Maskeret udlodning? - Bindende forhåndstilkendegivelse tilsidesætter skattemyndighedernes afgørelse om maskeret udlodning

Sagen omhandler en klage over forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005 og 2006. Forhøjelsen skyldtes, at selskabet [virksomhed1] ApS, som klageren og dennes ægtefælle indirekte ejer 50 pct. af hver, havde afholdt ombygningsudgifter på en ejendom i Frankrig, der var personligt ejet af klageren og ægtefællen. Skattemyndighederne anså en del af disse udgifter som maskeret udlodning til klageren.

Sagens baggrund

Klageren og ægtefællen erhvervede ejendommen i Frankrig ultimo 2004 med henblik på at etablere et kursussted for deres kursusvirksomhed, [virksomhed3] A/S. Da det ikke var muligt for [virksomhed1] ApS at erhverve ejendommen direkte grundet fransk lovgivning og lang selskabsstiftelsesproces, blev det besluttet, at klageren og ægtefællen personligt skulle eje ejendommen. Ejendommen blev herefter udlejet til [virksomhed1] ApS, som skulle forestå den nødvendige ombygning for egen regning og derefter videreudleje den til [virksomhed3] A/S.

En erhvervslejekontrakt blev indgået mellem klageren/ægtefællen og [virksomhed1] ApS, gældende fra 1. november 2004 og uopsigelig frem til 1. november 2012. Den årlige leje var oprindeligt 400.000 kr. og blev nedsat til 300.000 kr. i 2006. [virksomhed1] ApS afholdt betydelige udgifter til renovering og ombygning af ejendommen, i alt 5.487.553 kr. fordelt over 2004-2006. Lejekontrakten indeholdt en klausul (punkt 10.4) om, at udlejer ved lejemålets ophør skulle godtgøre lejer handelsværdien af den varige værdiforøgelse, som ombygningerne havde tilført ejendommen.

Skattemyndighedernes afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse om maskeret udlodning. Nævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret en bindende forhåndstilkendegivelse fra de kommunale skattemyndigheder. Det blev fremhævet, at klageren som udlejer og hovedaktionær havde bestemmende indflydelse på, hvornår kompensationsbetingelsen ville udløses, og at lejemålets ophør kunne udskydes på ubestemt tid. Beskatningen skulle ske på tidspunktet for færdiggørelse af ombygningen, og SKATs skøn over den varige forbedring (90% af udgifterne) blev anset for korrekt. De foretagne forbedringer blev anset for udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A og med henvisning til SKM2007.657LSR.

Klagerens argumenter

Klageren nedlagde flere påstande:

• Principal påstand: Forhøjelserne skulle nedsættes til nul, da en forhåndstilkendegivelse fra de kommunale skattemyndigheder var bindende. Klageren henviste til et møde i 2005, hvor konstruktionen blev drøftet og godkendt af skattemyndighederne, forudsat visse ændringer i lejekontrakten (herunder tilbagekøbsforpligtelsen), hvilket blev efterkommet.
• Subsidiær påstand: Forhøjelserne skulle nedsættes til nul, da kompensationsklausulen i lejekontrakten (punkt 10.4) betød, at der ikke var tilgået klageren en vederlagsfri formuefordel. Dette var i overensstemmelse med armslængdeprincippet og ligningsvejledningen, som anfører, at en modydelse fra ejerens side skal tages i betragtning. Klageren argumenterede, at en eventuel beskatning først kunne komme på tale, hvis kompensationen ikke blev ydet ved lejemålets ophør, eller hvis selskabet undlod at opsige lejemålet uden forretningsmæssig begrundelse.
• Mere subsidiær påstand: Forhøjelserne skulle nedsættes til et lavere beløb, da SKATs skøn (90% af udgifterne) var for højt sammenlignet med SKM2007.657LSR, hvor beskatningen kun udgjorde ca. 31% af de afholdte udgifter. Klageren foreslog en nedsættelse til 791.937 kr. for 2005 og 58.634 kr. for 2006 for hver ægtefælle, baseret på 31% af de samlede ombygningsudgifter:

• Endnu mere subsidiær påstand: Forhøjelsen for 2005 skulle nedsættes, da den inkluderede udgifter afholdt i 2004. Klageren henviste til SKM2007.657LSR, hvor Landsskatteretten fastslog, at beskatning skulle ske i det indkomstår, hvor arbejderne blev udført. Klageren argumenterede for en nedsættelse af udlodningsbeskatningen i 2005 med 472.703 kr. pr. ægtefælle (svarende til 90% af 2004-udgifterne fordelt).
• Mest subsidiær påstand: Ingen beskatning af arbejder udført i 2004, og for 2005 og 2006 kun beskatning af 31% af den varige værdiforøgelse.

Landsskatteretten fandt, at klageren og dennes repræsentant havde handlet ud fra en tilkendegivelse fra SKAT om, at de foretagne dispositioner kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for klageren i form af beskatning af maskeret udlodning.

Baggrund for afgørelsen

• Det blev lagt til grund, at SKATs oplysning til klageren var udtryk for SKATs opfattelse af gældende ret på daværende tidspunkt.
• Landsskatteretten henviste til et sagsnotat fra SKAT af 8. juni 2009, hvoraf det fremgik, at SKAT først ændrede sin stillingtagen efter Landsskatterettens kendelse af 12. september 2007 (SKM2007.657LSR).

Landsskatterettens konklusion

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten det godtgjort, at der forelå en tilstrækkelig klar, positiv og entydig forhåndstilkendegivelse fra daværende kommunale skatteforvaltning. Klageren kunne ud fra forventningsprincippet støtte ret på denne tilkendegivelse.

Landsskatteretten tog derfor klagerens principale påstand til følge. Dette medførte, at skattemyndighedernes afgørelse blev ændret, og forhøjelserne af skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006 blev nedsat til 0 kr.