Landsskatteretten: Opgørelse af fradragskonti i kommanditselskaber - Gæld, kaution og ikke-fradragsberettigede udgifter
Dato
25. oktober 2011
Hoved Emner
Fradrag og afskrivninger
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Fradragskonto, Kommanditselskab, Hæftelse, Kaution, Selvskyldnerkaution, Etableringsomkostninger, Regres
Sagen drejede sig om opgørelsen af fradragskontoen for en skatteyder, der deltog i flere kommanditselskaber (K/S [virksomhed1], K/S [virksomhed2], [Sverige] og K/S [virksomhed3], [by1]). Hovedspørgsmålene var, hvorvidt en yderligere hæftelse på 20% af gælden (overdækning) og tidspunktet for medregning af kautionsforpligtelser kunne indgå i fradragskontoen, samt om ikke-fradragsberettigede etableringsomkostninger skulle reducere fradragskontoen.
Kommanditselskaberne havde erhvervet fast ejendom, finansieret dels af et 1. prioritetslån, dels af et 2. prioritetslån. Kommanditisterne havde påtaget sig selvskyldnerkaution for 120% af deres forholdsmæssige andel af 2. prioritetslånene. Klageren ejede 10% af andelene i de omhandlede kommanditselskaber.
Hæftelse og kaution
SKAT havde godkendt, at den faktiske gæld kunne medtages på fradragskontoen, men afviste at medregne den yderligere 20% overdækning. SKAT argumenterede desuden for, at kautionsforpligtelsen først kunne medregnes fra det tidspunkt, hvor kautionsdokumenterne var underskrevet, og ikke fra det tidligere tidspunkt, hvor forpligtelsen blev indgået via tegningsaftalen.
Klageren fastholdt, at den fulde 120% hæftelse skulle medregnes, da den udgjorde en reel risiko, og der ikke var regres over for komplementaren eller de øvrige kommanditister. Klageren gjorde også gældende, at forpligtelsen til at kautionere var indgået i 2006 via tegningsaftalen, uanset den senere underskrift af de formelle kautionsdokumenter.
Diverse udgifter
SKAT havde truffet afgørelse om, at ikke-fradragsberettigede udgifter, herunder mægler- og due diligence-udgifter samt udgifter til stempel og tinglysning af ejerpantebreve, skulle fratrækkes fradragskontoen. Disse udgifter var anset for etableringsomkostninger, der ikke kunne medregnes som skattemæssig anskaffelsessum eller fratrækkes som driftsomkostninger.
Klageren påstod, at disse udgifter ikke skulle reducere fradragskontoen, da de ikke udgjorde realiserede formuetab og bevarede deres værdi, hvilket også var understøttet af SKATs styresignaler om overdragelse af brugte anparter.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i alle punkter.
Opgørelse af fradragskontoen - kommanditisternes hæftelse for selskabernes gæld
Landsskatteretten fandt, at klagerens medhæftelse som kautionist for selskabets gæld først kunne medtages på fradragskontoen på tidspunktet for kautionsdokumenternes underskrivning. Dette var i overensstemmelse med Højesterets dom af 13. juni 2008 (SKM 2008.612). Da klageren først underskrev kautionsdokumenterne i 2007 for K/S [virksomhed2], [Sverige]s gæld til [finans1] (konto nr. [...31]) og K/S [virksomhed3], [by1]s gæld til [finans2], kunne disse beløb ikke medtages på fradragskontoen i 2006.
Vedrørende den påståede yderligere hæftelse på 20% af den aktuelle gæld (overdækningen), var Landsskatteretten enig med SKAT i, at disse beløb ikke kunne medtages på fradragskontoen. Retten lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at kautionisterne ikke havde indbyrdes regres. Dette medførte, at SKATs nedsættelse af fradragskontoen blev stadfæstet for:
- K/S [virksomhed1] i 2006 og 2007 med hhv. 2.091.314 kr. og 182.565 kr.
- K/S [virksomhed2], [Sverige] med 1.075.271 kr. i 2006 og med hhv. 436.218 kr. og -948.372 kr. i 2007.
- K/S [virksomhed3], [by1] i 2006 og 2007 med hhv. 12.800.000 kr. og 3.859.808 kr.
Klagerens andel af disse ændringer udgjorde 10 pct.
Diverse udgifter, som SKAT ikke har godkendt tillagt fradragskontoen
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at de omhandlede mægler- og due diligence-udgifter samt udgifter til stempel og tinglysning af ejerpantebreve skulle fratrækkes fradragskontoen. Retten bemærkede, at det påhvilede klageren at godtgøre, at udgifterne ikke havde karakter af realiserede formuetab, som skulle belaste kommanditisternes kapitalkonti. Da der ikke var fremlagt bevis herfor, og udgifterne måtte anses for at skulle afholdes af de indskud, der var tillagt fradragskontoen, skulle de ikke-fradragsberettigede udgifter fratrækkes fradragskontoen.
Dette medførte, at SKATs nedsættelse af fradragskontoen blev stadfæstet for:
- K/S [virksomhed1] med 2.506.789 kr.
- K/S [virksomhed2], [Sverige] med 2.564.982 kr.
- K/S [virksomhed3], [by1] med 14.028.100 kr.
Klagerens andel af disse ændringer udgjorde 10 pct.
Lignende afgørelser