |
Skats avanceopgørelse var baseret på Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 2, Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 6, stk. 2.
Klagerens argumenter
Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle bortfalde helt eller delvist. Argumenterne var, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den aftalte fordeling af købesummen, da der ikke forelå et interessefællesskab mellem parterne. Det blev fremhævet, at køberen havde interesse i at henføre en stor del af købesummen til driftsbygninger og jord, og at fordelingen svarede til markedsvilkårene, idet ejendomsmægleren havde fastsat den. Endvidere blev det anført, at Skats afgørelse var ugyldig, hvis der ikke forudgående var sket høring af ejendommens køber om værdiansættelsens fordeling.
Syn og skøn
Under sagens behandling blev der afholdt syn og skøn i henhold til Skatteforvaltningsloven § 47. Den udmeldte syns- og skønsmand, statsaut. ejendomsmægler og valuar [person1], afgav en skønserklæring den 9. maj 2011. Skønsmanden vurderede ejendommens kontantværdi i handel og vandel pr. 1. juli 2007 til 6.000.000 kr. og fordelte denne værdi således:
Post | Beløb (kr.) |
---|---|
Stuehus med tilhørende areal | 3.500.000 |
Driftsbygninger | 0 |
Landbrugsjord inkl. forventningsværdi | 2.500.000 |
I alt | 6.000.000 |
Skønsmanden tillagde boligens beliggenhed, størrelse og kvalitet samt ejendommens beliggenhed i forhold til fremtidige muligheder for byudvikling særlig betydning. Driftsbygningerne blev vurderet til ingen værdi på grund af deres dårlige stand og negative værdi af overflødige kvadratmeter.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten lagde vægt på syns- og skønserklæringens udtalelser og fastsatte fordelingen af den faktiske salgssum på 7,2 mio. kr. således, at:
- Til stuehuset henføres 4,2 mio. kr.
- Til landbrugsjorden henføres 3,0 mio. kr.
Retten fandt, at den mellem parterne aftalte fordeling af salgssummen skulle tilsidesættes, da den måtte anses for åbenbart forkert. Dette var i overensstemmelse med Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 6, som giver told- og skatteforvaltningen ret til at prøve og korrigere parternes aftalte fordeling, hvis den ikke er en korrekt ansættelse af handelsværdien.
Vedrørende klagerens anbringende om ugyldighed på grund af manglende høring af køberen, fandt retten, at selv en eventuel sagsbehandlingsfejl ikke var af en sådan karakter, at den kunne medføre ugyldighed. Retten henviste til U 2007.537 H og SKM2006.677.HR, idet sådanne fejl kun medfører ugyldighed, hvis de har haft konkret væsentlig betydning for sagen. Da køberen blev økonomisk bedre stillet ved Skats ændring af salgsprisens fordeling, kunne køberen ikke have påvirket afgørelsen ved indsigelse.
Da klageren og dennes ægtefælle ejede ejendommen i fællesskab, skal hver ægtefælle beskattes med 50% af ejendomsavancen. Told- og skatteforvaltningen blev anmodet om at foretage den talmæssige opgørelse af denne del af ansættelsen i henhold til Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.
Lignende afgørelser